Tel Aviv

Tel Aviv er svær at indfange. Og i hvert fald noget andet end Jerusalem, der også nævnes på denne side. I 2019 kan byen fejre 110 års jubilæum. Ikke meget i forhold til dens nærmeste nabo Jaffa, der nu i praksis er vokset sammen med Tel Aviv. Jaffa blev etableret som bysamfund omkring år 1800 f. Kr. fødsel. Tel Aviv er strandliv fra 1. parket. Der er ingen overgang mellem storby- og strandliv. Tel Aviv er arkitektur. 2 slags. Den Bauhaus-inspirerede arkitektur, hovedsageligt bygget i 1930'erne, i beton og med (ofte) hvidkalkede facader. Enkelhed i fremtoningen. Funktionalisme. Undervisere på  og elever af Bauhausskolen i Tyskland imigrerede i stor stil til Israel efter nazisternes magtovertagelse. Og var med til at bygge Tel Aviv op. Intet sted i verden er der større koncentration af Bauhausarkitektur og siden 2003 har disse bygninger været på UNESCOs liste over bevaringsværdig verdenskulturarv. Der er mere end 4000 af dem i byen. Den anden slags iøjenfaldende arkitektur i Tel Aviv er skyskraberne. Bybilledet i Tel Aviv ændrer sig til stadighed. Endnu et højhus klemmes ind mellem den nuværende arkitektur. Skylinen i byen udvides. Glas, stål og højde er det andet fremtrædende arkitektoniske præg i byen. 

Elektrificerede løbehjul og cykler, bilister med hang til at bruge hornet ved enhver given lejlighed, markedsliv med mellemøstligt præg, humus-, shawarma- og kebabserveringer en masse er andre kendetegn ved Tel Aviv. 

Vi tog forskud på sommeren 2018 i april i byen.

Jerusalem Beach, Tel Aviv.

Strandliv

Du går fra hovedstrøgene og caféerne direkte ud i vandet i Tel Aviv. Knap nok. Men det er ikke helt forkert. Strandene og Middelhavet er væsentlig del af byens identitet. Det er ikke et udflugtsmål at tage dertil. Det er bare at dreje ad den vej, der fører til stranden, hvorfra man nu står og går i Tel Aviv. Man mingler ind og ud af strandlivet som det passer én. For større er byen heller ikke. Man kan drysse afsted og smide sig på sit håndklæde for en kort eller længere stund eller vælge at tage liggestols- og parasolløsningen på udvalgte områder. Man kan vælge bænken eller stå henslængt over rækværket på de plateauer, der er skabt til dem, der ikke ønsker sand på tæerne, men blot vil spejde ud over havet og strandmylderet eller man kan lade være at krydse den stærkt trafikkerede Herbert Samuel-strandvej og blot nyde en tyrkisk kaffe eller cappuccino på et af de små torve ned mod stranden. Vejen er i øvrigt opkaldt efter en britisk politker, der var højkommisær i Palæstina i 1920'erne. Og pro-zionist. 

Magen David Torv i Tel Aviv. To tæt på identiske Bauhaus-byggerier fra henholdsvis 1938 (til venstre) og 1934. Bygningen til højre er restaureret, bygningen til venstre tydeligvis ikke. Mange andre Bauhaus-byggerier i Tel Aviv deler endnu skæbne med huset til venstre. Dvs. venter på og trænger til renovering.

Den hvide by

Tel Aviv blev grundlagt i 1909, mens Palæstina var en del af del Osmanniske rige. Da briterne i 1920 i stedet for osmannerne blev koloniherrer i landet, var handelslivet vokset betydeligt i byen og 2000 nye boliger blev opført. I 1934 var indbyggerantallet nået op på 75.000 indbyggere. Som nævnt i indledningen gjorde jødehadet i Tyskland at arkitekter og andre kreativer kræfter fra kunst- og kunsthåndværksskolen Bauhaus måtte gå i landflygtighed. Og nogle havnede i det daværende Palæstina. Og Tel Aviv. Bl.a. Arieh Sharon, som på en udstilling på Tel Aviv Museum of Art i foråret 2018 blev kaldt "The Nations Architect". Hans og andre Baushauselevers arkitekturbedrifter præger i dén grad stadig bybilledet i Tel Aviv. På Bauhaus Center, Diezengoff St. 77 er der i kælderetagen en ganske lille udstilling i form af indrammede fotos i plakatstørrelse med nogle af de seværdige Bauhaus-byggerier i byen. Og i stueetagen mulighed for at købe litteratur og souveniers om "Den hvide by", som Bauhaus-arkitekturen har fået som øgenavn grundet de ofte hvidkalkede facader. Og ellers er det bare at gå på opdagelse i byen. Byggestilen er let at spotte. Nogle er velholdte eller nyrenoverede, andre trænger til istandsættelse. Nogle i høj grad. 

