Odense

Odense er måske Danmarks mindste storby. Men stor nok til betegnelsen. H.C. Andersen fylder, men overskygger ikke for det andet, byen har at byde på. Vi besøgte Odense i juli og i november 2020.

Svømmeren på vippen. Svømmehallen Klosterbakkens neonskilt er ét af Odenses fornemmeste vartegn

Svømmehallen Klosterbakken

Svømmehallen Klosterbakken er placeret i Odense centrum. Ganske tæt på Odense Rådhus og Sankt Knuds Kirke (domkirken). Det er en smuk svømmehal udenpå og indeni. Og én af landets ældste. Den er fra 1938, bygget i funkisstil og har et elegant indgangsparti med store, indrammede glaspartier. Først i 2010'erne blev den renoveret for 25 millioner og fremstår i dag som en udpræget perle, der forener nyt og gammelt. En ny kurbadsbalkon byder på flere saunaer, dampbad og jacussi, mens svømmehallens sjæl er bevaret. Den fineste detalje ved Svømmehallen Klosterbakken er og bliver dog det stilfulde neonskilt, der må formodes at have været med fra indvigelsen i 1938. Ved aftentide lokker og drager det smukke skilt, når man færdes på Flakhaven, som Odense rådhusplads hedder.

En gin & tonic. Og en dansk vand til manden.
Hotelbaren på Grand Hotel i Jernbanegade en hverdagsaften i november.

Hotelbaren på Grand Hotel

Der er noget særligt over hotelbarer, som bare holder åbent. Uanset ugedagen. Gå ind fra gaden på det stilfulde Grand Hotel, der åbnede tilbage i 1897, og slå dig ned i den ganske vist lille, men elegante hotelbar. Glem for en stund omverdenen, find roen og lad tankerne flyve over en drink. Før eller efter middagen.    

Slaget ved Nyborg, nov. 1659. Den 2. krig mod svenskerne som den formidles af Møntergården. Gule og blå plastlegetøjssoldater bag tyk glas. Både horisontalt. Og vertikalt.

Møntergården

Møntergården er et kulturhistorisk museum, der fortæller Odense bys og hele Fyns historie. Der er flere bygninger, som tilhører museet. Den ældste er fra 1646 og opført af en adelsmand. Han opkaldte den efter et møntværksted, der omkring 25 år før havde ligget på stedet, hvor han lod Møntergården opføre. Deraf navnet. Fra 1941 har bygnigen rummet en del af Odenses kulturhistoriske museum. En helt ny bygning blev for et større tocifret millionbeløb tilføjet museet i årene 2010-2013 og i dag fremstår museet meget moderne med innovative og interaktive formidlingsstrategier.

Der hænger f.eks. en kæmpe model af et Ingrid Marie-æble i museets foyer og i dens nærhed kan man få historien om dette vestfynske æble  og dets navngivning. Der krævede insiteren fra æblesortens ophavsmand før navnet blev accepteret af mydighederne.

Naturligvis er der også historien om Rynkeby-mosteriet, der i 1934 blev startet af Inger Rasmussen, som tog et endagskursus i mostfremstilling for at få brugt nedfaldsæblerne i hendes have. Resten er historie. I dag er Rynkeby Nordens største producent af saft og juice. 

Og Carl Th. Dreyers 12 minutter lange kortfilm "De nåede færgen" fra 1948, produceret af Rådet for Større Færdselssikkerhed, kører i sløfe og vises uophørligt. I filmen ræser et kærestepar tværs over Fyn fra Assens mod Nyborg for at nå en færge dér. Og på den måde eksponeres Fyn anno 1948.

Kaffen i Odense

Når du er i Odense skal du så absolut prioritere Kunstmuseet Brandts (se sektion nedenfor). Et museumsbesæg kan meget vel kræve en kop kaffe efterfølgende og her er café Korn en oplagt mulighed. Café Korn er en familiedrevet cafekæde, der har adresse andre steder end i Odense, men den bærer ikke voldsomt præg af et standardiseret koncept og under alle omstændigheder ligger det lige til højrebenet at runde caféen efter et besøg på Brandts. I sommerhalvåret i fornuftigt vejr er det oplagt at tage kaffen i det store udendørsserveringsområde. Adressen er Kongensgade 40.

