Gdansk

Gdansk.  Hanzastadt fra 1200-tallet og frem til 1600-tallet. Fristad under folkeforbundet i Mellemkrigsperioden. Polsk fra 1945. Under forskellige styreformer. Byen har haft en omskiftelig tilværelse og er rig på minder. Gode som tunge. Alt dette bærer byen præg af arkitektonisk, kulturhistorisk og musealt. Så der er rigtig meget at opleve i Gdansk. Byen har to fantastiske nye museer, som virkelig er innovative rent formidlingsmæssigt. Og kolosale i omfang. Museet om 2. verdenskrig, der åbnede i foråret 2017 og Solidaritetscentret, åbnet i 2013, der skildrer Solidaritetsbevægelsens kamp for demokrati og retten til en fri fagforening i 1980'erne. Der i sidste ende førte til kommunismens fald i Polen. Og som inspirerede nabolandende til lignende protester. Én af Europas største murstenskatedraler ligger i Gdansk. Maria kirken. Du kan tage de 400 trin op i kirketårnet og se byen fra oven. Velkommen til Gdansk.Masser af gode oplevelser ligger og venter på den nysgerrige gæst og turist. Vi gæstede byen en weekend i januar 2018.

Rødbedesuppe med dumplings. På restaurant Gdanska, der er broget, men stilfuldt indrettet. Restauranten ligger på Sw. Durcha.

Det polske køkken

Polakkerne er fantastiske til supper. Dem må du ikke snyde dig selv for, når du besøger Gdansk. Du kan få en "Barszcz" (rødbedesuppe) med og uden dumplings. Begge dele er godt, men prøv den rene, klare rødbedesuppe på restaurant Dominikanska (adressen er Garbany 2-4). En klar suppe med så fyldig smag, skal man lede længe efter.

På hovedgaden i Gdansk, Dluga, ligger et cafeteria. Her er overordentligt billigt, maden er synlig i montrer og der er erfarne køkkendamer bag disken, der tilser, alt er i orden og kører efter planen. Her møder du såvel pensionisten som småbørnsfamilierne fra Gdansk. Og alle de andre gode samfundsborgere i byen. Stedet hedder Bar Neptun. Adressen er Dluga 33-34. Prøv deres kartoffelkage med gullash eller kålsuppen. Rigelige portioner. Fyldig og nærende kost. Piroger skal også prøves i Gdansk (eller andet steds i Polen). På restaurant Rekawiczka (Dluga 84-85) serveres gode piroger med bl.a. vildsvin og svampe.

Interiør fra den stilfulde Café Ferber, Dluga 77-78. God til et glas vin før eller efter middagen. Eller en kaffe. Der er Johnny Walker barskab på den ene endevæg i caféen.

Rundt i Gdansk

På din vandring rundt i Gdansk skal du gå gennem Mariacka-gaden. En idyllisk gade med smukke byhuse, en gade for det historiske Gdansk velhavere, i dag stadig smuk og stedet hvor gadehandlere samt butiksdrivende sælger mangt og meget, men fortrinsvis rav i alle afskygninger. Ét af de produkter, Gdansk i høj grad forbindes med. Ofte benævnt som Østersøens guld.

På Dlugi Targ, byens mest centrale og ombejlede gade, ligger byens rådhus, der i sin nuværende udformning er fra 1500-tallet.

Og ved siden af Neptunfontænen fra 1633. Bygget som et symbol på byens velstand i Hansastad-perioden. Dette byens absolutte midtpunkt skal også opleves. For på Dlugi Targ ligger nogle af byens smukkeste huse. Huset i nr. 41 bærer navnet Zlota Kamienica  (den gyldne bygård). Det er fra 1617 og er blevet benævnt som den smukkeste bygning i byen. Bygget til byens daværende borgermester i manierisme-stil, der også præger mange andre bygninger i bymidten. Udtrykket er præget af stor trang til dekorative og skulpturelle bygningsfacader.

