Kairo

Kairo! Er nok ikke det, du troede, du ville møde, da du satte dig for, det var nu, pyramiderne i Giza skulle besøges og det egyptiske museum downtown i Kairo skulle ses. Jo pyramiderne og Sfinxens storhed er identiske med forventningerne, men var det gået op for dig, du står i ørkenens udkant og ved Kairo bys begyndelse, når du besøger pyramideområdet? Ørkenlandskab til den ene side, Kairos uendelige horisont til den anden. Nok kunne der være en forventning om, Tahrir-pladsen, kendt som stedet hvor det arabiske forår blev sat i gang i 2011, ville være travl og trafikeret. Men havde du forestillet dig du noget nær måtte sætte livet på spil (sammen med en håndfuld andre fodgængere), hver eneste gang du skulle over vejen på denne ud i det ekstreme voldsomt trafikerede plads. Man er taknemmelig for byens parker. Hvortil der er entre. Som man gladeligt betaler. I Kairo køber man sig gerne til grønne omgivelser og forholdsvis ro. Tag også gerne en taxa i Kairo. Og få et nyt syn på hvad begrebet biltrafik dækker over. 

Men prøv ligeledes også at begive dig ned i Kairos metro og oplev dagliglivet blandt Kairos borgere. Og begiv dig ud i gaderne. Som fodgænger. Oplev markederne på gaderne, der afvikles i et stort menneskemylder og et inferno af støj fra højtalere, som reklamerer for bodernes produkter. Og oplev bagerdrengen på cykel, der transporterer de nybagte brød rundt på en bageplade placeret på hans hoved. En hånd på cykelstyret. Den anden på bagepladen.

Vi besøgte Kairo i februar 2020.

Omkring Tahrir-pladsen

Tahrir-pladsen var centrum for Det arabiske forår i Egypten i januar-februar 2011. Også kaldet 25. januar-revolutionen, der resulterede i, daværende præsident Mubarak gik af som præsident efter 30 år ved magten i Egypten.Oversat betyder navnet "frihedspladsen" og navnet bunder i de to egyptiske revolutioner i henholdsvis 1919 og 1952, der begge gange har handlet om uafhængighed af og oprør mod britisk tilstedeværelse og dominans i Egypten. Det er ikke forkert at kalde Tahrirpladsen for Kairos midte eller centrum. Det virkede som om,  pladsen i feb. 2020, da vi var der, var i gang med en form for rekonstruktion, så det æstetiske udtryk var var ikke højt. Men pladsen gør indtryk under alle omstændigheder. Trafikken er overrumplende voldsom. Overrumplende. Som nævnt i indledningen er det tæt på at være med livet som indsats, man krydser i hvert fald visse gader omkring pladsen. Det er alvorligt ment. Glem alt om fodgængerfelt med lyskurv Hægt dig på nogle af de lokale, der krydser vejen, hav ekstremt skærpede sanser og tro på det!

Pladsen er forbavsende tom for café- og restaurationsliv. Det gælder i øvrigt hele Cairo. Der er meget langt mellem caféer og restauranter. Skal du nyde en kop kaffe på Tahrirpladsen. så bliver det på La poire Café. Den er  en del af Cleopatra Hotel, men modsat andre hotelrestauranter i Cairo, behøver du ikke træde ind på hotellet for at besøge caféen. Den fungerer som en selvstændig café. Du skal affinde dig med, en del af caféen er rygerafdeling, at der intet interiørmæssigt interessant er ved caféen, og udendørsservering findes ikke, men det er en café! Med diverse kaffeprodukter. Man er taknemmelig over den er der. Bagsiden af det 5-stjernede The Nile Ritz-Carlton Hotel ligger også ud til Tahrirpladsen. Hovedindgangen har front mod Nilen. Det er en smuk bygning fra 1959 skabt i det der kaldes international arhitechure style. Bygningsherren var den amerikanske forretningsmand og hotelgigant Conrad Hilton. Hotelles forside har bevaret det oprindelige enkle, men stilfulde modernisme look, mens bagsiden (front mod Tahrirpladsen) har gennemgået forandringer. Det canadiske landskabsarkitekfirma Quinn Design Associates Inc. skabte i 2010 et helt nyt have- og udendørsmiljø omkring hotellets bagside ud mod Tahrirpladsen. Du kan godt nyde en kop kaffe i af hotellets mange café er i stueetagen. Prisen er mere en dobbelt op på cafépriser i Danmark. Dertil kommer serviceafgift oveni. Og du har stadig mulighed for at vise "gratitude" med ekstra drikkepenge på regningen. Altsammen er naturligvis i smagfulde omgivelser. Du må afgøre med dig selv, om det er prisen værd.

