Manchester

Hvad er det lige med den by? Manchester. Industrialiseringens vugge, fodboldmekka og central i forhold til den moderne tids musikkultur. Manchester har mange ansigter. Også udover de ovenstående. Chinatown, Gayvillage, prestigemuseer og den arkitektonisk radikalt anderledes satellitby Salford Quays. Du føler dig velkommen overalt, dens indbyggere charmer sig ind på dig, uanset om det er personalet, der rækker dig billetten på fodboldmuseet, tjeneren, der serverer din curry eller den hjemløse unge mand i soveposen på gadehjørnet, så er de klar med et tip til hvordan og hvor du kan nyde deres by. Hov, det er jo det byen kan. Charme sig ind på én. Forbered dig på en kærlighed til Manchester, der rækker ud over de dage, du rent faktisk befinder dig i byen.Vi besøgte Manchester en weekend i september 2017.

MOSI (Museum of Industrialisation and Science). Indgangen til Power Hall, hvor kolossale 1800-tals dampmaskiner skabt til eksempelvis bomuldsindustrien er udstillet.

I industrialiseringens fodspor

Museum of Industrialisation and Science på Liverpool Street (MOSI) er spredt udover flere haller og bygninger (dog i samme område centralt placeret i Manchester). Manchester, kendt som byen hvor industrialiseringen i verden tog sit udgangspunkt midt i 1800-tallet, fortæller i høj grad denne historie gennem sine museale udstillingsgenstande på MOSI. Verdens første offentlige togstation ligger eksempelvis her. Åbnet i 1830 til strækningen Liverpool - Manchester. De kæmpe dampmaskiner, der drev maskineriet ved bomuldsvævene - ofte betjent af børn - er udstillet her.

Men interessant er det også at besøge Manchester Art Gallery på Mosley Street, absolut et besøg værd, her er en museumsafdeling alene viet til den franske impressionist Adolphe Valette og hans britiske elev L.S. Lowry, der begge i hver deres stil har skitseret industrialiseringen og arbejderlivet i Manchester. Valette i 1910'erne med stor billedpoesi, Lowry ikke mindst i 1940'erne og 1950'erne. Sidstnævntes værker er blevet betegnet som "urbane landskaber med tændstiksmænd". 

Urbis. National Football Museum på adressen Cathedral Gardens.

Museumsbesøg i øvrigt

Det er ofte Imperial War Museum North (London har også et Imperial War Museum, derfor er "North" tilføjet museet i Manchester), der bliver afbilledet som vartegn for Machester i guidebøger og lignende, når byen skal præsenteres udadtil. Tegnet - med hans karakteristiske skæve gulve og vægge-  af stjernearkitekten Daniel Liebeskind (der også står bag det jødiske museum såvel i Berlin som i København). Museet åbnede dørene i 2002 og det er endnu her 15 år efter byens måske mest ikoniske bygning. Placeret i Salford Quays-bydelen langs Manchester Ship Canal. Museet fortæller fra et britisk perspektiv om krig i et kulturhistorisk perspektiv fra 1. verdenskrig og frem til i dag. Der går sporvogn (kaldes Metrolink) fra centrum til Salford. Stå af på stationen MediaCityUK.

 Det britiske National Football Museum har hjemme i Manchester. Det ligger i en smuk bygning med over 2000 glaspaneler på facaden kaldet Urbis. Bygningen er tegnet af arkitektfirmaet Ian Simpsons i 2002. Oprindelig et bymuseum, men fra 2012 National Football Museum. Fodboldens kulturhistorie fortælles her, og naturligvis er der også en sektion om året 1966, da England vandt verdensmesterskabet for første og hidtil eneste gang, men ligeledes er der rig mulighed for at få stillet sin egen trang til at spille i hvert fald bordfodbold, da en del af museet er indrettet som område, hvor man selv kan være aktiv og ikke blot konsumere viden om fodboldspillet. Endelig er der særudstillinger på museet. Da vi lagde vejen forbi var der en særudstilling om det brasilianske fodboldikon Pelé. 

Barton Archade. Forretningsarkade fra 1871 i glas og stål skabt af arkitektfirmaet Corbett, Raby and Sawyer.

