Montpellier

Montpellier er omkring 10 km. fra Middelhavet. Men sporvognslinje nr. 3 fører dig dertil fra centrum på ca. 25 minutter. Så du kan godt regne Montpellier som en stranddestination også. Kombineret med storbyferie. Blanke, glatte og solbeskinnede fortove og gågader er også en stor del af oplevelsen af at være i Montpellier. Indre by, den gamle bydel Écusson, er tæt på at være bilfri.                                                                                                       

Kunstmuseer og udstillingsbygninger ligger omkring parken Esplanade Charles de Gaulle og vender du næsen mod bydelen Antigone er det helt andre indtryk, der møder dig. Bydelen fra - hovedsageligt - sluthalvfjerdserne og førstfirserne, opført af den spanske arkitekt Bofill, er helt siden egen. Er man imponeret? Det er svært at afgøre. Men bydelen lever.

Vi var turister i Montpellier i august 2017. 

Med Place de la Comédie som udgangspunkt

Place de la Comédie. Den centrale plads i Montpellier. Byens centrum. Bemærk det skinnende gangareal.

Montpelliers naturlige centrum er Place de la Comédie. Det er her, dagens første kop kaffe serveres på én af fortorvcaféerne (f.eks. på Cafe Riche, der har haft sin placering her siden 1893). Og det er her, aftenens sidste glas rødvin drikkes. Måske. I hvert fald er det her gennemstrømningen af byens fodgængere er størst og det er et rigtigt fint sted at starte sin ferie i Montpellier. I byens pulserende hjerte. Gademusikanter, gøglere og dansere underholder her. Ved aftentide tiltrækker de ofte et ganske stort publikum.

De fire hjørner af Place de la Comédie

Postkort- og avissælger på Place Edouard Adam. Byens flotteste gavlmaleri (trompe l'oeil) på bygningen overfor.

I det ene hjørne af pladsen ligger Esplanade Charles de Gaulle. Et af byens grønne åndehuller. En flittigt brugt park blandt de lokale. Rig på kulturmuligheder. Musée Fabre, byens store kunstmuseum, ligger op til parken. En af byens stoltheder. Med rette. Da vi besøgte Musée Fabre var der en særudstilling med Francis Bacon og Bruce Nauman. Museet har også en stor permanent samling, som vi kun så en brøkdel af. Se bl.a. Gerrit Berckheydes Eglise Saint Barron (ca. 1690).

Inde i selve parken ligger udstillingsbygningen Pavillon Populaire Espace d'Art Photographique.Som navnet antyder er udstillingsbygningen dedikeret til fotografiudstillinger. Det er et meget fint mindre udstillingsrum, hvor kataloger fra tidligere udstillinger vidner om et spændende og alsidigt syn på fotografiet som kunstart. Gratis adgang. Gratis plakater og postkort fra den aktuelle udstilling. Da vi lagde vejen forbi, var det den amerikanske dokumentarisk William Gednys værker, som blev udstillet.

Det andet hjørne af Place de la Comédie fører til den nye bydel Antigone. Tanken bag denne nye bydel fra fortrinsvis 1980'erne er et eller andet sted bizar. Man opfører en helt ny bydel, men vælger at gøre det i nyklassisicistisk stil. Hvorfor? Men bydelen virker og lever. Omend ikke med samme intensitet som i den gamle bydel i Montpellier. Specielt vellykket er Place de Nombre d'Or med dens mange træer, en lille allé. Det er også i denne bydel, du smukkest oplever floden Lez, der flyder gennem Montpellier, men ikke er synlig i byens centrum.  Den kan du opleve på Esplanade L'Europe hvorfra der også er god udsigt til det imponerende bygningsværk  L'Hotel de Région, administrationsbygning for Occitanie-reginen (tidligere Languedoc-Roussillon). Også tegnet af Antigone-arkitekten Bofill.

Antigone. Place du Nombre d'Or.

Det tredje hjørne af pladsen leder mod den gamle bydel i Montpellier. Écusson. Den mest inspirerende del af byen at færdes i. Først og fremmest fordi det er her, folk hygger sig og lever deres liv. Hver et torv (og der er mange) har en række af cafeer, restauranter eller vinbarer. Gaderne er fyldt med alt andet end biler. Menneskene lever deres liv på gaden. Deres fritidsliv i det mindste. Der spilles spil, snakkes, grines, drikkes og spises ved bordene. Omgivet af kulørte lamper og fontæner. 

Endelig er der hjørnet mod banegården.  Gare Montpellier St. Roch. Der er typisk banegårdsmiljø. Fin lille park at puste ud i på Square Planchon. Pladsen omkring banegården, Place Auguste Gibert, betragtes bedst fra Brasserie de la Gare.

Den botaniske have og vandtårnet

Den botaniske have i Montpellier. Én af de ældste botaniske haver i Europa.

Et skønt åndehul i Montpellier, ikke mindst på en brandvarm sommerdag, er den botaniske have. Le Jardin des Plants på Boulevard Henri VI 1. Den er etableret i 1593 og indeholder bl.a en imponerende, tæt bambusskov. Den har en enkelt snorlig  allé med høje cypresser, ellers er det hemmelige kroge og snoede stier, der præger stedet.

Promenade du Peyrou er en promenadepark etableret forholdsvis få år før den franske revolution brød ud. En rytterstatue på pladsen af Kong Ludvig d. 14. blev omstøbt til kanonkugler under revolutionen. Senere blev en kopi af statuen genopsat, Promenadealléen fører op til vandtårnet Chateau d'Èau, der blev bygget i 1768. I dag er det et af Montpelliers absolut mest kendte vartegn. I samtiden forsynede tårnet Montpellier med drikkevand fra Saint Clement-kilden via Saint Clement-akvædukten, der ses i umiddelbar forlængelse af vandtårnet. Stedet er et godt og yndet udsigtspunkt over Montpellier og søen omkring vandtårnet er stor nok til at  give fornemmelsen af en sval havbrise, når man står ved foden af vandtårnet.

Dinner på fortovet - Hvor ellers?

Montpellier i sommerstemning appelerer i dén grad til at spise på fortovet. Restauranter på gader og i stræder og naturligvis på de mange torve kæmper om pladsen. Hver en flise tæller. 

Vores favoritsteder til middag på fortovet var Le Merle Blanc i Rue Saint Firmin, osteriet La fine Mouche i Rue Saint Anne (deres sennepsdressing på salaten er fantastisk og deres Savignon Blanc et godt valg til osten) og endelig Les Enfant Rouges på adressen 3 Plan Duché, der serverer tapas i gourmetstil.