Aalborg

Kaffebaren Behag Din Smag på Gabels Torv i Aalborg. En martsdag i 2019 hvor foråret er et faktum.

Kaffebaren Behag Din Smag på Gabels Torv i Aalborg. En martsdag i 2019 hvor foråret er et faktum.

 The New York Times offentliggjorde i starten af januar 2019 en liste over 52 steder, rejselystne burde ser nærmere på i indeværende år. På en 8. plads tonede Aalborg frem. Vi lod os inspirere af newyorkeravisen og tog ultimo marts med DSB til Nordjylland. 

Selleri-, ananas- og spinatjuice fra restaurant ubat veggie, Vesterå 5 i Aalborg. Her serveres vegansk og vegetarisk goumentmad.

Selleri-, ananas- og spinatjuice fra restaurant ubat veggie, Vesterå 5 i Aalborg. Her serveres vegansk og vegetarisk goumentmad.

Øje for det grønne køkken og den moderne kaffebar

ubat veggie er et godt sted at nyde det mere eksklusive grønne køkken i Aalborg. Vi lagde vejen forbi til en tidlig frokost, men stedet har åben fra morgenstund til sent og alle slags måltider serveres i løbet af dagen. Juicemenuen tages - som supplement til maden - lige så seriøst som vinmenuen. Mere street kitchen style fås hos restaurant We feat Boulevarden. Aalborgs lange hovedstrøg, der gennemskærer byen fra banegården til den går over i Østerågade ned mod havnen. Her serveres lækre "bowls" (spiseskåle) med forskellige kornsorter og bønnetyper, med megen grønt og med og uden kød. Også her er de gode til velsmagende juicer. Stilen er ganske uformel, betjeningen ung. Musikken fra højtalerne er med til at skabe stemningen for gæsterne. Og dem synes der at være en del af baseret på de to gange, vi lagde vejen forbi. I banegårdsenden af Boulevarden ligger Café Luna. Det er en old school café uden bowls og avanceret juicemenu. Den ser indretningsmæssigt ud til at have været med helt tilbage fra 1980'erne, hvor caféerne for alvor indtog Damark. Her er virkelig hyggeligt. Også blot til en kaffe. For der er flere aviser at gå ombord i på stedet! Menuen er overraskende varieret og med øje for tidens veganertendens. Uden at svigte det mere traditionelt indstillede cafépublium. Det er dit valg. Men veganerburgeren eller chili sin carne er en mulighed.

Kaffebaren Behag Din Smag er Aalborgs hipsterkaffebar. Det er positivt ment. Stedet er præget af enkelthed enteriørmæssigt, kaffemulighederne er mange, muligheder for tilbehør er få, men kvalitetsbevidste. Det forholdsvis store udendørssereveringsområde er stedets kæmpegevinst, så snart solen lader de første forårssolstråler ramme Gabels Torv. Caféen Penny Lane på Boulevarden stikker ud på en anden måde. Interiøret er kulørt, rustikt og lettere ramponeret. Til gengæld er kagemontren enorm. Der er grafittimalet motiv på cafeens ene endevæg.

Noget med hjem fra Aalborg

Det er klart man kan gå i Magasin og forsyne sig. Med de samme varer, der findes i Magasin på Kgs. Nytorv i København. Alternativt kan man besøge chokoadeforretnignen Aalborg Chokoladen på John F. Kenny Pl. 3A (lige ved Aalborg st.) og købe lidt sødt fra den lokale chokoladeproducent med hjem til venner, bekendte eller én selv. Dét fås ikke på Kgs. Nytorv os bekendt. Eller læg vejen forbi Algade 17, hvor the- og kaffeforretningen Kronen holder til. De producerer godt nok ikke selv lokal the eller kaffe, men de har fine blandinger af slagsen. Indpakningerne er der gjort noget ud af og duftene i forretningen frister og lokker. Ekspedienterne bærer naturligvis købmandforklæder og guider dig  kyndigt gennem udvalgsmulighederne.

"Kunsten". Aalborgs kunstmuseum i hvidt marmor tegnet af den finske stjernearkitet Alvar Alto i 1970'erne. Museeet blev renoveret mellem 2014 og 2016. I baggrunden det 50 meter høje Aalborgtårnet fra 1933. Et andet af byens vartegn.

Kultur og kunst i Aalborg

Kulturtilbudene i Aalborg er mangfoldige og Aalborgs kulturinstitutioner er fremragende. Det eneste byggeri, der er opført uden for Finland, som den finske arkitekt Alvar Aalto tegnede i sit liv, var Aalborgs kunstmuseum. Det bærer navnet Kunsten. Dele af interiøret er ligeledes designet af Aalto. Museet er stort og lyst. Det er indbydende rammer, kunsten tilbydes i Aaltos arkitektur. Foruden særudstillinger ligger Kunsten inde med en fornem samling af dansk kunst fra det 20. århundrede. Bl.a. med værker fra kunstnersammenslutningen COBRA og med værker af Wilhelm Freddie, Poul Gernes, og Anne Ancher. For blot at nævne nogle ganske, ganske få.