På Rajska-gaden ved nummer 24 står et stykke af Berlinmuren side om side med et fragment af en væg fra Gdansk skibsværftet. Som et fysisk billede på hvor totalitære og repressive regimer har udøvet sin magt i Østeuropa i sidste halvdel af Det 20. Århundrede. På adressen Groblu 1 ligger De fire kvarterers springvand  (Fontanna Czterech Kwartałów), der markerer hvor de fire oprindelige kvarterer i Gdansk løb sammen. Det er en fin lille plads smukt oplyst ved aftentide med glasmosaikker i fortorvet og springvand. Fire skulpturer af løver vogter omkring pladsen og markerer af dette rovdyr i gammel tid har været et brugt symbol for beskyttelse af Gdansk. Pladsen blev indviet i 2009 og det er to lokale skulptører, Ewa Korprowska og Lucyna Kujawa, der har stået for pladsens udformning.

De lokale torvehaller, Hala Targowa, ligger på Plac Dominikanski 1 og har ligger der siden 1896, hvor byggeriet i neogotisk stil blev indvidet. Delikatesser indenfor grønt, fisk og kød fås naturligvis her, men også uldne sokker og varnm læderhandsker til fordelagtige priser. Ja sågar polsk rødvin er at finde på hylderne i Hala Targowa.Her er ikke fancy og moderne med cavabarer eller lignende, men autentisk og levende.

Der er adskillige kirker i Gdansk. Den største er Mariakirken opført mellem 1343 og 1502. Det er Polens største kirke med plads til 20.000 mennesker. Kirketårnet er 78 meter højt og kan mod entre bestiges. På vej mod toppen ændrer trappekonstruktionerne sig gang på gang og man passerer de kæmpemæssige kirkeklokker. Udover udsigten på toppen er selve vejen op i kirketårnet en attraktion i sig selv. Mariakirken ligger på Podkramarska 5.

Er du til vin og interesseret i at udforske forskellige af slagsen som en del af glæden ved din rejse, bør du så absolut lægge vejen forbi Chleb I Wino. Masser af vin på glas. Loungemusik fra højtalerne, livlig og ungdommelig stemning. Oplagt sted at begynde aftenen eller afslutte eftermiddagen. Du finder stedet på ul. Stagiewna 17. Når du nu er på denne gade kan du også glane et øjeblik foran Amber Sky, pariserhjulet i Gdansk, der har været et af byens nye vartegn siden 2014. På hovedstrøget Dluga ligger Café Ferber, stilfuldt i rødt, et andet godt bud på et sted at hænge ud eller puste ud efter byvandringen.

Gdansk. Museernes by

Gdansk nyeste museum er det meget omfangsrige og grundige Museet for Anden  Verdenskrig (Muzeum II Wojny Światowej), der ligger på adressen Plac Władysława Bartoszewskiego 1.

Museet ligger i virkeligheden under jorden, det skæve glastårn, der udadtil tegner museet, er kontorer m.m. Det er et lokalt arkitektfirma ved navn Kwadrat, der har tegnet museumsbygningen. Den polske historiker Pawel Machiewicz, som er manden bag den exeptionelt velformidlede museum. Museet blev i første omgang lukket af den polske regering efter ganske kort tid og direktøren for museet (Machiewicz) fyret. Pga. anklager om manglende patrioisme! Det genåbnede dog siden. Formentlig med ændringer i formidlingen. Sidste udstillingssal i lokalet er i hvert fald ude af tråd med resten af museets museale formidlingsstrategi. Men resten er imponerende. Indledende udstillingssale fortæller om de totalitære regimers opståen i Europa og Asien.  Fascismens, nazismens og kommunismen.

Siden om  2. Verdenskrigs udbrud, der havde Gdansk som centrum, da nazisterne angreb halvøen Westerplatte lige udenfor Gdansk 1. september 1939. Holocaustet har også en fremtrædende plads på museet. Det internationale samfunds og enkelte nationers anklageprocesser mod topnazister i årtierne efter krigens afslutning er ligeledes også grundigt skildret og illustreret. I et af museets første rum er en hel gade med forretningsfacader, biografindgang m.m. genskabt, som den stod i Gdansk kort før 2 . Verdenskrigs udbrud.