Starbucks kom til Odense i foråret 2020 og ligger på en eksklusiv adresse i Vestergade lige overfor stormagasinet Magasin. Kaffen er til at regne med, der er udsigt over gågaden på 1. salen og at den er til stede i Odense er med til at give byen yderligere storbypræg. 

Byens cafeperle er dog uden konkurrence Café Sankt Gertrud. Cafeen er fransk cafekultur på dansk. Når det er bedst. Og lykkes. Den ligger på byens bedste spot i krydset mellem Jernbanegade, Sankt Gertruds Stræde og Ove Sprogøes Plads. Caféen har i den grad karakter, smukt interiør og betjening, der bærer hvid skjorte og tjenerforklæde. Og så er det helt i orden med jeans og snekears til. Sug caféstemningen til dig, læs avisen, skriv postkortet eller surf på din telefon over kaffen på Café Sankt Gertrud. 

Brandts

Kunstmuseet Brandts har til huse i dele af det der fra 1869 og frem til 1977 var virksomheden Brandts Klædefabrik. Aftrykket fra denne virksomhed, der hovedsageligt producerede tøj af dansk uld, er stadig enorm. Brandts passage, der før var en del af virksomheden, huser i dag forretninger og spisesteder og så fylder Kunstmuseet Brandts derudover en god del af den tidligere klædefabrik. Klædefabrikkens historie er en del af den europæiske industrialiserings historie. Børnearbejde stod for 25 procent af produktionen frem til slutningen af 1800-tallet og i 1880'erne var vævere med en fagforeningsbog ikke velkomne på arbejdspladsen. I 1920'erne husede arbejdspladsen i Odense omkring 250 medarbejdere.

Kunstmuseet Brandts historie går tilbage til 1987, hvor Museet for fotokunst åbnede. Det var så vidt vides det første nationale museum, der alene formidlede fotografi som kunst. I 2013 fusionerede fotokunstmuseet med to øvrige kulturinstitutioner i den gamle klædefabriks lokaler, nemlig Mediehuset og Kunsthallen Brandt. Og fik sit nuværende navn. I 2004 blev en større tilbygning blevet tilføjet museerne, bl.a. fik museerne nyt indgangsparti og en stor fløj til kulturinstituionens personale. 

Brandts er i dag en af nationens fineste kulturinstitutioner. Og har sådan set været det siden Museet for fotokunst slog dørene op i 1987. Så er det sagt. Da vi i efteråret 2020 sidst besøgte museet, var det for at se en fornemt arrangeret udstilling om stumfilmstjernen Asta Nielsen (1881-1972). Formidlet først og fremmest via levende billeder (filmklip). Og med ny musik til billederne af den danske electronica-musiker Bjørn Svin (f. 1975). Som forventet fik det en til at tænke: ja sådan kan museumsformidling også foregå. 

Husgavl i Odense. Udført af street art-kunstneren Don John. Adressen er Bangs Boder nr. 26.

H.C. Andersen Museerne

H.C. Andersens Hus er i skrivende stund (feb. 2021) et igangværende nyt museumsbyggeri, der forventes af stå færdigt i sommeren 2021. Arkiketen bag er japansk og hedder Kenko Kuma. Når vi skriver om H.C. Andersen museerne er der tale om H.C. Andersen Museum i  Claus Bergs Gade, H.C. Andersens barndomshjem i Munkemøllerstræde og H.C. Andersens Hus (fødehjem) i Hans Jensens Stræde.