Tel Aviv Museum of Art. Nyeste tilbygning fra 2011.

Tel Aviv Museum of Art

Tel Aviv Museum of Art er et stort kunstmuseum. Dets nuværended placering er på King Saul Avenue. Her har det ligget siden 1971. Museet blev sidst udvidet med en ny bygning i 2011. Og der er en filial af museet andet steds i byen (Helena Rubestein Pavilionen). Museet har både nationale og internationale kunstnere i deres samling ligesom de har skiftende udstillinger med lokal såvel som international kunst. Det er et museum med pragtfulde rammer, der kan bruges megen tid i for den kustinteresserede. Vi koncentrerede os - udover arkitekten Arieh Sharons arkitektur (se ovenfor) - om to udstillinger, da vi var der. Dels den schweizisk-amerikanske kunstner Christian Marclays The Clock fra 2010. Vi var med en halv time i et værk, der varer 24 timer og sammenklipper scener fra filmhistoiren hvor klokken spiller en afgørende rolle. Dels den amerikansk-israelske kunstner Pamela Levy (1949-2004), hvis store oliemalerier med hverdagsskikkelser (på- og afklædte) er som sociologiske studier. Man må opsøge den nationale kunst, når man gæster et land. 

Jaffa

Jaffa er nævnt i biblen, Jaffa er nævnt i græsk mytologi og Jaffa var den vigtigste eksporthavn for appelsiner i Palæstina for ikke alt for længe siden! Jaffa er noget helt andet end Tel Aviv. Historiens vingesus mærkes på mange måder i denne lille havneby. Få kilometer og i gåafstand fra Tel Aviv. Langs strandpromenaden.  Du kan ikke tage til Tel Aviv uden at besøge Jaffa. Jaffa Klokketårnet bygget i 1906 til ære for den tyrkiske sultan Abdul Hamid II's 25-års regeringstid i en del af Mellemøsten markerer skellet mellem havnepromenaden og bykernen i Jaffa. Det er ikke prangende, men det er blevet et af Jaffas kendteste vartegn og har fået pladsen omkring opkaldt efter sig. Clock Tower Plaza. Stk. Peterskirken fra 1654 ligger smukt ud mod Middelhavet i Jaffas gamle bydel. Det er vartegnet, der definerer byen, når man ser den lidt fra afstand. Kirken er nærmest asketisk indeni, udenpå smuk og stilfuld i nyspansk barok-stil. Hapisga-haven tæt ved på Jaffa-højen må være højeste punkt i Jaffa, udover udsigten har haven flere interessante skulpturer at byde på. Vi faldt for den romænsk-israelske skulptør Andre Revesz' (1912-1999) skulptur af en siddende ung kvinde med et lille barn ved sin side.  Find dit stjernetegn på den 26 meter lange  Ønskebro i haven også. Spejd udover Middelhavetog og ønsk! Oprindeligt konstrueret i 1960'erne. Renoveret i 2011. 

På den anden side af klokketårnet er så den nyere del af Jaffa. Tag et smut forbi her også. Gå f.eks. af Beit Eshel. Kvarteret her er nærmest ét stort loppemarkedet. Og ikke kun for nipserier i småtingsafdelingen. Hele og halve industrikøkkener fås her som second hand! Jaffas gamle togstation, Hatachana, fra 1892 stod forladt i mere end 60 år før den i 2010 genopstod som et café, restaurant- og markedsområde. Her er modsat området omkring Beit Eshel luftigt og moderne interiør i gamle stationsbygnigner. En ganske anden side af Jaffa. Havnen i Jaffa (der ikke er stor)  har endnu ikke fået en moderne og fashionabel promenade. Og det er godt sådan. Det der kommer tættest på er havnegaden Retzif HaAliya HaShniya. Her en fin lille, hvidkalket coffeshop med borde helt ud til havnemolen. De laver fine smoothies her også. Smukke moskeer præger også bybillede i Jaffa. Læg f.eks. mærke til Mahmudiyya Moskeen tæt på byens klokketårn eller hvis du bevæger dig lidt mere ud i periferien Nuzha Moskeen på Jerusalem Boulevard nr. 82, der har vældig smukke keramikmosaikker ved indgangsporten. 

Den Hellige Gravs Kirke i Jerusalem. Kirken kan dateres tilbage til 325 e. Kr.

Jerusalem

"Welcome to Jerusalem" var blandt de første ord vi blev mødt af, da vi steg af sporvognen på ét af de to stoppesteder i den gamle bydel af Jerusalem. En ældre araber med palæstinensertørklæde pejede mod Damaskusporten (én af de 8 indgange til den gamle bydel), "its all down there". Og han havde ret. Du kommer let til Jerusalem med bus fra Tel Aviv. Det tager ikke mere end en time. Afgang fra busstationen i Te Aviv. 