Den anden store udstillingsinstitution i Aalborg er Jørn Utzon Centret, der er placeret langs havnefronten. Arkitekt på byggeriet var Utzon selv og det var det sidste arkitekturprojekt, Jørn Utzon fik realiseret i sin levetid. Åbningsåret var 2008. Man skal ikke tage fej af stedet og tro, Jørn Utzon Centret er et museum om Jørn Utzon værker og hans værker. Først og fremmest. Der er (heldigvis) plancher om hans realiserede og (mange) ikke-realiserede projekter, men Jørn Utzon Centret er hovedsageligt et arkitekturmuseum, hvor arkitekturkunsten har talerør og præsenteres i særudstillinger. Da vi lagde vejen forbi i marts 2019, var det den norske arkitekt Riulf Ramstad, som blev præsenteret. Og Jørn Utzon Centret formidliede på fremragende vis, Ramstads forkærlighed for træ som det bærende materiale i hans mangesidede projekter, der ofte integreres så byggeriet går i et med den omgivende natur. Vil man forberede sig til et besøg på Jørn Utzon Centret, kan vi anbefale at se Anna von Lowsow og Lene Borch Hansens dokumentarfilm Jørn Utzon: Manden og arkitekten fra 2018.

Limfjordsbroen fra 1933. Den smukke klapbro mellem Aalborg og Nørresundby. Når man nævner arkitekturen på havnefronten, vil mange nok have tendens til at tænke på de fascinerende nybyggerier, der har præget havnefronten de sidste årtier, men Limfjordsbroen står bestemt ikke tilbage for nogen af disse. Den er bygget af ingeniørfirmaet Kampmann, Kierulff og Saxild.

Limfjordsbroen fra 1933. Den smukke klapbro mellem Aalborg og Nørresundby. Når man nævner arkitekturen på havnefronten, vil mange nok have tendens til at tænke på de fascinerende nybyggerier, der har præget havnefronten de sidste årtier, men Limfjordsbroen står bestemt ikke tilbage for nogen af disse. Den er bygget af ingeniørfirmaet Kampmann, Kierulff og Saxild.

Havnefronten

Jørn Utzon Centret er nævnt. Og det er én af hovedattraktionerne langs havnefronten i Aalborg. Havnefronten og dens "vilde arkitektur" var hvad New York Times slog ned på, da de i starten af 2019 satte byen på listen over spændende internationale rejsemål for indeværende år. Der er næppe tvivl om, at det er Musikkens Hus de først og fremmest har tænkt på, da avisen valgte den formulering. Arkitektfirmaet bag er østrigske Coop Himmelb(l)au og Musikkens Husder slog dørene op i 2014, huser  - udover at fungere som koncerthus -  både Aalborg Symfoniorkester, Det Jyske Musikkonservaoriet og musiske uddannelser på Aalborg Universitet. Og Musikkens Hus er et stærkt blikfang, når man prominerer langs havnen. Det gør en stor forskel om du betragter bygningen helt ud til Limfjorden på Musikkens Plads eller du ser bygningen fra Nyhavnsgade lige bag havnefronten. Indgangspartiet på Musikkens Hus (som ses fra Musikkens Plads) giver ét indtryk, at se bygnignen fra siden (fra Nyhavnsgade) giver et ganske andet. Under alle omstrændigheder er det spetakulært. Men i virkeligheden er det diversiteten i det arkitektoniske, der er den egentlige fryd ved en spadsertur på den forholdsvis lille havnefront. Det moderne repræsenteret gennem de to ovennævnte kulturinstitutioner. Det fornyede repræsenteret gennem Nordkraft, Aalborgs elværk fra 1940'erne og indtil sidst i 1990'erne. CUBO-arkitekterne A/S fra Aarhus leverede ombygningen og i 2009 åbnede det kraftfulde og potente kulturhus, Nordkraft i dag kendetegnes ved. Udadtil står huset som en solid kube, der ikke lokker med så megen glimmer, indeni viser institutionen kræfter både i sit imposante, rustikke udtryk, der har aftryk af maskinhal, men så sandelig også i kraft af sine mange tilbud. Art biograf, teater og kunsthal er bla. hvad man kan glæde sig over. Men Nordkraft er også en levende kulturinstitution på det fokeoplysende plan. Kulturskole (undervisning i drama, musik og billedkunst) og hjemsted for en række sportsklubber gør at Nordkraft summer af liv og lokalmiljø, når man entreer stedet. Naturligvis er der også mulighed for at stille sin sult og tørst på stedet. Når du går langs havnefronten kan du ikke undgår at bemærke Aalborghus Slot. Det ligger få hundrede meter derfra. Det er bygget i 1500-tallet af Christian III og er firelænget. Faktisk minder det mere om en bindingsværksherregård end et egentligt slot. Oprindeligt tænkt som fæstningsværk, men som sådna blev det erklæret ubrugeligt. I stedet blev det til et af statens regnsskabsslotte, hvor en lensmand varetog opgaven at opkræve og opbevare afgifter fra landets borgere til staten. Det ligger smukt omgivet af volde og det er værd at bruge tid på en spadsertur rundt om slotsbygningerne.