Det 72 kvadratmeter store gule hjørnehus, hvor H.C. Andersen blev født i 1805 er vel det, der oftest er afbilledet, når den berømte forfatters barndom og tillnytning til Odense skal illustreres. H.C. Andersen var dog ikke mere end to år, da han med sin forældre flyttede fra stedet. Huset var end ikke hans forældres eget hjem, de havde ikke et sådan, men fik lov at indlogere sig hos familiemedlemmer, da lille Andersen kom til verden. Og de boede på de 72 kvardretmeter med flere andre familier. Huset blev købt af Odense kommune i 1905 og tre år efter åbnede det som museum. De spartansk indrettede værelser får i H.C. Andersens fødehjem for mestendelens vedkommende lov til at tale for sig selv. Der er kun få beskrivelser af livet for familien Andersen og tiden, da de boede der. Og det er godt sådan. Det står øjeblikkeligt klart, eventyrforfatteren (med meget mere) ikke blev født med en sølvske i munden. 

H.C. Andersens barndomshjem har som museum flere beskrivende og forklarende tekster end fødehjemmet. Der boede på H.C. Andersens tid hele tre familier i huset i hver sin lejlighed, Familien Andersens var 42 kvadretmeter. At dømme efter de skomagerredskaber, der findes i museumslejligheden, bedrev H.C.  Andersens far også sit skomagererhverv fra hjemmet. H.C. Andersen boede der fra 1807 til omkring 1819. De tre sidste år uden sin far, der døde i 1816. Noget af det, der slår én, når man læser plancherne på museet, er, at nok var Andersen barn af et fattigt hjem, men han var også barn i et kærligt hjem! I digterens barndom var der ingen have bag huset, kun en enkelt stikkelsbærbusk i gården, som drengen beundrede og hvis liv han betragtede. I dag er gårdmuren revet ned og som en hyldest til H.C. Andersen og hans kærlighed til det botaniske er der den skønneste lille, krogede og eventyrlige have med havemøbler tilknyttet museet. Glem ikke at gå en tur ad havegangen, når du besøger museet. 

H.C. Andersen Museum er meget mere end fortællingen om H.C. Andersen som eventyrskaber. Det belyser hans alsidige interesser og talenter og ikke mindst er historien om den kun 14-årige odensianer, der med 13 rigsdaler på lommen drager til København for at søge lykken som skuespiller og som støt og rolig får uddannelse på latinskole og gymnasium og udvikler sig til forfatter, i sig selv et eventyr, der fortælles levende på museet. 

Parkerne

Eventyrhaven er centralt placeret i Odense tæt på Domkirken, svømmehalen og Odense Rådhus. Gennem haven løber Odense å, hvor H.C. Andersens mor i sin tid stod som vaskekone og vaskede tøj for byens borgere. Gennemløbet af åen er så absolut en af havens største attraktioner. Men der er andre. Eventyrhaven har en pragtfuld pergola, fin gangbro over åen, seværdige skulpturer både af H.C. Andersen og et værk skabt med inspiration fra hans digtning. Og så besidder parken det særlige, at man har fornemmelsen af at være i centrum med udsigt til Odense rådhus, domkirke og svømmehal og dog alligevel i en lille grøn oase. Haven er ej blot til pryd og pynt, der er i Eventyrhaven fine muligheder for leg og udfoldelse for de yngste også. Parken slog dørene op første gang i 1876, for den bredere offentlighed har parken været tilgængelig siden 1940erne.  

Kongens Have ligger - omend på anden vis - lige så centralt i Odense som Eventyrhaven. Det er byens ældste park. Den kan dateres tilbage til ca. 1720. Det var på samme tid et tidligere Johanitterkloster blev ombygget til det, der i dag hedder Odense Slot. Og som stadig ligger i Kongens Have. Deraf parkens navn. Det var Frederik d. 4, der var bygherre.  Slottet blev bygget til når kongen og hans hof var på gennemrejse i landet. Frederik d. 4. døde i øvrigt på slottet i 1730. Haven er omgivet af Odense banegård, dagbladet Odense Stifttidende, Odense teater og Jernbanegade, hvor Grand Hotel og Gråbrødre Kloster ligger. Hvor mange storbyer kan prale af man går direkte ud fra banegården og ind i én af byens største og fineste parker? Kongens Have har en fin stauderhave og gode, solide bænke langs en af slotsmurene. Og de der fint oplyste om aftenen, så mærket behøver ikke afholde én for at nyde en stund på en bænk efter mørkets frembrud. Og så er parken en brugshave. Byens skoelelever inddrager den også til fysisk udfoldelse i skoletiden. 

