Podgorica

Montonegros hovedstand Podgorica er ikke for alvor en stor by. 140.000 indbyggere kan det blive til. På den anden side bor der også kun omkring 600.000 mennesker i hele landet, der er under 14.000 kvadratmeter stort. Podgorica er grøn og frodig. Præget af lav bebyggelse fremfor en skyline. Præget af gryende omskiftelighed i arkitekturen også. Præget af et rigt café- og restaurantliv på grønne allégader. Af osmannernes tidligere herredømme på stedet i den gamle bydel. Af broer, som fører én over floden Moraca. Og af det ikke først og fremmest er hér, turisterne valfarter til, når Montenegro besøges. Det er snarere til Adriaterhavskysten. Denne side omhandler også to destinationer ved Montenegros kyst. Budva og Kotor. Og endelig  omhandler den Montenegros gamle hovedstad Cetinje, der ligger inde i landet. 

Sommerferien 2018 gik til Montenegro. Og det var i juli.     

Trg. Nezavisnosti (Uafhængighedspladsen), Podgorica. Springvandet på pladsen blev konstrueret i 2006, da Montenegro blev en selvstændig stat.

Pladserne, gaderne, parkerne.

Uafhængighedspladsen i Podgorica må vel stå som byens centrum. Den folder sig først for alvor ud, når tusmørket sætter ind og udlejere af motoriserede legetøjsbiler begynder at tage opstilling. Så myldrer folk til pladsen, børnene begynder at drøne rundt i legetøjsbilerne, mens forældrene ser til på sidelinjen. Lysene på pladsens springvand tændes og den store lysreklame på pladsen begynder at komme til sin ret i takt med mørket falder på. Der er et vis forfald over pladsen, betonbygningerne omkring pladsen ser slidte ud, men man må forbi. Og flere områder omkring Uafhængighedspladsen har charme.

Udsnit af plakat på cafégaden Bokeska. Der er klub- og cappuccinostemning på en stor del af gaden.

Det gælder f.eks. Bokeska, der er en lille hyggelig gade tæt på centrum plastret til med kaffebarer og småklubber. Der er kulørte lamper på caféernes fortovsarealer og tæt træbeplantning pryder desuden Bokeska og gør nærmest gaden til en allé. Nyd stemningen og kaffen på f.eks. Culture Club Tarantino, Bokeska 6.Tværgaden Njegoseva rummer også mulighed for en drink eller en kaffe, men er desuden rig på restauranter. Som Boskeka prydet af mange træer. Njegoseva er tværvejen mellem Bokeska og gågaden Hercegovacka, der er et af byens forretningsstrøg. Ikke med prangenge internationale tøjkæder i store paladser, men regulære mindre forretninger. Bortset fra et par sportsforretninger har de et klart lokal præg. Hele området omkring Bokeska, Njegoseva og Hercegovacka (der ikke er voldsomt stort arealmæssigt) er præget af en hyggelig, intim og grøn atmosfære. Blandt byens hyggeligste steder. 

På den modsatte side af Uafhængighedspladsen ligger gaden Slobode. Her ligger byens turistinformation. Slobode har et mere internationalt præg end området omkring Bokeska/Njegoseva/Hercegovascka. Bl.a. fordi en tøjforretning med det japanske tøjmærke Replay har til huse her. Og et stort Replay-neonreklameskilt lyser gaden op. Slobode udmærker sig desuden ved, gaden om aftenen lukkes af for biltrafikken og forvandler sig til en gågade, hvor man kan slentre eller shoppe. Og mange benytter sig af det. I omegnen af Slobode ligger The Republic of Good Food (3 Karadordeva). Et virkelig hyggeligt sted. Både at spise eller blot at nyde et glas vin på den dejlige og grønne terrasse ud til gaden. Er du veganer, så er det stedet at spise i Podgorica. 

The Capital Plaza center, Podgorica.

