Berlin

Berlin er ikke en let overskuelig by. Hvor er egentlig centrum? Hvad er udgangspunktet? Find det selv! Der er nemlig flere muligheder. Vil du det historiske Berlin? Eller hellere forfølge det arkitekturmæssige moderne Berlin? Vil du prioriterer de store monumenter, der er Berlins ikonografi eller hellere bruge tid på de alternative miljøer i visse af bydele? Vi anbefaler en kombination af det hele, men gør dig ingen forhåbninger om at nå alt på en forlænget weekend. Vælg ud. Glæd dig over det du når og se og lad resten ligge indtil din næste rejse til denne verdensby. Vi gæstede byen over 4 dage i okt.-nov. 2017.

Gabriel Loires glasmosaikker i Kaiser-Wilhelm-Gedächtnis-Kirche i Berlin. Set fra kirkerummet.

Berlins hjerte

Det er måske individuelt hvor Berlins hjerte befinder sig, alt afhængigt af ens oplevelser i byen før og nu, men for os er det ved Kaiser-Wilhelm- Gedächtnis-Kirche på Kurfürstendamm. Kirken, der oprindeligt er fra 1895, blev alvorligt beskadiget under 2. vederdenskrig under et bombardement i nov. 1943.  Arkitekten Egon Eiermann byggede i 1959-61 en ny kirke omkring ruinerne af den gamle. Den franske glaskunstner Gabriel Loire dekorerede det nye kirkerum med over 16.000 farvede glasmosaikker, der giver kirken et dybtblåt ganske særlig lys og skær. Indvendigt og (om aftenen) udvendigt. Loire sagde om farven, at den signalerede fredfyldthed. Vi kan kun være enige. Nyd en stund i Berlins mest fredfyldte rum, når du besøger byen. Den tyske kunstner Karl Hemmeter har skabt den enorme, forgyldte og "svævende" Kristus-figur ved kirkealteret. 

KaDeWe

Legendarisk stormagasin tæt på Kurfûrstendamm. Kaufhaus des Westens (KaDeWe) åbnede oprindeligt i 1907, blev bombet sønder og sammen under 2. Verdenskrig og genopbygget i 1950'erne. I dec. 1969 placerede venstreorienterede aktivister en bombe i stormagasinet, der sprang i afdelingen for uafhentede ting og sager uden at nogen kom til skade. KaDeWe er udvidet af flere omgange og er i dag det største stormagasin på det europæske kontigent ifølge Wikipedia. Over 60.000 kvadratmeter. Kæmpe Food Market på 6. etage. Adressen er Tauentzienstraße 21-24.

Museum für Film und Fernsehen/Deutsche Kinemathek

Vi har set en god del filmmuseer rundt omkring i Europa, ingen når en standard som filmmuseet i Berlin. Klogeligt koncentrerer museet sig om den tyske filmhistorie, og klogeligt har det - det store bagkatalog taget i betragtning - valgt at koncentrerer sig om udvalgte film, der så tilgengæld behandles grundigt og visuelt betagende på museet. Udover den permanente udstilling er der også skiftende særudstillinger på museet. Også på disse bruges store armbevægelser og der tænkes først og fremmest audiovisuelt - ikke tekstlig. Sådan bør det akkurat være på et filmmuseum med format. Museet ligger på Potsdamer Strasse 2 i Sony Center-bygningen.

Også en del af Det jødiske museum i Berlin: automat hvor der kan trækkes kunstværker af lokale jødiske kunstnere. Hvis man har mønter og lige penge!

Denkmal holocaustmonumentet og Det jødiske museum.

På Core-Berliner-Strasse ligger arkitekten Peter Eisenmanns monument og mindesmærke for nazisternes holocaust mod  den jødisk-europæiske befolkning under 2. verdenskrig. Denkmal für die ermordeten Juden Europas. Det strækker sig over 19.000 kvadratmeter og består af mere end 2000 betonpiller i varierende højder. Mindesmærket huser også et underjordisk informationscenter om holocaustet. Vær opmærksom på, der kan være endog lang kø til dette. Man kan til evighed diskutere den rette udformning af et monument som dette, men ikke monumentets relevans og ej heller at det er et monument, du ikke kan overse, når du passerer det i Berlin. Hvilket fastholder den kollektive erindring om denne skamplet i den tyske historie. 

