Prag

Prag er en by præget af masseturisme. Det er nationen, bystyret og de forretningsdrivende naturligvis ganske bevidste omkring. Byen balancerer i centrum på en knivsæg mellem smukke attraktioner af værdi og tingel-tangel og forlorenhed. Omkring Den gamle rådhusplads, Staromestské Námesti,  kan du næsten ikke undgå at drukne i og falde over souvenirbutikker, menneskehorder, der taler alverdens sprog og restauranternes menuskilte og -tavler. Men ægtheden slår igen. Både i heksekedlens centrum, på højene omkring Prag og i Prags øvrige bydele. Tjekkernes hovedstad har en lang og turbulent historie, der fortælles gennem bygninger, litteratur og folkelige opstande. Vltava-floden bruser med uændret styrke gennem Prag og  under Karlsbroen og bekymrer sig ikke om historiens gang, mens den trafikkerede Václav-plads er under ombygning. Trafikken må snart vige for fodgængerne og flere grønne arealer. For her hvor russerne i 1968 væltede ind med kampvogne og standsede "Foråret i Prag" og her hvor Fløjsrevolutionen i nov. og dec. 1989 tvang det ikke-demokratiske kommunistregime i knæ skal der være plads til både eftertænksomhed og stille glæde.

Vi holdt vores vinterferie i feb. 2018 i Prag. 

Tv-tårnet i Prag på Mahlerovy sady 1 i aftenmørket, hvor det er oplyst.

Prag oppefra

Der er mange muligheder, når Prag skal betragtes oppefra. Én af dem er at tage metroen lidt ud fra centrum og tage op i tv-tårnet, der nu officielt hedder Tower Park. Byggeriet blev påbegyndt før Fløjsrevolutionen under kommunismen, men stod først færdigt i 1992. Det er ikke elsket af alle. Men du kan tage elevatoren op til skybaren 93 meter oppe i højden og nyde et glas, mens du ser ud over byen. Udover en bar findes der restaurant og sågar en hotel-suite på stedet. Under alle omstændigheder er det et interessant område, tårnet ligger i. Der er cafeer, restauranter, vinbarer med et mere lokalt præg end i centrum.

Bydelen Hradcany (borgkvarteret) er placeret på et højdedrag. Her ligger Skt. Vitus-katedralen, der er blevet bygget på i mange århundreder. Den neogotiske stil, kirken har i dag, blev der bygget på så sent som i 1929. Kirken er synlig overalt i Prag. På det enorme borgområde ligger også en række palæer, der i dag rummer forskellige museer. Du kan indløse billet til hele borgområdet. Det er bekosteligt og du skal ville området for alvor. Vi nøjedes med at købe billet til en særudstilling om Charter 77 i Scwarzenberger-palæet, der er en del af Tjekkiets nationalgalleri. Og en af de smukkeste bygninger i borgområdet. Charter 77 var en menneskerettighedsbevægelse stiftet af en række intellektuelle og kunstnere i 1977. Bl.a. Václav Havel, der blev præsident i Tjekkoslovakiet efter Fløjsrevolutionen i 1889 og senere den første præsident i Tjekkiet (1993). 

Petrín-højen er et andet smukt udsigtspunkt udover Prag. Den er 318 meter høj. Du kan tage en hyggelig lille kabelbane derop. Eller gå naturligvis. På toppen ligger bl.a. Petrin udsigtstårn bygget i 1891. Det minder i sin konstruktion om Eiffeltårnet omend det er meget mindre. Udover udsigten og det smukke udsigtstårn konstrueret af jern kan du nyde en kop kaffe eller købe souvenirs i caféen i Petrin udsigtstårn. Ved Petrin-højens fod (på  Újezd-gaden) tæt på kabelbanen kan du se The Memorial to the victims of Communism. En kunstinstallation fra 2002 skabt af den tjekkiske skulptør Olbram Zoubek  og arkitekterne Jan Kerel og Zdenék Holzel. Den består af 7 bronzeskulpturer forestillende mennesker på en trappe. Jo længere du går op ad trappen des mere går skulpturerne i opløsning i form af manglende lemmer bl.a.

Huset med den Sorte Madonna. Kubismearkitektur i Prag.

