Budapest

Budapest, en sammenlægning af 3 byer (Buda, Pest og Óbuda), fik sit navn i 1873 mens byen var en del af det Østrig-ungarske imperium (1867-1918). Byen har gennemgået hårde prøvelser. Under Slaget om Budapest under 2. verdenskrig (dec. 1944 til feb. 1945), hvor 38.000 civile døde og under og under Den ungarske revolution i oktober og november 1956, hvor 2500 ungarer mistede livet og 200.000 civile flygtede. Kommunistregimets fald i 1989 efter 40 år ved magten som en del af Østblokken under kraftig indflydelse af Sovjetunionen forløb til gengæld ublodigt. Budapests og det øvrig Ungarns borgere kunne i marts 1990 for første gang i 44 år stemme frit ved et parlamentsvalg. Budapest har deres museer og mindesmærker for prøvelserne. Og de er værd at besøge. Men naturligvis er der så meget andet. Budapest fremstår som en smuk by med mange imponerende bygningsværker. Som tydeligvis rækker over et langt historisk spænd. Så er der naturligvis Donau-floden og ikke mindst broerne over dem. De er en pryd for øjet. Når solen skinner og når lysene på dem tændes ved aftenstide. Vi tilbragte en weekend i Budapest i december 2019. Kort før nytårsaften.

Broerne

Den mest kendte bro over Donau er vel Kædebroen (Széchenyi lánchid). Den er navngivet efter  István Széchenyi, som var ungarsk poolitiker og initiativtager til at broen skulle bygges. Arkitekten bag, William Tierney Clark, var engelsk og blandt pionerene i konstruktionen af hængebroer. Broen, der forbinder bydelene Buda og Pest, åbnede i 1849. Nazisterne sprængte den i luften under 2. verdenskrig  i 1945, men den blev genopbygget og åbnede atter i 1949. Smukkest er broen ved aftenstide når den oplyses. Det er her, den for alvor kommer til sin ret, og man forstår, hvorfor netop denne bro har fået ikonstatus i Budapest. Broens placering er optimalt set udfra turistens synspunkt, da den på Pest-siden er ganske tæt på Budapests meget berømte parlamentsbygning og på Buda-siden ligger broen så godt som ved siden af højen op til Kongeslottet. To seværdigheder man ikke bør snyde sig for at opsøge i en eller anden grad.

Den smukkeste bro er og bliver dog Frihedsbroen (Szabadság híd), der allerede kort er nævnt i indledningen. Denne stålbro er et æstetisk mesterværk skabt med sans for detaljer som var på mode ved dens opførsel. Sporvognene passerer på broen med kort interval. Broen blev i sin tid indviget af den østrigske kejser og ungarske konge Franz Joseph. I en tid hvor landet hed Østrig-Ungarn. Også denne bro er placeret mellem interessante seværdigheder i Budapest. På Buda-siden er man i umiddelbar nærhed af det berømte Hotel Gellert fra 1918, der ikke mindst er kendt for sit kurbad og sin flotte svømmehal i Jugendstil (som resten af hotellet) og på Pest-siden går man mere eller mindre ind i de berømte markedshaller i Budapest samt den forforholdsvis nyligt renoverede metrostation Fövám tér. Der fremstår radikalt anderledes indvendig i forhold til facaden.

En americano på hjørnecaféen Cafe Vian.
Perfekt sted til en sen eftermiddagskaffe i tusmørket ved vintertide. Læg mærke til caféens logo på sukkerposen. Kuplen og de tre tårne på den nærliggende Sankt Stefans Basilika.

Mad og kaffe

Cafe Vian ligger et strategisk godt sted i Budapest. Ganske tæt på et af Budapests vartegn, Sankt Stefans Basilika (se nedenfor). Og tæt på Sankt Stefans Torv (szent Istvan ter), hvor der er julemarked ved denne højtid. Her er hyggelig fransk café- og bistrostemning, man fornemmer, der gøres noget ud af interiøret og exteriøret for at ramme et stilrent klassisk cafélook. Røde markiser udenfor og møblement i imiteret læder indenfor. Adressen er Budapest, Hercegprímás u. 15.

