Oslo

Oslo er en sand metropol. Det nye område Barcode forvandler byen og giver den en skyline og et internationalt look. Højhuse med skinnende glasfacader. Den blå himmel spejler sig i de uendelige viduespartier. Du kan betragte scenariet fra Oslo Operahus' blærede udendørs megaplads, der skråner opad og opad til du når tagterrassen. Og vend dig så om og betragt Oslo fjord og dens skærgårdsidyl. Byen håndterer uden at ryste på hånden både det moderne og det at ha' naturen på første parket. Kulturen har det også godt i Oslo og byggepladser sørger for, den snart får endnu finere forhold. Det nye Edward Munch Museum står til at åbne i 2020 og det samme gør det nye nationalmuseum. Og det er blot to blandt flere kæmpe kulturelle byggeprojekter, Oslo er i gang med.

I Slottsparken, byens centrale park, sidder dronning Sonja så i vandresko og knickers og er nok så uimponeret af det hele. Dog kun som en bronzeskulptur skabt af kunstneren Kirsten Kokkin. En gave fra Den Norske Turistforening til dronnngen i anledning af hendes 80 års fødselsdag i 2017. For nordmændene er - uanset hovedstadens flirten med den moderigtige og moderne arkitektur - et folkefærd i stærk kontakt med naturen.

Oslo var halvt ryddet for sin befolkning da vi besøgte byen i påsken i april 2019. Hvor var de? I deres private fjeldhytter naturligvis. Og ude og vandre. Som dronningen.

Karl Johans Gate. En morgenstund. Før gågaden for alvor får liv.

Omkring Karl Johans Gate

Det er som om Oslos fine, gamle hovedstrøg er falmet lidt, men kæmper stadig mod nye mere trendy steder om positionen som stedet hvor man færdes og søger hen for at opleve byens puls. I den ene ende af gaden ligger Oslo Sentralstasjon og Jernbanetorget og i den anden ende Det Kongelige Slott, hvor den norske kongefamilie har residens.

Når man er i nærheden af Oslo Sentralstasjon, bør man lægge vejen forbi Østbanehallen, der indeholder en række spisesteder og caféer, gourmetfødevarerforretninger og et hotel. Selve hallen er fra 1854 og fungerede frem til 1980 som perron på Sentralstasjonen. Fra 2012 har den 8000 kvadratmeter store hal imidlertid været food- og caféhal. Og en vellykket en af slagsen Nup f.eks. en kop kaffe på Steam kaffebar.

På Jernbanetorget skal du kaste et blik på Trafikantens klokketårn opført i 1987. Et smukt syn i glas, stål og beton skabt af arkitekten Ola Mowé. Det har reminiscenser af funktionalisme og modernisme, samtidig peger det frem mod det 21. århundredes glas- og spejlfacader i arkitekturen.

Jernbanetorget. Og Movés klokketårn.
Barcode til højre i billedet.

Den norske dramatiker Henrik Ibsen (1828-1906) havde i en årrække sin daglige gang fra sit hjem i Arbins gate til Grand Hotel, der ligger på adressen Karl Johans gate 31.  Og der var en fast plads reserveret til ham, hvor han fik en dram og læste aviser. På et langt stykke ad Karl Johans gate hen mod hotellet er der Ibsen-citater i stålbogstaver placeret i fortorvet fra hans litterære værker. I alt hele 69 citater. Det er kunstnerduoen FA+, der i perioden 2005-2008 har skabt dette værk. Henrik Ibsen er ikke den eneste store norske kunstner, der har frekventeret dette hotels cafe og restaurant. Maleren Edward Munch (1863-1944) kom der også. På Grand Hotels hjemmeside kan man læse en historie om, at han - på et tidspunkt hvor det kneb med finanserne - forsøgte at betale sine regninger med malerier til personalet. Med skiftende held. Gå trygt ind og nyd et glas bourgogne eller en kaffe i hotelbaren og fornemt hotellets klasse, stil og historie på én og samme tid. Hotellet slog i øvrigt dørene op første gang i 1874. Hvor Karl Johans Gate ender - oppe ved Det Kongelige Slott - bør man stille sig ved siden af statuen af unionskongen Karl Johan, der var Sverie og Norges konge fra 1818 til 1844. Han sidder højt til hest. Se ned mod Karl Johan Gate derfra, du kan se hele gaden herfra, også hvor meget den bugter sig. Snyd ikke dig selv for en tur rundt i Slottsparken, der omgiver Det Kongelige Slott. Skildvagter i små skilderhuse står rundt omkring slottet i parken. Den dag vi lagde vejen forbi ikke mindst til glæde for asiatiske turister,som gerne ville fotograferes med skildvagterne. Der velvilligt stillede op.