The Capital Plaza center er det måske nyeste eksempel på den udvikling, der er i gang i Podgocia. Dettte forretning-, bolig- og restaurantkompleks med hotel og flere fitnesscentre derudover er arkitektonisk - indtil videre - et særsyn i Pogorica. Centrt har glas- og stålfacade præget af den internationale tidsånd inden for arkitekturen. Tilbuddene indenfor signalerer "the good, healthy and modern lifestyle!". Capital Plaza center er bygget mellem 2006-2014. Adressen er St. Sheikh Zayed 13.  Lige overfor ligger Montenegros Universitet, Podgorica. Ren brutalisme bygget i 1974. Det signalerer lettere forfald (men universitet lever i bedste grad) og er den dimetrale modsætning til Capital Plaza center. Imod tidsånden stil- og materialemæssigt, men det er mindst lige så interessant arkitektur som naboen overfor. Ikke mindst i et arkitekturhistorisk perspektiv. Fronterne er trukket skarpt op mellem universitetsbygningerne og Capital Plaza,. På Rimski Trg (Det romerske torv) lige i nabolaget glatter man ud. Det 20.000 kvadratmeter store torv er nok præget af betonbyggeri, men mange af bygningerne har fået en "make over", så store blå glaspartier skjuler den kedligere betonfacade indenuder. Rimski Trg. er rig på caféer og ministrielle bygninger. En spadsertur omkring Capital Plaza, Montenegros Universitet og Rimski Trg. er et studie i byudvikling. Slut gerne af på Balzac Coffee & Wine Bar på Bulevar Svetog Petra Cetinjskog, byens bedste vinbar med interessant lokalt vinkort (Balkanområdet).

Njegos park i aftensolen. På en skråning mod Moraca-floden.

Podgorica er endog meget rig på parker og grønne områder. Og det er en stor kvalitet ved Montenegros hovedstad. Vi vil fremhæve et par stykker.  Njegos Park langs Moraca-floden, nærmest en tange, kuperet og flere steder vildvoksende frodig og Kraljev Park, der ligger ud til hovedtrafikårene i Podgorica, Bulevar Svetog Petra Cetinjskog. Parkens omfavnelse af denne trafikerede gade gør det til en oplevelse at gå på den. Overfor parken på Bulevar Svetog Petra Cetinjskog ligger Podgoricas måske mest eksklusive hotel Hilton Podgorica Crna Gora. Stilfuldt springvand udenfor og stilfuld havestue lige indenfor døren. Nyd evt. en kop kaffe dér mens postkortene skrives.

Broer og floder

Millennium Bridge er måske det mest eksponerede vartegn i Podgorica. Broen, der er fra 2005, er blot én af de mange broer, der krydser floden Moraca i Podgorica. Og flere af broerne er smukke og særprægede. Millennium Bridge pga. stålwirene, der bærer den. Fodgængerbroen Moscow Bridge fra 2008, en gave fra bystyret i Moskva til Podgorica, er ligeledes meget dekorativ. Konstrueret i stål og med bænke og halvtage på udvalgte passager af gangarealet. Der giver skygge i varmen og ly for regnen. Det er et betagende syn at stå på en af ovennævnte broer og betrage vandet strømme i Moraca. Floden er ren og brederne langs den frodige. Selv midt i Podgorica. En tur ned til flodbredden er et must. Vi anbefaler at tage den fra Skaline Beach Bar. Et ideelt sted at nyde et køligt glas vin sidst på eftermiddagen, mens du betragter floden og hører lounge/housemusik fra barens store sound system. Baren ligger umiddelbart op af Old Ribnica River Bridge. Denne gamle stenbro, bygget af ottomanerne, kan dateres tilbage til 1500-tallet. Den løber over bifloden Ribnica. Broen er meget pittoresk, skønt meget mindre end de føromtalte moderne brobyggerier, og absolut én af Podgoricas vigtige attraktioner.