I den anden ende af caféskalaen er high tech kaffebaren Kávétársaság på Nádor u. 14. Den ligger lige overfor Central European University (CEU, der i 2016 fik ny tilbygning skabt af det irske arkitektfirma O' Donnell + Tuomey. Tilbygningen stikker ud og gør opmærksom på sig selv på Nádorgaden. Kávétársaság har et nærmest klinisk, småindustrielt miljø, hvide vægge og en  spartansk og minimalistisk indretning. Udover du kan nyde kaffen på selve stedet er der rig muighed for at shoppe kaffe/the med hjem, da ca. halvdelen af kaffebaren er indrettet som forretning med salg af kaffe og diverse tilbehør. Man har indtryk af, det er baristaer, der står bag disken. Stedet er et eksempel på det moderne liv i Budapest.

Hvis du ønsker at spise traditionelt ungarsk i Budapest er her et par gedigne spisesteder af slagsen. Tulipán Presszó (Tulipan Bistro), der ligger ganske tæt på Frihedspladsen, er et godt bud på en restaurant, der mixer bistrokøkkenet med ungarske nationalretter. Der er gullashsuppe, hunter style beef stew, ungarske madpandekager med fyld og kartoffeldumblings på menuen. Bland meget andet. Vægudsmykningen består af forskellige musikinstrumenter og gamle radioapparater. Spisestedet ligger på Nádor utca nr. 34.

En anden mulighed er Magdalena Merlo Étterem på Király itca nr. 59. Stedet har modsat Tulipán Presszó mere restaurant- end bistropræg. Her er mange borde og mange vinduespladser grundet restaurantens hjørneplacering. Her serveres et hav af ungarske retter. F.eks. grøn bønnesuppe med røget ørred eller gullash serveret i et rundt udhulet brød.

 Skoene ved Donau, Terrrorens Hus og Frihedspladsen

Skoene ved Donau-mindesmærket kan ses langs Donau-floden tæt ved Parlamentsbygningen. Billedhuggeren Gyula Pauer og filminstruktøren Can Togay er kunstnerne bag monumentet, der stammer fra 2005. Pilekorspartiet, Ungarnsk nationasocialistiske parti grundlagt i 1939, regerede Ungarn fra oktober 1944 til maj 1945. Under Ferenc Szálasis parti- og regeringsledelse blev over 400.000 jødiske ungarske borgere sendt til nazistiske koncentrationslejrer. Derudover blev omkring 3500 mennesker, omkring 800 af dem jøder,  skudt ved Donau-flodens bred. Ofte blev de bedt om at tage skoene af inden henrettelsen, da disse kunne have værdi for bødlerne eller statsmagten. Denne ugerning er baggrunden for Togay og Pauers mindesmærke. Mindesmærket består af 60 par sko fra tiden støbt i jern. På et lille stykke af promenaden langs Donau. Det er en knugende oplevelse at stå blandt skoene og se ned i floden.

Terroren Hus er et forholdsvis nyt museum i Budapest. Placeret i en neo-renæssanceejendom fra 1880, der har indehlodt megen ondskab. Under 2. verdenskrig var bygningen stedet hvor systemfanger blev tortureret og holdt fangen af det fascistiske pilekorsstyre. Under kommunistperioden var bygningnen hjemsted for det hemmelige politi. Igen blev stedet brugt til totur og fangenskab af politiske fanger. Den ungarske arkitekt Attila F. Kovács er manden, der stod for at omskabe bygningen til et museum for portrætteringen af de nationale terrorregimer i det 20. århundredes Ungarn. Altovervejende diktaturet under kommunistregimet i landet fra 2. verdenskrigs afslutning og frem til 1989. Muséet åbnede i 2002.

En tanks fra opstanden i 1956, rettet mod den sovjetrussiske dominans i landet, er placeret i en form for aula i museets midte. Et utal af billeder hænger fra loft til gulv på væggene i aulaen. Ofre for diktaturet i landet under det Sovjet- dikterede kommunismediktatur. Kendetegnet for Den ungarkse opstand, det ungarske flag med hul i midten fordi de kommunistiske symboler i flaget blev klippet ud, hænger i et andet af museumsrummene. I kælderetagen kan du føle fugten og muglugten mens du stirrer ind i cellerne. Og tænker på du, du er så priviligeret at du om et øjeblik er oppe i stueetagen og ude i den friske luft igen.

