Læs om vores personlige rejseoplevelser i fortrinsvis europæiske storbyer og få tips og inspiration.
Rhodos by huser med sine lidt over 50.000 indbyggere omkring halvdelen af hele Rhodos' befolkning. Den gamle bydel blev opført af Johanniterordenens riddere først i 1300-tallet. De nedkæmpede byzantinerne, som på det tidspunkt regerede på Rhodos. Selv 700 år efter dens opførsel er den stadig et solidt fæstningsværk, som kun tilbyder de mange turister få ind- og udgange. UNESCO har kvitteret med at sætte den på deres verdensarvsliste. Resten af byen er en anden historie. Rhodos bys mange bystrande er et andet slags centrum end den gamle bydel, men mindst lige så dragende for de mange, mange turister i Rhodos by. Og vel strengt taget Rhodos bys egentlige centrum. Der er gode kaffebarer i Rhodos by. Udenfor den gamle bydel. De er et tegn på en snigende modernitet, der ganske langsomt - synes det - er ved at nå Rhodos by også. Det er velkomment.
Vi besøgte Rhodos by i august 2022.
Umiddelbart lyder der mere charmerende end det reelt er. På mange måder er den gamle bydel ikke voldsomt charmerende. Det er svært - hvis det da i det hele taget kan lade sig gøre - at opdrive en butik, der ikke er henvendt til turisterne. Der er ikke gjort noget for at skabe et byrum, som tilgodeser åndehuller og rum for meget andet end turisternes evige vandring og behov for mad, drikke og souvenirs. Det er en lidt for hård dom, men den er ikke helt ved siden af. Det betyder dog ikke, der ikke findes skønhed, imposante byggerier og idylliske åndehuller i den gamle bydel. Især sidstnævnte skal man dog lede lidt efter. Et af dem er Hafiz Ahmed Agha-biblioteket og ikke mindst den lille, men meget fine gårdhave omkring biblioteket. Grundlagt i 1793. Hafiz Ahmed Agha blev født få kilometer uden for Rhodos by og var fra en rig ottomansk familie. Han var en lærd mand, der tjente tidens Sultan. Efter han trak sig tilbage fra arbejdslivet grundlagde han dette offentlige bibliotek i Rhodos by. Med over 1200 tekster om islamisk kultur og tro. Den dag i dag er biblioteket åbent for offentligheden.
Springvandene eller fontænerne i den gamle bydel er en turistattraktion.Hvorfor de i grunden er blevet én af de vigtigste, det står hen i det uvisse. Men på Hippokrates-torvet - den gamle bys mest centrale plads - står byens berømteste springvand. Det er fra det 14. århundrede og er sammen med trappen ved siden af den eneste rest fra et bygningsværk ved navn "Castellania". Bygget af Johanniterordenens riddere. På dette sted. Det er ikke stort og imposant af statur, men det fine, gamle springvand står med stor autoritet og bærer fortiden med sig her.
På De jødiske martyrers torv står Søheste-springvandet. Byens andet berømte springvand.
Hvornår springvandet er konstrueret har ikke været muligt for os at efterforske. De jødiske martyrers torv har fået sit navn efter en tragedie, der ramte Rhodos Bys jøder under 2. verdenskrig hvor 1604 jøder blev deporteret til koncentrationslejren Auschwitz i Polen. Der er et mindesmærke for tragedien i sort marmor på torvet.
Johanitterordenen har sat et meget stort aftryk på den gamle bydel. Stormesterens palads opført i 1300-tallet er måske det smukkeste levn fra tiden med johanitterridderne. Selvom meget af paladset er en rekonstruktion, er det sammen med Det arkæologiske museum det smukkeste levn fra denne ridderorden og deres tid på Rhodos. I dag er Stormesterens palads på lige fod med Det arkæologiske museum et museum med kulturskatte fra Rhodos´lange historie.
Church of the Virgin Mary of the Burgh er en kirkeruin beliggende i den gamle bydel. Kirken er bygget i 1300-tallet af Johanitter-ridderne. Den blev alvorligt beskadiget under bombinger af Rhodos under 2. verdenskrig. Og altså i dag kun en ruin. Alligevel er den imposant og afspejler, at den før den sødelæggelse var den største kirke i den gamle bydel i Rhodos by.
Strandene i Rhodos by
Strandene i Rhodos by er et naturligt centrum for byen. I hvert fald for turisterne. Vi har nævnt to ovenfor. Rhodos by ligger på Rhodos nordligste spids. Og der er stor forskel på vindforhold på øst- og vestsiden. Elli Beach har ikke megen vind. Uhøjtidelige strandbarer og fint sand. Gå nogle hundrede meter over på vestsiden og du vil møde blæst, stenstrande og du skal se noget længere efter strandbarerne. Liggestole fås dog både på øst- og vestsiden. Vi satte på vores tur til Rhodos pris på begge typer af strande og nødstrandlivet både i øst og vest. Den forblæste, rå Akti Kanari Beach var dog vores foretrukne pga. dens unikke karakter og dens skummende middelhavsbølger
Akti Kanari Beach
Elli Beach
28. Oktober-gaden strækker sig fra Akti Kanari beach, hvor Hotel Europa ligger og til downtown Rhodos by. Den har flere forskellige præg langs den strækning, men er bundet sammen er smukke træer, nærmest allé-agtigt langs det meste af den lange gade. Her er hoteller, restauranter, et smukt og velplejet villakvarter med store, fleretages villaer og alm. forretningsdrivende. Mindst én slentretur langs gaden er et must.