Oslo Domkirke ligger på Karl Johans gate nr. 11, er fra 1690'erne og opført i barok stil. Forholdsvis asketisk i sin indretning. Et domkirkebesøg altid værd at gå efter, da det er en del af den historie, byen og dens udvikling bærer på. Oslo er ingen undtagelse.

Nobels Fredscenter. Udstillings- og formidlingscenter for Nobels Fredspris' historie og de principper, institutionen bygger på.
Hver prismodtager har sin egen lysende tavle i et interaktivt formidlingsrum. Her UNICEF. Vinder af fredsprisen i 1965.

Museer i Oslo

Det kommende Edward Munch Museum er nævnt i indledningen. Endnu ligger museet for Norges mest berømte maler hvor det har ligget siden 1963. Og oprindeligt blev grundlagt. Det er i sig selv en smuk bygning beliggende i Tøyengate 53. Og det er en interessant tur hen til muséet. Hvis man er på gåben. Kommer man fra Oslos Sentralstasjon kommer man igennem bydelen Grønland. Oslos multietniske bydel. En spadsertur gennem Grønland giver et godt billede af Oslos mangfoldighed og flerkulturelle udtryk. Da vi var på besøg var der en særudstilling om russisk kunst i perioden 1880-1910. Altså mens Munch selv levede og var aktiv som maler ("Skriget" er eksempelvis fra 1893). Men det var yderst sporadisk hvad muséet viste af Munchs egne værker og der var slet ingen formidling af mandens liv og levned. Det går ikke. Muligvis kan det forklares med, det gamle Munch-museum er ved at lukke ned, men det er ikke en årsag, der retfærdiggør et så massivt svigt af publikum, der kommer for at se, opleve og lære om maleren Edward Munch.

Nobels Fredssenter, der ligger på Brynjulf Bulls pl. 1, har været et museum og en formidlingsinstitution for Nobels Fredspris siden 2005. Museet er ikke stort. Og det er en ros! Det har et afsnit om alle prisvinderne, interaktivt og modernet formidlet. Desuden en eller flere  særudstillinger. I april 2019 var det "Kroppen som slagmark" om sexuel vold i forbindelse med krigførelse. Aldeles fremragende formidling. Prisen, der er indstiftet grundet Alfred Nobels ønske i sit testamente,  er blevet uddelt siden 1901. Selve uddelingen foregår ikke i Nobels Fredssenter, men på Oslo Rådhus.Rådhuset, færdigbygget i 1950,  er synligt fra mange steder i Oslo, dets monumentale stil kommunikerer stærkt med omgivelserne. Smukkest synes vi det tager sig ud på Fridjof Nansens plass eller "Cirkelplassen", som den også kaldes, et sted der under alle omstændigheder bør opleves i byen. Her er borde og stole sat op af bystyret. Det ligner et cafémiljø umiddelbart, men det må du selv skabe med indkøb fra nærliggende døgnkiosker m.m. Dét kan vi li! Pladsen er udformet af samme arkitekter, der stod for Rådhusets opførsel. Arnstein Arneberg og Magnus Poulsson. Og deres første udkast stammer fra 1918, mens selve påbegyndelsen af rådhusbyggeriet først blev sat i gang i 1931.

Astrup Fearnley Museet

Astrup Fearnley Museet er et privatejet kunstmuseum for samtidskunst beliggende på  Tjuvholmen, et absolut in sted blandt Oslos borgerskab, det ses tydeligt på helligdage hvor caféerne ud til fjorden og omkring et etableret kanalmiljø i området er fuldt besatte og der er trængsel på promenaden. Museet er etableret i 1993, men sin nuværende beliggenhed har det kun haft siden 2012. Det nye museum er tegnet af den italienske arkitekt Renzo Piano, der først og fremmest er kendt for at have tegnet Georges Pompidou-centret i Paris.

Museets lettere specielle navn stammer fra dels familienavnet Fearnley, navnet på en engelsk købmand, der i 1700-tallet emigrede til Norge. Nogle generationer senere - i 1869 -  grundlagde Fearnley-familien et succesrigt skibsredderfirma.  En datter af denne slægt giftede sig sidst i 1800-tallet ind i Astrup-familien, deraf museets andet slægtsnavn. Astrup Fearnley Museet er grundlagt af skibsredder Hans Rasmus Astrup (f. 1939). Siden 1960'erne har han opbygget sig en stor privat kunstsamling af moderne kunst, der kan ses på museet. Bl.a. Jeff Koons' Jackson and Bubbles (1988), den forstørrede porcelænsfigur af Michael Jackson og hans kæledyrsabe, som Astrup erhvervede sig i 2001 for 5,6 millioner dollars.