Den gamle bydel i Podgorica

Ottomanerne regerede Montenegro i århundrede. Rundt regnet fra 1400- til 1800-tallet. Dog var væsentlige dele af landet (kystområdet) under venetiansk styre. Ottomansk indflydelse og arkitektur ses i den gamle bydel (Stara Varos). Der er flere vartegn, som eksemplificerer den ottomanske periode i Podgorica. Klokketårnet (Sahat kula)fra det 17. århundrede, der i 2012 gennemgik en renovering og i øvrigt er fredet, er ét af dem. Et andet signifikant vartegn er de to mindre moskeer i bydelen.Henholdsvis Osmanagića moskeen og Starodoganjska moskeen. Førstnævnte imponerer med sit smukke kuppelformede kobbertag på en forbygning til selve moskeen.   

Museer og kirker i Podgorica

Podgorica er ingen stor museumsby, men et par museer fangede vores interesse og var bestemt et besøg værd. Museet for samtidskunst (Centar Savremene Umjetnosti) ligger i Petrovica parken og selve bygningen var i sin tid vinterpalads for den montenegriske Kong Nikola. Museet har ingen stor kunstsamling, men rummer værker, man fascineres af. Et portræt af musikeren Frank Zappa skabt i mosaikker af den tyske kunstner Julian Helmschrott i 2009 imponerede, da vi besøgte stedet. Bymuseet (Muzeji I Galerije Podgorice) ligger på den store gade Marka Miljanova og  giver et fint indblik i Podgoricas historie bl.a. under 2. verdenskrig og under ottomanerne, men i den grad også indblik i civilisationen på stedet for flere tusind år tilbage. F.eks. romersk civilisation i de første århundrede efter Kristi fødsel. Imponerende glaskunst fra denne periode er en del af museet samling. 

Den lille St. George Kirke ligger ved foden af Goricahøjen, der er et poulært udflugtsmål for lokale i Podgorica. Kirken kan dateres tilbage til det 11. århundrede og er en smuk historisk bygning, der er værd at opsøge og kombinere med en spadsertur på Goricahøjen. Den dimentrale modsætning (også i forhold til omgivelserne) er Den Romersk Katolske Kirke For Jesus' Ofrede Hjerte (Presvetom Srcu Isusovul). Opført i 1969 i ren brutalisme. Streng og minimalistisk i sit udtryk både som bygning og i selve kirkerummet. Bank på døren ud til den lille have, hvis kirken ikke er åben. Så er det ikke umuligt en nonne lukker dig ind og giver dig adgang til kirken. 

Kong Nikolas Museet, Cetinje.

Den gamle hovedstad Cetinje

 Cetinje, der var Montenegros hovedstad før Podgorica, er så absolut Montenegros kulturby nummer 1. Og du bør tage den 45 minutters bustur dertil fra Podgorica og bruge en dag i byen. Nikola d. 1. af Montenegro, der bar titlen af prins, da Montenegro fik sin første selvstændighed i 1878, senere blev han konge, havde residens i Citenje og Kong Nikolas Museum er en væsentlig attraktion i Cetinje. Museet er selve kongeboligen for Nikola d 1. og  via interiøret får man et særdeles godt indblik i livet blandt samfundets top i Montenegro omkring århundredeskiftet. Den smukke røde bygning er Cetinjes måske flotteste bygningsværk. Kunstmuseet i byen (Art Museum of Montenegro) er et absolut must! Det er her, og ikke i Podgorica, nationens kunstskatte udstilles. Kunst fra Jugoslavien fra det 19. og 20. århundrede dominerer. Der er meget af slagsen inden for mange forskellige ismer og kunstretninger, der er masser af talent i værkerne og formidlingen, hvis man udviser interesse og henviser sig til museets fagkyndige. Museet juvel, ikonet "The Madonna of Philermos", er udstillet i et særligt rum kaldet "Det blå kapel".  Det siges at være et af verdens ældste ikoner og muligvis malet af evangelisten Lukas. Ikonet har befundet sig mange steder i Europa gennem århundrederne, siden 1941 i Cetinje.