Det jødiske museum i Berlin, kaldet "lynet" af berlinerne, åbnede i 2001. Tegnet af Daniel Liebeskind. Som hans øvrige bygninger er bygningen i sig selv en attraktion. Museet fortæller om meget andet end jødernes skæbne under 2. verdenskrig, faktisk formidler museet 1000 års jødisk historie på det europæiske kontinent, men holocaustet har en stærkt fremtrædende plads på museet. Ikke mindst gennem Liebskinds arkitektur. Den ene af de tre akser i bygningen fører direkte ind i et koldt og kulsort tårnlignende rum. Ingenting. En enkel men præcis metafor for nazisternes beslutning om Die Entlösung mod Europas jøder og deres efterfølgende skæbne. Men museet er som sagt så meget andet. Neonskilt fra dengang KaDeWe (se afsnit ovenfor) var ejet af jødiske Hermann Tietz. Det var fra 1927 og indtil de nazistiske racelove i 1930 tvang ham fra dette ejerskab. Formidling om og af 1600-tals filosoffen Baruc Spinoza, der havde jødisk herkomst. Max Oppenheimers portræt fra 1909 af tolvtonekomponisten Arnold Schönberg (der også skulle have været inspiration til Liebeskinds museumsbygning). En slikautomat med kosher-vingummibamser. Blandt meget andet. Adressen er Lindenstrasse 9-14.

Bauhaus-Archiv 

Bauhausskolen, der åbnede i 1919 i Weimar, blev grundlagt af arkitekten Walter Gropius. I 1925 flyttede den til Dessau og i 1932 til Berlin. Nazisterne lukkede skolen kort efter deres magtovertagelse. Museet giver et fint indblik i, hvor nytænkende og bredt favnende Bauhausskolen var når det gjaldt design, brugskunst og kunst. Kunstnere, arkitekter, designere m.m.  fra forskellige nationaliteter var i 1920'ernes Tyskland med til at gøre Bauhausskolen til den måske mest kreative, legende og eksperimenterende kunstskole i Europa i sin tid. Selv i dag 100 år efter fremstår en stor del af de designartikler og de kustneriske produkter, skolen frembragte, forbavsende moderne og inspirerende. Paul Klee, Vasillij Kandinskij og Miehe van der Rohe er blandt de kunstnere og arkitekter, der underviste på skoen. 

Bauhaus-arkivet giver et godt indblik i alt dette. I 2018 er museet under ombygning. En udvidelse er en del af projektet. Et færdigrenoveret og større museum er efter planen åbningsklar i 2019.  Museet ligger på adressen Klingelhöferstrasse 14.

Brasserie Lumières. Fransk bistro på tysk.
Potsdamer Strasse 102.

Dinning out i Berlin

Mulighederne er naturligvis uendelige. Denne anbefaling baserer sig på, hvor vi havde base i Berlin (bydelen Mitte). Vi fandt ganske enkelt en gade, vi ikke kunne lade være at vende tilbage til, når middagen skulle indtages under vores  ophold i Berlin. Potsdamer Strasse. Omkring metrostationen Kurfürstenstrasse. Her er et godt, kreativt og moderne spisemiljø, der passer os godt. Prøv f.eks. den på fransk benævnte vegetarret Choucroute, der er en opdateret bistro-udgave af Sauerkraut, på Brasserie Lumières. Du kan godt glemme at se efter lokal vin. Vinkortet er rent fransk. På den anden side af gaden finder du P103 (Potsdamer Strasse 103). Rustik indretning, kunst på gulv og vægge. Udelukkende vegansk og vegetarisk på menukortet. Prøv deres snack med brød og pesto. Er sulten større deres søde kartoffel med kidneybønner. Og her kan du drikke lokalt og få en god tysk Pinot Noir Blank fra Pfalz til!