Det Egyptiske Museum. Indeholdende mere end 100.000 genstande fra Egyptens fortid.

Det Egyptiske Museum

Det Egyptiske Museum i Kairo ligger på selve Tahrirpladsen. Det blev åbnet i 1902. Grundlæggeren af museet var den franske arkæolog og egyptolog Francois Auguste Ferdinand Mariette. Det Egyptiske Museum for meget snart konkurrence eller kollegaskab fra Giza Museet kun to kilometer fra pyramiderne i Giza. I skrivende stund (første halvdel af 2020) er museet sat til at åbne i 2021. Det bliver et supermoderne museum med interaktive funktioner, der skal formidle Egyptens oldtidshistorie og naturligvis flyttes mange genstande fra det nuværende Egyptiske Museum på Tahrirpladsen til Giza-museet.Vi forholder os til, hvad der var at se på Det Egyptiske Museum i Kairo i feb. 2020. Statuer af flere af kongerne fra kongegravene i Giza (de tre store pyramider) er at finde på Det Egyptiske Museum. Farao (konge) Kefhren, der døde år 2480 f. Kr., er der en stor statue af. Og man får et indblik i hans udseende og fremtoning. Vi overså den kun  7,5 cm. lille statue af Farao Kheops, der døde år 2568 f. Kr.). Men den er på museet. Og det er den eneste afbildning af faraoen, der findes. Af faraoen som har den største kongegrav (pyramide) i Giza.

Den største attraktion på Det Egyptiske Museum er vel Tutankhamon-gallerierne. Skatte og  gravkister fra gravkammeret for kong Tutankhamon, der døde år 1323 f. Kr. og dermed er en del af det såkaldte Nye Rige af de gamle ægyptiske faraoer. Modsat faraoerne Kheops og Kefhren beskrevet ovenfor. Tutankhamons gravkammer er det mest velbevarede, der findes. Opdaget så sent som i 1922. Guldmasken af kong Tutankhamon er den meste berømte enkeltgenstand. Men der er mange, mange andre at se og beundre. Om man vil. Tutankhamons lig lå i flere trækister beklædt med bladguld, der kunne åbnes som et kinesisk æskesystem. Det gør indtryk at stå ved deres side og fornemme begravelsesprocessens omfang og kompleksitet. Alligevel er de genstande, der gør mest indtryk hverdagsting. Eller genstande der skildrer det levede liv. Et par sandaler, der ser så nye ud, de kunne sælges på et af byens markeder. En lille vogn til at spænde heste for brugt til væddeløb eller krigsførelse. Papyrusruller eller indhug i sten med hieroglyffer og illustrationer, som fortæller om oplevelser og begivenheder.

Metroen i Kairo. Der er for kvinder mulighed for at vælge at sætte sig i togvogne kun for kvinder. Det benyttes af nogle, men ikke i udpræget grad.

Transport. På gåben. Med metro. Eller i taxa. 