Budva

Den lille ø Sveti Stefan ca. 6 kilometer fra Budva var den væsentligste årsag til, vi valgte Montenegro som sommerferiedestinantion i 2018. Billedet af denne lille ø med sten- og rødteglshuse (der er landfast via en kunstig lille tange, der forbinder den til fastlandet) i det blå Adriaterhav, er blandt de smukkeste feriemotiver, vi har set. Og må være det mest eksponerede billede fra Montenegro. Men Sveti Stefan er ikke sådan at komme til. Engang en lille ø for jævne fiskerfamilier, men i mere end et halvt århundrede har det været hjemsted for et meget eksklusivt ferieresort, du kun kommer til, hvis du har betalt for at være der. Så vi måtte nøjes med en sejltur i Adriaterhavet hen til øen. Og vist var den smuk, men Budva havde ikke nødvendigvis været en destination for os, havde vi været klart over dette.

For Budva er en rodet affære. Charmen ligger overordnet set alene i den gamle bydel af Budva. Stari Grad. Som så mange andre steder ved den montenegrinske Adriaterhavskyst er det venetianernes arkitektur, der dominerer. Venedig var en stormagt i regionen fra start 1400-tallet til slutningen af det 18. århundrede. I 1442 erobrede venetianerne Budva. De byggede en mur rundt om byen. I dag kan du - mod betaling - gå en tur rundt på muren om den gamle bydel og se byen ovenfra. Og betragte den pragtfulde kyst ligeså. Smukkeske view ud over det fantastiske Adriaterhav fra Budva fås dog fra Citadellet. Dette fæstningsværk stammer fra 1900-tallet, da Budva var under østrig-ungarsk herredømme. Du må ikke snyde dig selv for udsigten over havet herfra, hvis du er i Budva. Der er et fint bymuseum (muzej grada Budve) i den gamle del af Budva, der fortæller om og har museumsgenstande fra byens lange historie. Den rækker tilbage fra før Kr. fødsel.

Strandene er det, der trækker for de fleste i Budva. Udover natklubberne. Der er flere bystrande i byen. Mogren I & II er de smukkeste. De ligger lige uden for bymidten i hver sin lille, pittoreske bugt. 

Kotor

Kotor er omkring et par timers buskørsel fra hovedstaden. Kotor by meget seværdig, selve Kotor-bugten et direkte smukt syn. Og har været på Unescos Verdensarvsliste siden 1979. Den opfylder ikke definitionen for en fjord, alligevel kaldes den Sydeuropas eneste af slagsen. Og den ligner så absolut også en sådan. Kotorbugten er et yndet feriested. Også for montenegrianerne. Og for store krydstogtskibe. Mod betaling er det muligt at begive sig op mod St. Johns Fort, der på toppen er 266 meter over havets overflade. Man behøver ikke at gå hele vejen til toppen (vi gjorde det ikke) for at se den pragtfulde udsigt ud over Kotor-bugten. Der har ligget fæstning på stedet siden Antikkens folkefærd illyerne byggede fort her, men i sin nuværende form er det venetianernes værk og inkluderer en 4,5 km. lang bymur omkring Kotor. At bade, gå, spise, forsøge sig med den lokale bus på de små veje direkte ud til bugten i én af de mange byer, bugten er hjemsted for, er på én og samme tid en lokalkultur- og en naturoplevelse. Vi slog os ned i Prcanj (1244 indbyggere) og oplevede lilleby-samfundet i Montenegro for en stund. Nok er Prcanj lille, men byen var rig og berømt under venitianerne. Byens sømænd etablerede den første postrute mellem Venedig og Konstantinopel (Istanbul). Og Venedig belønnede byen med at fritage dens indbyggere for manuelt arbejde og skatter til venetianerne. På Restoran Mademoiselle i Prcanj kan du spise absolut helt ud til vandet, vælter din stol, ryger du i bugten.Det er et moderne og stilfuldt sted. Vinbar lige så meget som restaurant.