I et af museets sidste ustillingsrum er en gade genskabt aom den fremstod ved krigens afslutning. Ruindynger og med en sovjet-russisk kampvogn placeret centralt i gaden.

European Solidarity Centre (Pl. Solidarności 1) er fuldt ud så velformidlet og interessant som Museet for Anden Verdenskrig. Det fortæller kort fortalt om Polens vej ud af kommunismeregimets diktatur og mod demokrati via Solidaritetsbevægelsen. Og dets omfang er ikke langt fra Museet for Anden Verdenskrig.

Solidaritetscentret gør brug af mange rekvisitter og medier. Her er arbejdernes klædeskabe fra værftet, deres hjelme, politikørertøjer, der har transporteret de arresterede værftsarbejdere, her er film- og lydklip, der fortæller Solidaritetsbevægelsens opståen, kampe og endelige sejr. Fra de første protestbevægelser i 1970 ved skibsværftet mod det repressive system i Polen og frem til det første frie valg i Polen i 1989.

Gdansks måske mest kendte vartegn "Kranen". En hejsekran fra 1440'erne, hvis hejsefunktion blev drevet af menneskekraft. Kranen ligger ud til Motlawa-flodem

Kranen (Zuraw), der ligger på adressen ul. Szeroka 67/68, vidner om Gdansks tid som Hanzastadt og handelscentrym i regionen. Den smukke træbygning er i dag et museum, hvor man kan få indblik i dels i den teknik med reb og trædemølle, der blev brug til at løfte op til 2 tons gods fra skibe, dels i det merkantile liv i byen mange århundreder tilbage.

Gdansks Ravmuseum (Amber Museum) ligger i bygninger fra 1600-taller med en mindre charmerende fortid. Den var byens fængselstårn og torturkammer. Museet åbnede i 2006 og oeverer en varieret og historisk omfangsrig formidling af rav fra Østersøen og dens betydning kulturelt, kunsterisk og merkantilt for Gdansk. Lokalerne er lyse og æstetisk indrettede med store flotte montrer med rav i alle størelser og afskygninger. Forarbejdede og ikke-forarbejdede. Her er beskrivelser af "ravruten" gennem Polen, der vidner om den økonomi, der har været i at handle med rav, her er moderne, lokale kunsthåndværkeres og guldsmedes bud på ravs anvendelse i moderne smykker, her er en h gennemgang af rav og dets tilknytning til alkymi og medicinforskningen gennem historien og her er objekter i rav ud over det sædvanlige. Hvad med at opleve Venus fra Milo eller en Federn Stratocaster i ren rav. Amber Museum er stedet at se dette. Adressen er Targ Weglowy 26.

Noget mere undseeligt er det lille Muzeum Strefa Historyczna Wolne Miasto Gdansk. Det ligger for enden af Dlugi Targ (nummer 25-27) og synes drevet af en enkelt mand, der tager imod én, når du træder ind i museet. Her er intet interaktivt eller moderne formidlet. Genstande fra mellemkrigsperioden er sirligt opstillet, kategoriseret og bekrevet. Men idéen med museet er rigtig fin. Det illustrerer den historiske relativt korte periode, hvor Gdansk i mellemkrigstiden (1920-1939) var en fristad (under navnet Danzig) oprettet under Folkeforbundet efter 1. Verdenskrigs afslutning, hvor Tyskland afstod byen. Museet har tekstiler og andre industrivarer fra perioden produceret i fristadenDanzig, der er montrer med autentiske Danziger-pas fra perioden og billedarkivmateriale, der vidner om en særlig og unik periode i Gdansks historie. Som museumsinspektøren sagde, "it was a multiculturel society", hvor flere nationaliteter levede sammen. Naturligvis flest tidligere tyske og polske borgere, men også fra andre steder i verden. En borger blev i fristadsperioden spurgt hvor han kom fra (underforstået hvilken nationalitet). "Ich bin ein Danziger" lød svaret, forklarede museumsinspektøren endvidere, da vi lagde vejen forbi.