Lindholm Høje. Gravplads fra jernalderen og vikingetiden.

Lindholm Høje. Gravplads fra jernalderen og vikingetiden.

Lindholm Høje

På den anden side af Limfjordsbroen ligger Nørresundby og i udkanten af denne Lindholm Høje. Bus nr. 13 går fra Aalborg centrum og (næsten) ud til disse stenformationer. Der er en begravelsesplads. Som har været i brug fra omkring år 400 efter Kr. Den minder om ritualer og levevis fra en svunden tid omkring Aalborg. Og det nærliggende Lindholm Høje Museet understøtter dette og illustrerer dette. Bestemt et besøg værd i forbindelse med en udflugt til højene. Udover man føler sine forfædres tilstedeværelse på dette sted er Lindholm Høje et smukt udsigtpunkt beliggende i smuk natur. Og en tur dertil kombinerer storbyferien med en unik naturoplevelse.

Musikkens Hus ved havnefronten.
Musikkens Hus ved havnefronten.
Brohuset på Limfjordsbroen. Fra 1975. Udsmykket og farvelagt i 1993 i anledning af broens 60 års jubilæum.
Indenfor i kulturhuset Nordkraft.
Aalborghus Slot.
Aalborghus Slot.
Utzon Centret.
Bonnesens skulptur

Bonnesens skulptur "Rytteren" i Louisegade

Rundt i Aalborg centrum

Boulevarden er allerede nævnt. Du vil uvilkårligt vende tilbage til denne hovedåre i byen, når du er gæst i Aalborg. Flette ind og ud af den. Når du spadserer i sidegaderne, når du (evt.) shopper eller når du ser seværdighederne i centrum. F.eks. gaden Hjelmerstald. Brostensbelagt og med huse fra 1600-tallet. Mere malerisk og idyllisk fås Aalborg nok ikke. Nørregade (der er en gågade) har byens flotteste (street art) gavlmaleri. Besøg også én af Aalborgs store kirke. Domkirken Budolfi eller Vor Frue Kirke, der er tæt på Arkivstræde. Arkivstræde har samme kvaliteter som Hjelmerstald. Gå en tur i Kildeparken. Måske er parken mest kendt for den lidt bizarre idé om  De syngende træer. Musikere, der har optrådt i Aalborg, har (vidende eller uvidende) fået deres eget træ med tilhørende højtaler, hvorfra man kan aktivere deres musik. F.eks. Kiss, Prince, Cliff Richard og Sting! Men parken er nu heldigvis andet end det. Der er en meget fin samling af ældre skulpturer omkring en af gangstierne. Af bl.a. Bertel Thorvaldsen.

I centrum af Aalborg er der også mulighed for at opleve to tidligere, ganske forskellige klostrebygninger. Gråbrødreklosteret er et egentligt museum. Gråbrødrene kom til Aalborg omkring 1250 og grundlagde et kloster her. I  dag ses resterne af dette under jorden i Algade. Du tager simpelhen elevatoren ned fra gaden og direkte ind i museet. Gråbrødrene var en tiggermunkeorden udsprunget af franciskanerordenen stiftet i 1220erne i Italien af Frans af Assisi. Gråbrødrene levede og byggede deres kloster ved hjælp af almisser og donationer. Klostret blev nedlagt i 1530. På det tidspunkt var Aalborg kloster forlængst grundlagt. Siden 1450'erne havde den katolske  Helligåndsordenen, grundlagt i Montpellier, haft sæde i Aalborg og her var kloster frem til reformationen, hvorefter Aalborg kloster fungerede som hospital. I dag er der boliger i de gamle klosterbygninger. Den danske modstandbevægelse mod nazismen under 2. verdenskrig Churchillklubben blev oprettet i klosterbygningerne. Aalborg kloster har adressen Klosterjordet 1 og selvom man ikke kan komme ind i selve bygningerne kan man roligt spadsere ind ad proten og betragte de små fine haver foran klostret samt klostrets smukke arkitektur.

Folkekirkens Hus på Gammeltorv er en lille arkitektonisk perle midt i Aalborg. Bygningen er fra 1943 og husede oprindeligt en filial af Nationalbanken. Arkitekten bag var Bent Helweg-Møller. Stilen er funktionalisme. I dag er bygningen ejet af bl.a. Budolfi Sogn og fungerer som kirke- og kulturhus. Læg vejen forbi og nyd samtidig det idylliske Gammeltorv.

Udsnit af Aalborg kloster
Udsnit af Aalborg kloster
Detalje fra Folkekirkens Hus, Gammeltorv.
Detalje fra Folkekirkens Hus, Gammeltorv.
Arkivstræde
Arkivstræde
Hærvejen går gennem Aalborg. Omkring  museet Kunsten.
Hærvejen går gennem Aalborg. Omkring museet Kunsten.
Gavlmaleri ved indgangen til Nørregade.
Gavlmaleri ved indgangen til Nørregade.

Seneste kommentarer

15.10 | 13:25

Læst med interesse. Skal til Manchester 27-31 oktober men en smuttur til fodbold i LIVERPOOL.

Del siden