Slentretur gennem Manchester

Manchester på gåben, når det gælder centrum, er bestemt ikke en uoverkommelig opgave. St. Peter's Square, der blev gennemrenoveret i 2016, er en af byens centrale og grandiøse pladser. Og et godt udgangspunkt for en spadsertur rundt i byen. Her ligger det imponerende cirkulært formede Central Library fra 1934. Bygningen er et naturligt centrum for pladsen. Manchesters rådhus,Town Hall, er at finde på Albert Square, en anden af Manchesters "knudepunkter" for spadserende. Det i byggestil neo-gothiske rådhus fra 1877 er omgivet af beplantning og et stort monument for Prins Albert (1819-1861) fra samme periode. Denne plads har en helt anden patina end St. Peter's Square og det er et godt sted at dvæle en stund, mens man betragter og funderer over ens indtryk af byen.  Man bør også passere Piccailly Gardens - og kan dårlig undgå det på en bytur - en lille byoase med springvand i dele af fortovet på pladsen og et betragteligt græsområde og træbeplantning. Ikke en egentlig park, men hyggeligt som et grønt islæt i bybilledet.

Manchester Cathedral på Victoria Street er byens overraskende perle: Der er blevet bygget på kirken i 400 år fra 1400-tallet og frem til 1800-tallet, men det er ikke en katedral med et prangende ydre, Faktisk kan man nærmest overse den i bybilledet indtil man står foran den. Det skyldes bl.a. det er en "lav" katedral, der ikke skyder op i bybilledet. Men den er meget indbydende og stilfuld indvendig.  Æstetikken er i højsædet, smukke glasmosaikker i forskellige farver kolorerer på forskellig vis kirkerummet, et helt nyt kirkeorgel er et smukt møbel midt i kirken og hver sektion af kirkerummet har sit eget særpræg, der gør det muligt at opleve katedralen på forskellig vis. Alt efter hvilken sektion man vælger at placere sig i. Der er ingen påtvungen forkyndelse her. Kun smukke rum der naturligt appelerer til sjælefred for en stund. På Deansgate ligger Barton Arcade, der ej heller ved første øjekast syner af meget, når man går forbi bygningen, men når man er gået ind i arkaden får man straks fornemmelsen af et særligt byggeri. VI er stor fan af de overdækkede glasarkader som forretningsstrøg, der i sidste halvdel af 1800-tallet vandt indpas i Europa. Det her er en af de mindre, men den står her endnu. Og den er velholdt. Forretnings- og cafedrivende med adresse i arkaden forstår at værne om æstetikken forbundet med arkaden, der stod færdig i 1871. Er du mand med hang til et velplejet skæg og/eller hår er du i øvrigt også på rette sted. Den stilfulde barbersalon The Barber House, har til huse i arkaden. 

Parker er altid en del af glæden ved at slentre i storbyer som turist. En fornem én af slagsen er den lille Sackville Garden. Den ligger i Gay Village og parken har flere monumenter, der har fokus på tolerence og respekt overfor homoseksualitet. Bl.a. et monument for mennesker, der lever med aids og hiv samt en bronzestatue af computerpioneren Alan Mathson Turing (1912-1954), der brød naxisternes egnima-kode under 2. verdenskrig. Turing begik selvmord i 1954 efter at have accepteret en dom for homoseksuel adfærd hvor han kun undgik fængselsstraf mod at underkaste sig medicinsk østrogenbehandling.

Noget at spise og drikke

Gedin hjemmelavet pubmad på Sawyers Arms, 138 Deansgate. God søndagsfrokost. Engelsk pubstemning. Browns Brasserie  & Bar på York Street er et stort og stilfuldt sted placeret i en bygning fra 1902 med søjlebeklædt facade, der oprindeligt husede en bank. Prøv deres Steak & Guinness pie. Stort vinkort. Prøv det moderne fusionskøkken hos stilrene The Alchemist Media City tæt på Imperial War Museum i Salford Quays. Med aluminiumsbeklædt facade i gyldne farver og en konstruktion med skæve vægge går det fint i tråd med Liebeskinds museum. Og tiltrækker sig - som Liebeskinds bygning - opmærksomhed.

Blot en drink eller en kop kaffe? Hvorfor ikke tage den med en DJ i baggrunden? Loungestemning på Brasserie Abode, 107a Piccadilly. Bestemt også en søndag eftermiddag.

Kommentarer