Udenfor oppe langs taget  ved tagrenderne er store sorte plader placeret med ordlyden "Terror". De er en integreret del at huset. Museet er populært. Vi stod i kø omkring 30 minutter for at komme ind.

På Frihedspladsen (Szabadgág Ter ) i Budapest er der flere monumenter og mindesmærker. Ét af dem er Monumentet for ofrene for 2. verdenskrig.  Det stammer fra 2014. Og blev kke indviet ved nogle officielle cermonier. Alene af den grund af der var voldsomme folkelige protester mod regeringens beslutning om at rejse monumentet. Det er bygget udfra klassisimens idealer med en række søjler som den bærende idé. I midten ses en statue af ærkeenglen Gabriel, et nationalsymbol i Ungarn, som angribes af en (tysk) ørn! Vi stod foran monumentet i dec. 2019. Og her 5 år efter dets etablering var der stadig massive åbenlyse protester mod monumentet. Skrevne tekster på mange sprog, en kuffert som symbol på jødernes deportation til kz-lejre foran symbolet gør omverdenen og besøgende på Frihedspladsen opmærksom på, det regerende ungarske pilekorsparti gik forrest og var yderst samarbejdsvillige i forhold til nazisternes ugerninger mod den jødiske befolkning. Og dermed at ørnen ikke angreb ærkeenglen. Billedligt talt. Der er andre monumenter og statuer på pladsen. Mest iøjenfaldende er den store stenskulptur Monumentet for den sovjetiske røde hær fra 1946. Rejst til minde om sovjethæren befriede Ungarn fra nazismen og fascismen. Uanset tvivlsomme hæderssymboler i Frihedsparken er den et grønt åndehul i byen. Ikke lukket inde bag hække, men ganske åben og omgivet af smuk arkitektur som den ungarske nationalbank og den tidligere børs.

Sankt Stefans Basilikaen i tusmørke

Parlamentsbygningen, Sankt Stefans Basilika, Slotsbakken og kabelbanen op til denne

Parlamentsbygningen i Budapest er et usædvanligt smukt byggeri og iøvrigt Ungarns største bygning. Arkitektonisk repræsenterer parlamentsbygningen mange forskellige stilarter. Heriblandt neogotisk og neobarok. Da de tre byer Buda. Òbuda og Pest blev samlet i 1873 var der brug for en ny parlamentsbygning. Den blev opført i årene 1885 til 1904. Dog åbnede parlamentet et par år før i bygningen. Omkring 100.000 mennesker var involveret i byggeprojektet gennem de 19 år parlamentsopførelsen stod på. Bygningen kommer rigtig til sin ret, hvis du betragter den fra en hvis afstand. F.eks. oppe fra Slotsbakken eller fra Kædebroen.

Sankt Stefans Basilika er - udover parlamentsbygningen -  det andet iøjenfaldende bygningsværk, dit øje automatisk dvæler ved, når du ser (Buda)pest oppefra. Simplethen fordi det er de højeste bygningsværker i byen. Kirken synes enorm indeni, men er faktisk kun den tredjestørste i Ungarn. Den var 54 år undervejs fra grundstenen blev lagt til åbningen i 1905. Sankt Stefans Basilika virker på ingen måde pompøs eller unødigt prægtig udefra. Den er smukt proportioneret og blænder naturligt ind med sine omgivelser. I et af kirkens to tårne befinder den største kirkeklokke i Ungarn sig. Kirken betegnes som den vigtigste i Ungarn og er navngivet efter landets første konge, Stefan, der regerede Ungarn fra 975 til 1038.