Cafebiografen. Og repertoiret en novemberdag i 2020.

Café Biografen

Café Biografen ligger på Amfipladsen lige ved siden af kunstmueet Brandts. Amfipladsen er så absolut én af Odenses mest attraktive adresser. På Amfipladsen er der ofte masser af liv. Bl.a. fordi Café Biografen, som navnet antyder, har egen café og inddrager Amfipladsen til udendørsservering. Studenterhus Odense ligger også på Amfipladsen og bidrager til liv og aktivitet i området.

Café Biografen er Odenses art biograf og i 2023 kan den fejre sit 40 års jubilæum. Der er gode film på programmet, gedigen kost og kaffe på menuen og cafélokalerne er rummelige og æstetiske med "factory look", da de er en del af den hedengangne Brandts Klædefabrik.

Noget at spise

Arkaden Street Food er et vellykket street food market placeret i gågaden i Odense (Vestergade). Der er 12 madboder og de repræsenterer et fint udvalg af alverdens køkkener. Stemningen er ikke overraskende uformel og der er bogstavelig talt højt til loftet i hallen, hvor man indtager sin mad Stedet var tidligere et diskotekskompleks. Det er ikke lige til at se. Atmosfæren  er rar, maden fin og den leveres, som det sig hører hjemme sådanne, steder snapt og på engangsservice (af den miljøvenlige slags hvis vi ikke husker forkert).

Soup Stone Café ligger på Store Gråbrødrestræde er et lille, men lækkert suppekøkken centralt placeret i Odense. Her er ramen, minestrone og andre supper på menuen, men også nudelretter og wraps. Veganeren kan roligt komme her. Der er småt, men køkkenet og serveringspersonalet er kompetent. Godt til den hurtige og uformelle middag. 

Café Kosmos er en decideret vegansk restaurant. Så har du hang til dette køkken, så skal du forbi Kosmos, når du er i Odense. Her er bl.a. veganske burgere og hummusretter. De har også gjort noget ud af dessertkortet. Der har ikke været en indretningsarkitekt forbi restauranten. Og godt det samme. Ejerne ved hvad de vil med stedet. Og folk besøger det. 

Domkirken i Odense. Og Robert Jacobsens skulptur "Flakhaven".

Omkring Flakhaven 

Flakhaven er det lettere besynderlige navn for rådhuspladsen i Odense. Man mener navnets betydning er "den flade have" og refererer til, stedet en gang var en indhegning til græsning. Odenses første rådhus blev bygget på stedet i 1400-tallet, det nuværende har stået på Flakhaven siden 1883. '

Odense domkirke, Sankt Knuds Kirke, ligger lige ved siden af Flakhaven. Kirken blev indviet i 1499. Den er blevet benævnt som Danmarks flotteste gotiske bygningsværk og har navn efter den danske konge Knud den Hellige, der blev myrdet i Odense i 1086. 

På Flakhaven er to karakteriske skulpturer. Dels Sven Wiig Hansens bronzeskulptur "Oceania" fra 1992, som ikke er for fin til at lade børnene i Odense kravle rundt på sig og dels Robert Jacobsens støbejernskulptur  "Flakhaven" fra 1988. En fri  fortolkning af pladsen fra én af Danmarks berømsteste skulptører i det 20. århunderede. For begge skulpturer gælder det, at odenseanerne har et ikke ubetinget begejstret syn på kunstværkerne, der pryder en af byens absolut centrale pladser.