Vi havde tre oplevelser som bilister i Kairo (som passagerer i en taxa). Fra lufthavnen ind til centrum og retur nogle dage senere og fra centrum ud til pyramiderne i Giza og tilbage til Kairo. Disse ture indskriver sig som en del af kulturoplevelserne under opholdet i Kairo. Hvis der er tre vejbaner, er der i virkeligheden fem. Bilisterne bruger mellemrummet som en vejbane. Og fletter aldeles uhæmmet ud og ind mellem banerne alt efter hvor der er plads til at komme frem. Gadesælgere, som sælger en lille snack (brød) har vejbanen som arbejdsplads. Vi observerede gennem bilruden en kvindelig bilist, der præsterede at have en mobiltelefon i hver hånd samtidig med hun kørte bil. Der køres ultratæt. Buler, ridser og skrammer i køretøjerne er tæt på at være normen. Var vi angste for at sidde i bilen? Nej. Beskrivelsen ovenfor gør blot opmærksom på den trafikale virkelighed i Kairo.

Metroen i Kairo er noget andet. Du kommer tættere på byens borgere. Og ser et glimt af dagligdagen for middelklassen i Ægyptens hovedstad. Det er ikke turister, der er flest af i Kairos metro. Vi oplevede en venlig sjæl stå i kø for at købe en billet til os efter vi havde spurgt om vej til en bestemt station. Vi kom dog selv til i en anden kø før ham. Uvidende om hans gestus som vi først efterfølgende blev bekendt med. 

Metroen, der i øvrigt åbnede i 1987, er ikke stor og veludbygget, men linje tre (den nyeste af metrolinjerne) er ved at blive udbygget og vil fungere fra Kairo down town til lufthavnen. Det er en yderst fornuftig investering. Vi foreslår en lille køretur med linje 2 fra Sadat metrostationen ved Tahrirpladsen og et par stop frem til Attaba (mere om Attaba bydelen nedenfor). 

Du skal gå lidt rundt i Kairo. Fra A til B. Spadsere en tur elle to! Og opleve byen ad den vej. Gå forbi et offentligt hospital. Eksempelvis. Det gør du på vej til Al Azhar Parken (se igen nedenfor). Se hvordan menneske i Kairo lever deres dagligdagsliv. Gå forbi et stort marked som El Attaba f.eks. Oplev den intense og øredøvende højlydte stemning, der er en del af en lokal hverdag dér. Se bagerdrengen drøne forbi på cykel i gadebilledet med en plade nybagte Bataw (fladbrød) placeret på sit hoved. Gå på øen Gezia nede langs Nilen og betragt restauranter og forlystelser på husbådene dér. Skabt for de lokale mere end for turisterne. Du bliver naturligvis ikke bekendt med dagliglivet i Egyptens hovedstad "overnight" pga. en sådan spadsertur. Men du får en flig af virkeligheden i Kairo bag turistoplevelsen at se. Und dig selv dette.

Parkerne i Kairo

Der er ingen tvivl om, Kairo er en støvet, forurenet og kaotisk by på mange måder. Dommen lyder hårdere end den er ment. Men det er tilfældet. Derfor sætter man også pris på de grønne åndehuller der er. Når du passerer dem, så besøg dem!

Meget tæt på centrum ligger Al Horreya Garden. Kommer du fra Tahrir pladsen er parken lige på den anden side af Qars al-Nil Bridge, broen - i sig selv en attraktion -  der forbinder down town Kairo med Gezira øen og bydistriktet af samme navn. Der er entre til parken. Efter vestlig målestok et symbolsk beløb. Indenfor en skøn lille have, oplyst med farvet lys når mørket falder på. Parken har fået sit navn efter en række skulpturer i parken af personligheder, der i forskellige lande har kæmpe for deres nations frihed. Bl.a Mahatma Gandhi. Det er en dejlig fredelig plet, en sand oase fra det trafikalt udfordrede Kario, hvor man kan finde ro og få fyldt depoterne op ved at betragte floraen i haven mens man spankulerer rundt eller slår sig ned på en bænk. Der er også en mindre cafe/restaurant i parken, hvis man fristes til at indtage noget under sit besøg.