Du spiser også rigtig fint på Scwarzes Café på Kantstrasse 148. Ikke langt fra Kurfürstendamm. Der er åbent hele døgnet! Postpunkstemning i lange baner. I bydelen Prenzlauer Berg kan du på Kastanienalee finde lidt den samme stemnng. Eller alternativt indrettede spisesteder og caféer i hvert fald. Prøv f.eks. en kaffe på Cafe Napojjenska mens du læser i dine turistguider, skriver et gammeldags postkort eller andet. Og nyd farverne og formerne på de mange og ulig loftslamper, der først og fremmest udsmykker, dernæst oplyser denne cafe.

Eric Johns verdensur fra 1969 på Alexanderplatz.

Et par andre tips.

Fra Brandenburger Tor, hvor der mellem 1961 og 1989 var et ingenmandsland, kan du tage en spadsertur ad Under den Linden. Du er i det gamle Østberlin. En prestige- og paradegade under DDR. I dag tager den sig mere ydmygt ud. Lindetræerne har ikke fordums pragt og der er byggerod. Alligevel er den et besøg værd. Også for andet end dens historie. Mercedes Benz har en udstillingsbygning her. Med kaffebar. Du kan sætte dig ind i en ny Mercedes-model eller beundre en limosine-model fra 1960'erne på drejeskive og få historien om det tyske bilmærkes oprindelse og udviklng. Herunder hvordan bilmærket fik sit navn. 

Alexanderplatz er et must i Berlin. Det gamle Østberlins centrale plads. Med det ikoniske tv-tårn, Fernsehturm, fra 1969, der endnu her knap 30 år efter Murens fald stadig er byens mest ikoniske bygningsværk. Du kan godt komme derop og udsigten er naturligvis smuk, men spørgsmålet er, om du gider vente nogle timer på at komme med elevatoren derop. Det er ikke en nødvendighed efter vores mening. Pladsen smukkeste konstruktion er dog  ikke tv-tårnet, men derimod Urania-Weltszeituhr, også fra 1969, skabt af designeren Eric John. Det viser klokken i 148 byer verden over. Et af klodens smukkeste (verdens)ure. Uden tvivl.

På Hauptstrasse 155 i bydelen Schöneberg boede David Bowie og Iggy Pop i slutningen af 1970'erne. Da David Bowie døde samledes fok mere eller mindre spontant omkring denne ejendom og mindedes ham. Nogle klistrede falske mærkater over gadeskiltet "Hauptstrasse" med påskriften David Bowie Strasse. Billeder af dette kan ses i boghandlerens udstillingsvindue ved siden af ejendommen, hvor Bowie og Pop boede. Her et par år efter Bowies død er der stadig en frisk blomst ved dørhåndtaget ind til opgangen. Der er en mindeplade for Bowie på husfacaden og med sprittusch er der skrevet på døren til ejendommen "RIP Bowie". Det er en gestus værd at opleve. 

Det store grønne åndehul centralt i Berlin er Tiergarten, der går langs Strasse des 17 Juni fra Brandenburger Tor til Siegessäule. Og det er et langt stykke. Her er virkelig mulighed for at få fornemmelsen af, du er i natur. Så længe du går fremefter. Tager du én af de mange sidestier mod Strasse des 17 Juni er du hurtigt ude af parken igen. Parken begynder ved sejrssymbolet Siegessäule fra 1873, som symboliserer blandt andet Preussens sejr over Danmark ved Dybbøl i 1864. Øverst på søjlen troner en guldbelagte kvindefigur 50 meter oppe i toppen, der har fået navnet "Guld-Else" af tyskerne. Guld-Else skinner klart selv på en overskyet og tungt grå novemberdag i Berlin. Parken ender ved Brandenburger Tor. Symbolet på genforeningen af de to Tysklande i 1989. Det var her trabanterne i november 1989 kørte ind i Vesttyskland fra øst og der var her Muren blev slået i stykker først. Oprindeligt er Brandenburger Tor en byport fra 1791.