Kunsten i Prag

Kunsten i Prag antager mange former. Det mest kendte bysbarn må være Franz Kafka, der levede et forholdsvis ubemærket liv indtil sin død som 41-årig af tuberkulose i 1924, men som siden er  blevet én af de absolut mest berømte forfattere fra det 20. århundrede. Han har sit eget museum i Prag. Franz Kafka-museet, der ligger på adressen Cihlena 2b. Museet åbnede så sent som i 2005, i forhold til Kafkas berømmelse ikke særlig besøgt (da vi lagde vejen forbi), men det er også formidlingsmæssigt skruet særligt sammen. Ikke kronologisk forklarende i forhold til forfatterens liv og færden, snarere psykologisk afsøgende i forhold til hvad der skabte og lå til grund for Kafkas litterære stil og tematik. Gennem mørke sale med film fra Prag på Kafkas tid, via oplyste montrer med tidlige udgaver af Kafka bøger og via billeder af Kafkas omgangskreds venskabsmæssigt, arbejdsmæssigt, familiemæssigt og kærlighedsmæssigt med tilhørende forklarende billedtekst sammenstykkes et billede af en af verdens største litterære personligheder.

De fleste forbinder nok kubisme med en billedkunstretning som Picasso og Braque, der vandt voldsom indflydelse i malerkunsten og dannede skole først i det 20. århundrede. I Prag vandt kunstretningen også indpas i arkitektur og design. Det er ret enestående og du må ikke lade den mulighed gå dig forbi at se eksempler på dette, når du er i byen. I 1911-12 lod Josef Gocar, der senere blev professor på kustakademiet i Prag et hus bygge i kubistisk stil. Huset med den Sorte Madonna. Adressen er Ovocný trh 19. Huset har pyramide- og prismeformet facade og imiterer den kubisktiske malerretnings forsøg på at ophæve maleriets to-dimensionelle perspektiv. På anden sal i huset er der et fint lille museum med møbler og design i kubistisk stil fra 1910erne af bla. Frantisék Kysela og Gocar. 

Den tjekkiske i Prag allestedsnærværende kunstner David Cernýs kæmpebabyer foran Museum Kampa.

På den fredfyldte ø Kampa midt i Vtava-floden, tæt ved Karlsbroen, ligger kunstmuseet Kampa, der bestemt er et besøg hver. Her er mange værker af den kubistiske tjekkiske billedkunstner Frantisek Kupka (1871-1957). Udenfor museet kravler et par af provokunstneren David Cernys kæmpebabyer ( i bronze) rundt. Det har de gjort siden 2008. Formentlig Cernys kunstneriske signatur. I hvert ses bayerne også på tv-tårnet (se ovenfor). De kravler frygtløst op ad tårnets sider. Et andet og  meget spektakulært værk af Cerny ses på adressen Spalena 22. I anledning af Franz Kafkas 90 års fødselsdag i 2014 producerede Cerny på et mindre torv en skulptur af forfatterens ansigt i 42 individuelt roterende lag af rustfrit stål. Kafkas øjne, næse, mund m.m. drejer konstant i forskellige retnigner og deformerer det berømte bysbarns ansigt igen og igen.

Mucha Museet på adressen Panská 7 er alene tilegnet den tjekkiske maler, grafiker, desginer og illustrator Alphonse Mucha (1860-1939).Han blev uddannet på kunstakademiet i Prag bl.a., tog til Paris senere og designede og skabte bl.a. teaterplakater tll den berømte franske skuespillerinde Sarah Bernhardt i 1890'erne.  Mucha havde en ganske karakteristisk deltajerig streg (Jugendstil), museeet tilegnet ham er absolut et besøg værd og man kan udvide sit perspektiv på Muchas kunst hvis man tager sig tid til at se den dokumentarfilm om ham, der vises på det centralt beliggende museum

Mad og vin. 

Café Slavia på Smertanova Nabrezi skråt overfor Prags nationalteater er tæt på at være et must at besøge i Prag. Det er tjekkisk ind til benet. Har ry for at tiltrække intellektuelle. Václav Havel færdedes f.eks. her. Udsigt til Vltava-floden fra caféens store vinduer. Café Slavia har eksisteret siden 1884, den er stor og rummelig og der er tvungen brug af garderobe inden du entréer selve caféområdet. Rødvin på den lokale drue Frankova serveres i en lille 25 cl kande med tilhørende glas. Menukortet har et afsnit med "Czech Cuisine". VI kan anbefale kylling med spinat, kartoffelmos og stærk sovs. Prag har lykkeligvis en god portion vinbarer, vi anbefaler på det varmeste Vinograf på Senovázné nám. Den ligger lige ved et centralt sporvognsknudepunkt, vinudbudet er kæmpe og betjeningen fin. Sommelieren bragte flere flasker, der ikke stod på vinkortet, til os og tilbød at sælge vinen per glas, da vi viste interesse for tjekkist vin. Entuisiasme vi værdsatte. Naturligvis er der rig mulighed for også at få fast føde i maven på stedet. Moderne indretning. På Restaurant Cerna Madona ligger i stueetagen på kubistmuseet og -bygningen Den Sorte Madonna (se ovenfor) og er absolut et godt bud på et sted til et glas før middagen. Stilfuldt indrettet med (delvis) kubistisk interiør og design. God rødvin på Frankovka-druen. Prøv gerne deres rødbedehumus med godt brød til. Som en snack til vinen.