En meget større park er Al-Azhar Park, der åbede så sent som i 2005. Den er designet, så den reflekterer flere forskellige epoker og regioner af islamisk havekultur både i arkitektur og flora. Derudover har den et arkæologisk islæt, da en flere hundrede år gammel bymur dukkede op under udgravninge til parken. Ayyubid Wall.  Den står nu smukt restaureret inkl. bl.a. et gammelt vagttårn på bymuren og er over en strækning på 1,5 km. en intregreret del af parken. Der er flere restauranter i parken, vi foreslår den meget ydmyge lille kaffe- og snackbar udelukkende med udendørsservering på overdækket terrasseareal, der ligger på et - måske på det højeste - højdedrag i Parken. Du har et flot vue ud over Kairo her. Den lille kaffebar ligger i en af Parkens ydresider. Parken indeholder også en sø og en fornem flisebelagt promenade med springvand og palmetræer.

Pyramiderne i Giza

At opleve pyramiderne i Giza er naturligvis hovedattraktionen. Men prøv alligevel at vende blikket væk fra pyramiderne et øjeblik, når du er på stedet. Og betragt ørkenens begyndelse. Hvis man som vi ikke har erfaring med ørkenlandskaber, så får man en fornemmelse af en ørkens goldhed, uendelighed og storhed, når man besøger pyramiderne i Giza. Pyramiderne ligger hvor byen slutter og ørkenen begynder. Giza er forlængst blevet opslugt af Kairo, men var en gang en selvstændig by. Så på sin vis er pyramiderne også næsten blevet opslugt af Kairo. Men bliver det naturligvis aldrig. For hertil og ikke længere. Pyramiderne er Ægyptens stolhed, fortid og en verdensattraktion.

Man kan vel preje en taxa og komme til pyramiderne helt på egen hånd. Vi valgte at tage turen via et turistbureau, der holdt til på hotellet hvor vi boede. En privat taxa hentede os ved hotellet, kørte os til Giza og rundt på selve Gizaplateauet. Hvor vi stod af og på taxaen efter spadsertur ved pyramiderne og Sfinxen. Ved et sådan arrangement slipper du ikke for at blive kørt forbi en af de utallige gallerier i Giza, der producerer reproduktioner af oldtidens ægyptiske kunst. Over en kop the får historien om de ægyptiske faraoer og Ægyptens oldtidshistorie via forskellige værker. Og tilbudt at købe naturligvis. Vores nej tak blev ikke taget ilde op. På samme vis måtte vi i taxaen en åbenbart også obligatorisk smutvej forbi et bureau, der tilbød kamelridt rundt i pyramideområdet. Også her blev vores nej respekteret uden indvendinger. I selve pyramideområdet vil du også møde utallige kameldrivere, som vil tilbyde dig at blive transporteret rundt fra pyramide til pyramide på kamelryg.

Der er tre store pyramider i Giza. Bygget for tre efter hinanden regerende faroer.  Kheops-pyramiden (den største og ældste) er bygget for faroen Kheops, der regerede Egypten år 2551 til 2528 f. Kr. Khefren-pyramiden er bygget for faraoen Khefren, der regerede 2520-2494 f. Kr. og endelig Mykerinos-pyramiden, der er bygget for farao Mykerinos, som regerede 2490-2472 f. Kr.  Kheops-pyramidens grundareal er ca. 5 gange større end Mykerinos-pyramidens grundareal. Der er mulighed for - mod ekstra betaling - at komme indenfor i pyramiderne. For os var det alt rigeligt at gå rundt i det enorme pyramideområde og føle sig en lille smulere nærmere fortidens civilisationer. F.eks ved at lægge håndfladerne mod én af de 2,5 millioner stenblokke, Khefren er bygget af. Læg endelig også vejen forbi Sfinxen, fabeldyret i bl.a. egyptisk mytologi. Løvefiguren med kongeansigt er 20 meter høj og 73 meter lang. Den findes i den sydøstlige del af pyramidekomplekset. Der er usikkerhed omkring dens oprindelse, nogle egyptologer mener den er opført i samme periode som de tre kongepyramider, andre at den stammer fra en ældre kultur.