Via Dolorosa (korsets vej) er vejen i og gennem Jerusalem, hvor Jesus bar sit kors fra han fik sin dom af Pontius Pilatus til han nåede Golgatahøjen, hvor han endeligt blev korsfæstet og døde. Den rute kan følges. Og en stor del af den går gennem arabiske bazarer. Der er 14 steder på ruten, der er markeret. Bl. a hvor Jesus faldt med sit kors, hvor han mødte sin mor og hvor korset med Jesus naglet til dette blev rejst. Livet går sin skæve gang i nutidens Jerusalem langs Via Dolorosa, der er intet helligt over gaden i sig selv. På Colgatahøjen ligger Den Hellige Gravs Kirke. Udover stedet hvor Jesus blev korsfæstet er kirken også placeret hvor Jesu legeme blev salvet efter hans død. Og graven hvor genopstandelsen fandt sted er ligeledes i kirken. Kirken er delt op  i forskellige sektioner, så de forskellige kirkeretninger indenfor kristendommen har deres egen kirke i Den Hellige Gravs Kirke. Uanset ens religiøse overbevisning er det en oplevelse at besøge stedet.

Tempelbjerget og Tempelpladsen er de to andre centrale helligdomme i Jerusalem. Da vi besøgte stedet var der jødisk national helligdag og det var kun muligt at betragte Grædemuren fra afstand, den eneste rest fra jødernes hellige tempel (Herodes tempel) på stedet, der i år 70 e. Kr. blev jævnet af romerne. Grædemuren på Tempelpaldsen ligger ved foden af Tempelbjerget, Tempelbjerget er et helligt sted for både jøder, muslimer og kristne. Der er indgange til Tempelbjerget for henholdsvis muslimer og kristne samt jøder. Klippemoskeen ligger på Tempelbjerget. Også den måtte vi nøjes med at betragte på afstand, da vi besøgte stedet på et tidspunkt hvor porten til Tempelbjerget, som benyttes af jøder og kristne, var lukket. Men det ændrer ikke ved at moskeen, der blev påbegyndt i år 690, var det måske smukkeste syn, der mødte os i Jeursalem. Det skydes først og fremmest kuplen på Klippemoskeen er belagt med rent guld. I den begyndende solnedgang et uovertruffent syn. 

Yad Vashem er et stort museumskompleks i Jerusalem til minde om de 6 millioner jøder, der mistede livet under Holocaustet i 2. Verdenskrig. Oprindeligt åbnet som museum i 1957, en stor ny museumsbygning blev tilføjet museet i 2005. Udover hovedbygningen, der gennemgår Holocaustet fra dets indledende fase i 1930'erne og til 2. Verdenskrigs afslutning, består det store museumskompleks af flere erindringssteder. Et stort have- og parkområde med forskellige erindringsmonumenter og en sal tilegnet børneofrene for Holocaustet (Children's Memorial). eksempelvis. Sidstnævte sal er mørkelagt totalt. Små lys lyser op her og der, mens en stemme i mørket læser navne op på ofrene. Der er gratis adgang til museumskomplekset. Der kan tages en sporvogn fra busstationen i Jerusalem til en station nær Yad Vashem. Den sidste kilometer dertil tilbagelægges tid fods eller man kan vente på den gratis bus, der bringer én det sidste stykke fra sporvognsstationen med forholdsvis korte intervaller. 

To glas Cabernet Sauvignon fra Israel på Bino's. Det bedste glas vi fik i Tel Aviv.

Mad og drikke i Tel Aviv

Bino's på Rothschild Blvd. 73 serverer en god shawarma med fårekød. Det er street food i restaurantforklædning, der er konceptet hos Bino's og alt serveret i brunt indpakningspapir. Man bør spise på hovedstrøget Rothschild Blvd. mindst én gang, mens man besøger Tel Aviv. 

på Allenby St. (som man så absolut også bør tage en tur ned af i Tel Aviv. Ikke så velpoleret som Rothschild Boulevard, mere støvet og kantet, mere hverdagsliv) nr. 47 ligger The House of Humus, et meget undseeligt sted, men humus, der er obligatorisk at prøve i Israel, fås i mange varianter og afskygninger her. Selv reklamerer stedet med, de laver den næstebedste humus i Israel. Hvor den bedste findes, melder udsagnet intet om. Omkring indkøbscentret Opera Tower på Ha-Knesset Square, som har et stort springvand, og som ligger ud til Jerusalem Beach, er der en is- og kaffekiosk med gode fortovsborde og -stole ved navn Amarena. Dejligt sted at nyde bystrandmiljøet fra. En smule på afstand. Der bliver lavet en virkelig god tyrkisk kaffe her! Oplagt sted for postkortskrivning.