Du behøver ikke gå i teatret for at entréer teatercaféen på Nationalteatret i Prag. VI anbefaler et glas böhmisk mouseerende vin (Bohemia Sekt) i caféen på Nationalteatrets Nová Scéna  (den nye scene). Adressen er  Narodni 4. Caféen er - modsat teatret i øvrigt - særdeles uprætentiøs, bartenderne unge studerende i skovmandsskjorter og hættetrøjer. Stedet er værd at besøge også for at opleve facaden på teatrets nye scene, der er etableret først i 1980'erne. Over 4000 glasblokke skabt af glaskunstneren Stanislav Libensky bryder facaden og bygnignen fremstår lidt som en kube blandt den omgivende  arkitektur. Café Café på Rytirská 10 er et godt og rummeligt frokoststed. Der kræses om serveringerne med klassisk cafémad. 

Karlsbroen. Med tålmod og lidt held kan det faktisk lykkes at indfange en (næsten) mennesketom bro. Fra den rette vinkel. Vlatava-floden flyder med stærk strøm under.

Broen, huset,  parken og kvarteret

Karlsbroen er uden tvivl det mest kendte og ikonsike bygningsværk i Prag. Broen med de mange helgenstatuer er fra 1357 og grundlagt af  Karl 4., der på det tidspunkt var kejser af det Tysk-romerske rige. Der er turister en masse konstant på broen og mange sælgere også. Men det er altsammen okay. Sælgernes udbud er innovative og generelt stilfulde kunsthåndværksting et godt stykke hen ad vejen. Og broens magi er intakt. Uanset om du betræder den eller betragter den lidt på afstand. Den canadiske stjernearkitekt Frank Gehry har også været på spil i Prag. Han har skabt "Det dansende hus". I dette tilfælde dog sammen med den kroatisk-tjekkiske arkitekt Vlado Miluníc. Bygningen, der er fra 1996, svajer faretruende (eller danser om man vil), og det er naturligvis ganske tiltænkt. Placering langs Vltava-floden på adressen Jiráskovo naméstí 181/6. Vojans have opkaldt efter den tjekkiske stumfilmskuespiller Eduard Vojan er meget ældre end stumfilmen. Den går for at være den ældste park i Prag og kan dateres tilbage til 1248 og var oprindelig en frugthave tilknyttet en kirke. Godt gemt bag en høj gul mur i gadebilledet træder parken pludselig gennem en portåbning frem og ud af intet. Parken er nærmest rektangulær med store træfyldte plæner og gennemskærende stier med fine hvide bænke. I bunden af parken bliver den (heldigvis) en anelse mere "vild" og uorganiseret. Udover parkens flora er det egentlige scoop i dette grønne åndehul en række stort set tamme påfugle, der vandrer rundt i alt sin pragt og tager del i havens leben. Parken ligger på U Luzického Semináre 17.  Josefov er det gamle jødiske kvarter i Prag. Du kan indløse en billet til flere synagoer og Den Gamle Jødiske Begravelsesplads i Josefov. Den er ikke billig, men i dette tilfælde pengene værd. Pinkas-synagoen kan dateres tilbage til 1500-tallet, den er blevet rennoveret af flere omgange. I 1950'erne blev navnene på 78.000 tjekkiske jøder, som blev ofre for nazismen, indskrevet på væggene i synagoen. Disse navne blev sidste gang tegnet op igen i 2002. Fra en højtaler i synagoen høres endvidere omlæsning af disse titusindvis af navne. På 1.sal er der en udstilling med børnetegninger fra den tjekkiske konzentrationslejr Theresienstadt. Det gør indtryk at være der. På Den Gamle Jødiske Begravelsesplads ved siden af synagoen står gravstene nærmest hulter til bulter, skæve og mosbegroede. Den mest kendte grav er Rabbiner Löws. Han levede i 1500-tallet i Prag og legenden siger at han ved hjælp af magi skabte det kunstige væsen Golem af ler til beskyttelse af det jødiske folk. Den tyske instruktør Paul Wegener instruerede i 1920 filmen Der Golem, der fortæller denne historie. På rabbiner Löws gravsten ligger der den dag i dag mønter og papirlapper med ønsker. Ku' man tro på hans evner i det jordiske liv, hvorfor så ikke tro på dem hinsides?