El Ataba markedet i Kairo. Uden sidestykke.Tiring-bygningen i baggrunden.

Markederne

De små og billige højtalere brøler deres tilbud ud fra diverse markedsboder på El Ataba markedet. Der sælges fødevarer, tøj, isenkræm og meget mere på dette enorme udendørs marked. Trængslen er stor, støjen som antydet kraftig og stemningen livlig, til tider intens. Vil du opleve hverdagslivet i Kairo må du ikke gå glip af dette market. Betragt scenariet og lad dig rive en smule med af atmosfæren. Tag f.eks metroen fra Sadat metro st. på Tahrirpladsen til metrostationen Attaba. Markedet er i nærheden. Læg mærke til den smukke Tiring-bygning på Attaba Square. Bygning er fra 1912-13 og bærer navn efter forretningsmanden Victor Tiring, som åbnede et stormagasin med europæiske luxusvarer i Ataba-bydelen. I dag er bygning i forfald, men på trods af dette kan man ikke undgå at bemærke dens skønhed og elegance.

Du kan spadsere hen til Khan el-Khalili basaren fra El Ataba via gaderne  El-Gaish og Port Said. Hvis El Ataba er dagligdagsmarkedet i Kairo, så er den berømte  Khan el-Khalili basar vist mest for turister og andet godtfolk med smag for souvenirs som f.eks. lædervarer. Eller for lokale delikatesser Basaren har stemningsfyldte kaffebarer med fortorvsservering, der er med til at skabe en vis autencitet. Trods alt. 

Moskeerne

Der er naturligvis adskillige moskeer at beundre i Kairo, der er blevet kaldt byen med de 1000 minareter. Vi valgte at besøge Al-Azhar moskeen, der ligger ganske tæt på Khan el-Khalili basaren. Moskeen blev bygget år 970, året efter at Kairo af Fatimide-dynastiet var blevet udnænt til Egyptens hovedstad. Den har en fantastisk smuk indergård med marmorbeklædning. Enorm og med en andægtig, dog afslappet stemning. At besøge en moske i en metropol giver et indblik i hverdagslivet for muslimer verden over. Men også en fornemmelse af arkitektonisk og kulturel storhed. Når det er de største moskeer i en given metropol, man aflægger visit. Således også med Al-Azhar moskeen.

Felfela fast food restauranten.
Gedigent no bullshit køkken med stil.

Restauranter

Det er overraskende svært at finde restauranter/spisesteder i Kairos gader. Hvis man ser bort fra restauranterne på diverse hoteller af højere standart. Og det tenderer ofte det kedelige at spise sin mad sådanne steder. Man skal lede noget efter restauranterne i Kairo. Hvilket forbløffede os. Men de er der.

