Nicosia

Ledra, der er hovedstrøget i Nicosia, har de samme internationale mærkevarerbutikker som enhver anden hovedstad i Europa. Men kun på denne ene gade. Med under 300.000 indbyggere i den græsk-kypriotiske del af byen og under 100.000 indbyggere i den tyrkisk-kypriotisk del må den være en af Europas mindste hovedstæder. Det er også Europas sidste delte hovedstad. Vi besøgte Cyperns hovedstad 1. august 2016 i forbindelse med en uges ferie i landet.

Udendørsserveringsområdet på cafe klods op af bufferzonen og grænseposten på Ledra mellem den græske og den tyrkiske del af Nicosia. Med udsigt til forladt og tom gade. En spøgelsesgade siden delingen i 1974.

Slentretur gennem Nicosia

Man passerer uhindret gennem den tyrkiske og græske del af byen. Blot passet er i orden. Det er to forskellige oplevelser at færdes i henholdsvis den ene og den anden del af byen. Ingenmandslandet mellem de to bydele, bevogtet af FN-soldater, er og bliver den mest specielle oplevelse, når man besøger Nicosia.Tomme huse, gader tilgroet af naturen, da ingen har betrådt dem i mere end 40 år, står som et monument over en uløst konflikt mellem landets to befolkningsdele. I den græsk-kypriotiske del sælger marskandiseren uåbnede colaer i trækasse fra 1970erne, på cafe Pioeto (Ledras 207) laver de en god limonade (en af Cyperns specialiteter) og der er kredset om indretningen. På en varm sommerdag hyggeligst i den udendørs passage, der er en del af caféen.

I den tyrkisk-kypriotiske del af byen bør man besøge Büyük Han (Den store kro), et imponerende osmansk bygningsværk, bygget i slutningen af 1500-tallet, efter at osmannerne have eropret Nicosia.

Man bør ligeledes lægge vejen forbi Arabahmet-kvarteret. Et bevaringsværdigt boligkvarter under renovering for EU-midler. Britiske embedsmænd og velhavende armenere boede her i sin tid. Her ligger også den armenske kirke, der kun kan besigtiges udefra og er under opsyn og kontrol af FN-tropper. 

Skatere og skoleknægte gennem Nicosia i den græsk-kypriotiske del af byen.

Museumstip

The National Struggle Museum (Plateia Archiepiskopou Kyprianou) fortæller historien om kyprioternes kamp for selvstændighed mod det britiske styre i perioden 1955-59. Da den kamp endte begyndte en ny. Konflikten mellem den græsk-kypriotiske og den tyrkisk-kypriotiske befolkningsdel.

Udenfor museet holder to limousiner fra 1960'erne parkeret (gemt bag en glasfacade). Bl.a. en Mercedes Benz. De har tilhørt Cyperns første præsident, ærkebiskop Makarios. Det er smukke køretøjer.