Vi kan anbefale at spise på Proavlio (der har adressen Ir. Politwchniou 34, men ligger lige ud til 28.-Oktober gaden). Der er kælet for detaljen i køkkenet. Også omkring det visuelle udtryk i deres retter.
MONK
COFFEE
Rhodos by er ikke overordnet præget af nytænkning når det gælder restauranter
og cafeer. Men de moderne kaffebarer findes. Som tænker i design, miljø og kaffetyper. Den bedste gade at lede efter dette er Ethnarchou Makariou. Du kan trygt besøge Monk Coffee/The Pure Roasters (gadenummeret er 14). Alternativt Pakaran, der ligger i samme gade nr. 5. Et mere cafeteriapræget udtryk har BRUNO. Her er udelukkende udendørsservering, men masser af den. Uanset om du vælger at tage din kaffe med dig eller drikke den på stedet servers den i en to go-kop. Adressen er Ilia Venezi 2.
Statuen af Diagoras fra Rhodos finder du for enden af 28. oktober-gaden ned mod Akti Kanari- stranden. Diagoras var en bokser fra Rhodos, der i det 5 årh. f. Kr. i Grækenland under oldtidens olympiske lege fejrede store sejre som bokser. Og som den dag i dag hyldes for dette ved monumentet, hvor han efter en sejr bæres af sine to sønner Damaget og Akusilai. Monumentet er - hvis vi har forstået hostorien korrekt - sat op i 2004 som en af en statue fra omkring år 400 f.Kr. af billedhuggeren Megarian Callicles. Dvs. allerede i oldtiden blev bokseren Diagoras hyldet og æret med et monument.
Møllerne på molen ved havnen havde i sin tid møllevinger og malede korn. De er konstrueret i sidste halvdel af det 14. århundrede, mens Johanitterordenens ridderne herskede på øen. Det menes at være krigsfanger fra den daværende republik Genova, som rent fysisk byggede møllerne, Oprindeligt var der 13. I dag er der tre tilbage. De står som en monument over en svunden tid på Rhodos, men også som et monument over det dagligdags liv sammesteds.
Klokketårnet i den gamle bydel er bygget af ottomanerne i 1852. På det tidspunkt regerede de landet. Rhodos fra under tyrkisk herredømme (Det Osmanniske Rige) fra 1523 til 1912. Det er ét af mange bygningsværker, som minder om, Rhodos i århundreder var en del af Osmannerriget. Der er en smuk udsigt ud over Rhodos by fra klokketårnets top. Tårnet er et smukt og karakteristisk bygningsværk i Rhodos by.
Kolossen på Rhodos ses ikke længere på Rhodos. Og det er mange år siden, den kunne ses. Et jordskælv ødelagde bronzestatuen, der menes at være bygget i årene omkring 280 f. Kr. I år 226 f. Kr. destruerede et jordskælv så statuen, der var 33 meter høj. Den blev rejst som et sejrsmonument, da cyprioter mislykkedes med at erobre Rhodos. Og forestillede solguden Helios. Den blev skapt af skulptøren Chares, der kom fra Lindos. Der i dag også er en by, turister valfarter til på Rhodos. Man ved ikke præcis hvor skulpturen stod, men den var placeret ved indgangen til havnefronten i Rhodos by. Der hvor der i dag står to søjler med skulpturer af rådyr på havnen, mener man, er et godt bud på Kolossens oprindelige placering. Ruiner fra kolossen lå i mange århundrede ved havnen, men da araberne i 650'erne erobrede Rhodos, solgte de resterne til en handelsrejsende, der fik resterne bragt med til sig med hundredevis af kameler. I hvert fald ifølge munken og krønikeskriveren Theophanes (758-817 e.Kr.). Kolossen fra Rhodos betragtes som et af verdens 7 underværker (vel at mærke af dem fra oldtiden). Frihedsgudinden i New York er skabt efter inspiration fra Chares' skulptur og har samme højde
I 1912 invaderede italienerne Rhodos og ottomannerne og overtog herredømmet over øen. Først ved Lausanne-traktaten i 1923 fik de officielt herredømme over øne og omdømte den til Rodi (italiensk for Rhodos). Den var indtil 1943 under italiensk herredømme, da invaderede briterne øen under 2. verdenskrig og leverede i 1947 øen tilbage til grækerne, der ikke i mange århundreder havde haft øen på græske hænder.
Italienerne modarbejdede både det græske sprog og den græske-ortodokse kirke under deres tid på øen, men de udviklede også ting på øen. Blandt andet sygehusvæsnet, Og så byggede de ny og restaurerede allerede eksisterende akitektur på øen. Der den dag i dag har et stort præg på Rhodos by. Johanitterordenes paladser fæstningsværker (den gamle bydel) havde ottomanerne ladet forfalde, italienerne restaurerede disse paladser. Derudover byggede de en række nye regerings- og administrationsbygninger m.m. både i veneziansk, orientalsk og art deco stil.
Teraza Konstanti Kai. Eksempel på italienernes byggestil. Fra 1920'erne. Orientalsk/nordafrikansk præg. Komplekset er i en restaurant- og forretningsbygning, hvor mange mindre erhvervsdrivende holder til huse. Teraza Konstanti Kai ligger lige ned til havnen i Rhodos by
Art Deco af den italienske arkitekt
Armando Bernabiti fra 1930'erne. I dag huser bygningen Rhodos Akvarium.
Guvernørens palads fra ca. 1927. Venetiansk byggestil