Spis som den jævne mand (det er ofte et kvalitetstegn) i Kairos gadebillede hos Felfela på Kasr Al Nile. Stå op eller sid på en barstol ved et vægbord og indtag dine fladbrød med en varm suppe eller andre lækre, simple retter fra det egyptiske gadekøkken, som bliver udstukket direkte fra køkkenet til dig efter du ved kassen nær indgangen har ordnet det finansielle på forhånd. På Oldish (adressen er Mohammed 20) er der mere regulær restaurantstemning. Bordservering ikke mindst i den pragtfulde atriumgård, som man bør slå sig ned i, hvis der plads. Nyd lækre grydderetter og (også) gode suppe her. Ramses Lounge ligger på Gezira-øen, der er en del af Kairo, og lige ved siden af Kairos operahus. De har et stilfuldt oplyst restaurantskilt, der gør sig godt, når mørket er faldet på. Menumæssigt  er vi i cafeterie-kategorien. Der er et ungdommeligt miljø både bag baren og ved bordene. Kæmpe udendørsseveringsområde med mageligt møblement, der berettiger stedets navn. Cafe Riche ligger på Talaat Harb Street. Restauranten har mere end 100 år på bagen. Den slog dørene op i 1908. Her må ryges. Og der serveres alkohol. Hvilket er et særsyn i Kairo. Revolutionere har gennem tiden frekventeret caféen. I 1919 var caféen stedet hvor et mordforsøg på daværende egyptiske premiereminister Youssef Whaba Pasha fandt sted. Gamal Abdel Nasser kom tit på caféen, mens planlagde den eyptiske revolution i 1952 og i 2011 færdedes mange fra protestbevægelsen under Det arabiske forår på caféen. Op til 2. verdenskrig var stedet især besøgt af udlændinge bosat i Kario. I 1962 blev ejeren af caféen for første gang en egypter. 

Broen, torvet og tårnet

Qasr al-Nil Broen er nævnt i en sektion ovenfor. Den er fra 1931, ikke voldsomt gammel i sig selv, men siges at være placeret hvor den allerførste bro over Nilen i Kario i en fjern fortid blev bygget. Broen er et yndet udflugtsmål for lokale i Kairo, der promenerer  og nyder udsigten over Nilen, Gezira og det centrale Kairo. Læg mærke til bronzeskulpturerne forestillende løver, der bryder broens ene ende. De er fra sidst i 1800-tallet og udført af den franske skulptør Henri Alfred Jacquemart.

Talaat Harb Square rummer nogle af Kairos smukkeste bygninger. Og på trods af torvet er trafikeret, mangler grønne, rekreative pletter og også et fortorvscafémiljø, ja så springer det stadig én i øjnene, når man passerer. Talaat Harb Square er opkaldt efter en egyptisk forretningsmand, der grundlagde den første egentlige egyptiske bank. Torvet fik navn efter ham  i starten af 1950'erne. Der er en statue af Talaat Harb midt på pladsen. Det er bygningerne i varme gule farver i fransk neoklassisitisk stil fra sidt i det 18. århundrede, der gør pladsen til en pryd for øjet. Også selvom vedligeholdelsen af bygningerne lader noget tilbage at ønske. De er opført mens Khedive Ismail var premiereminister i Egypten i årene 1863-1879. Det sidste år han var premiereminister udtalte han: "My country is no longer in Africa, we are now part of Europe". Disse ord blev understøttet af byplanlægningen i Kairo på det, der dengang hed Soliman Pasha Street, men senere skiftede navn til Talaat Harb Square. 

Kairotårnet stod færdigt i 1961. Det er - efter pyramiderne i Giza - Kairos mest berømte vartegn. Placeret i Zamalek-bydelen på Gezira-øen. Det er 187 meter højt, over 40 meter højere end pyramiderne i Giza. Det er opført mens Nasser var præsident i Egypten. Der findes dokumenter, som hævder, de penge, tårnet er bygget for, var en personlig gave fra CIA til Nasser mod at Egyptens præsident stoppede sin støtte til den daværende algirske revolution bl.a. Det skete ikke, men Nasser gav pengene videre til den egyptiske regering til financiering af Cairo Tower og påpegede, at tårnet ville kunne ses fra den amerikanske ambassade på den anden side af Nilen. Tårnet er (som Qasr a-.Nil Broen) et udflugtsmål lokale kairoanere tager til. Der står fotografer klar til at forene familer og andet godtfolk foran tårnet. Også på en kamel, hvis man vil det. Vi tog ikke turen op i tårnet, da vi blev lidt stødt over den ganske høje turistpris for at komme derop. Vi skulle nok have gjort det. Øverst oppe er en restaurant, der er roterende, så der er fuldt panoramavue over Kairo fra alle sider.