Oslo Street Food, Torggate.

Grünerløkka

Bydelen Grünerløkka er hip og charmerende på en og samme tid. Måske først og fremmest ungdommens bydel, men vi har ikke oplevet andet end at alle er yderst velkomne. Ikke mindst Torggate er charmerende, her er der flere caféer, Oslos Dr. Marten- forretning og så ligger Oslo Street Food (Torggate 16) med plads til omkring 500 mennesker i denne gade. I den gamle offentlige badebygning fra 1925 er der rigeligt med food stands, varieret mad- og drikkeudbud, fornuftigt siddekapacitet og når appetiten er stillet og natten begynder stiller, stedet om til clubbing og dj's tager over, hvor kokkene regerede før. En tværvej til Torggate er Hausmannsgate og på adressen Hausmannsgate 34 (der også er institutionens navn)er der et alternativt art miljø,der ser spændende ud. Indrømmet vi har kun gået forbi og kigget nysgerrigt på stedet, men det skal ikke forhindre os i at give det en anbefaling baseret på vores nysgerrighed. Hausmannsgate 34 er både et (tilsyneladende ungt) teater- og musikmiljø med rødder i undergrundsmiljøet, der ud over teater- og musikscene også huser caféen Kafe Hærverk. Cafeen har navn efter forfatteren Tom Kristensens roman af samme navn og kan ifølge hjemmesiden for Hausmannsgate 34 købes i baren!

Akershus Fæstning

Det nye og det gamle i Oslo

Det for alvor gamle Oslo får man en fornememlse af, når man går en tur omkring Akershus Fæstning. Man går inde i byen og pludselig med et når man fæstningsmuren og har en fantastisk udsigt over Oslo fjord og by. I 1300-tallet var slottet bag fæsningen kongeslot. Området er grønt og frodigt og en skøn oase med (som nævnt) panoramaudsigt. Det fås næsten ikke bedre. Og området er overskueligt og kan ses på en halv times tid. i umiddelbar nærhed af Akershus Fæstning ligger Kvadraturen. Midt på pladsen er der (som del af et springvand) en skuptur af en Christina 4.s handske, som symboliserer at han her udpegede stedet for en ny bydel (Christinia) efter en storbrand i området i 1624. Den er skabt af den norske billedhugger Wenche Gulbransen i 1997. Kvadraturen er den ældste eksisterende bydel i Oslo i dag. Bl.a. ligger Oslos tidligere rådhus her.

Barcode

Operahuset er allerede nævnt i indledning. Det blev indviet i 2008 og er på et årti blevet byens vartegn nummer et. Et slentretur på operahusets tag er et must ved et besøg i Oslo. Barcode er et nyt område i Oslo, der populært kaldes Mini-Manhattan. Både Barcode og det nye operahus ligger i bydelen Bjørvika. Barcode-området stod færdig i 2016 og består af en række forskellige kontorbygninger i glas og stål, men cafémiljøet i området gør, det ikke fremstår isoleret og fremmedgørende. Det tiltrækker naturligvis kontorfolket på arbejde, men også omgivende nysgerrige borgere og turister. Stilbruddet og radikaliteten i forhold Oslos øvrige arkitektur er til at få øje på, men udmærker sig ved ikke at ryste på hånden og stå ved dette.

Veganlasagne på Nordvegan

Kaffe og mad

Oslo Street Food er nævnt i Grünerløkka er nævnt, desuden vil vil gerne anbefale Nordvegan på Kristian IVs gate 15b, rent vegansk restaurant, hvis første køkkenchef var en tidligere kok på flere Michelinstjerne-restauranter i England. Uprætentiøst, men seriøst spisested. For kaffe med god udsigt prøv Kaffebrenneriet Rådhusplassen på Hieronysmos Heyerdahls gate 1. Lige foran rådhuspladsen og med udsigt ud over fjorden. Topplacering på en solskinsdag. Åbent Bakeri Barcode i Barcode-området serverer caferetter, sødt og kaffe. Blandt Oslos skyskrabere. Caféen har et stort udendørsserveringsområde med gode stole og borde og store panoramavinduer i selve caféen.