Slotsbakken er det måske bedste udsigtspunkt ud over Budapest. Eller rettere sagt udover Donau, broerne og Pestbydelen. Det er udsigten, der definerer og afspejler Ungarns hovedstad. På Slotsbakken ligger kongeslottet bygget i barokstil i 1700-tallet. Og det er på UNESCOs verdensarvsliste. Men det er så rigeligt at nøjes med at besøge selve slotsbakken og dette unikke udsigtspunkt. Man kan passende tage kabelbanen derop. Budapests kabelbane (Budavári Sikló) ligger nærmest direkte ud til Kædebroen på Clark Adams Plads (Clark Ádám tér) og kører direkte op på Slotspladsen. Det er en smuk og oprindelig gammel kabelbane fra 1870, men den blev ødelagt under 2. verdeskrig og genåbnede først i 1986. De 51 meter op, banen kører, forbereder dig stille og roligt på panoramaudsigten, som møder dig, når den korte køretur er til ende.

Centralmarkedet eller Den store markedshal i Budapest

Gellertbadet og Den store markedshal

De mange termiske eller varme kilder i Budapests undergrund har længe været anvendt af menneskeheden. Kelterne grundlagde bosættelser omkring disse for 2000 år siden. Romerne lavde i det 1. århundrede badeanlæg omkring de termiske kilder i det vi i dag kender som Budapest. Da tyrkerne regerede i Ungarn i det 16. og 17. århundrede, gjorde de det samme. Den dag i dag er der en række af termalbade at vælge imellem, hvis man ønsker at opleve den ungarske kurbadstradition. Gellertbadet har haft åbent siden 1918. Og er en del af det omfangsrige Hotel Gellert, der ligeledes slog dørene op i 1918. Hotel- og kurbad - bygget i art nouveau stil - kan besøges hver for sig. Eller samlet og dermed med rabat til kurbadsdelen. Ikke mindst svømmehallen i Gellertbadet er berømt. Det er et smukt udsmykket baderum med søjlegange langs bassinet og med buet glastag for oven. Badehætte er obligatorisk. Også for skaldede mænd som den mandlige del af denne rejseblog hører ind under. Varmvandsbassiner er der flere af i Gellertbadet og igen er baderumsudsmykningen en meget stor del af oplevelsen. Smukke mosaikker i turkis og blå farver bryder væggene og der er fine baderumsdetaljer i form af fontæner og dekorative bænke eksempelvis. Altsammen 100 procent stilrent og tidstypisk art nouveau. I Gellertbadet betaler du, udover for selve badeoplevelse, for et unikt bademiljø. Ikke for moderne komfort. Det kan nyere kurbadsteder gøre bedre.

Den store markedshal ligger ganske tæt på Frihedsbroen og er dermed også placeret ganske centralt i byen. Derfor kaldes markedshallen også ofte Centralmarkedet. Det er byens ældste markedshal (makedet slog dørene op i 1897), arkitekten bag den smukke markedshal var en lokal arkitekt ved navn Samu Pecz. Bygningsstilen betegnes som neogotisk. Det gælder facaden, der afspejler et solidt murstensbyggeri med tårnspir. Når man træder indenfor er oplevelsen imidlertid en ganske anden. Her er det glas og stål, som er de fremtrædende byggeelementer. Og den tunge stil, det ydre afspejler, ophæves fuldstændig når man er trådt ind i markedshallen. Det er et imponerende og udsøgt markedsliv, der udspiller sig i Den store markedshal. Der er gourmetvarer fra de ypperste ungarske fødevarerproducenter i nogle boder/forretninger, men også dagligdagsvarer som frugt og grønt i smukke og dekorative opstillinger. Her hersker ikke kaos og trængsel, men velorganiseret handel. Mrkedshallen er i 3 etager, på de øvre etager er det ikke fødevarer, men små kunsthåndværkere, lokale producenter af tekstiler og kosmetik m.m., som udbyder deres varer. Og ja her er også  souvenirtilbud, der ikke nødvendigvis er produceret henne om hjørnet.

På pladsen hvor markedshallen ligger (Fovam Tér) er der også en metrostration (Foman Tér metro station). Som en del af byens nyeste metrolinje (M4), der åbnede i 2014. Gå en tur ned i den og oplev en verden af modernitet og rå beton, skabt af arkitetfirmaet Spora,  i stærk kontrast til pladsen ovenover, der emmer af historik.