Skopje

Matkasøen og -kløften ligger omkring 15 kilometer fra Skopje. Bus nummer 60 fører dig fra byens busstation på under en time derhen. Og den er en god grund til at besøge Skopje. Ikke mange europæiske hovedstæder kan levere en så imponerende naturoplevelse så tæt på deres hovedstad. Det er en anden verden lige om hjørnet.

Når du har taget med Varder Express, busselskabet, der transporterer dig fra lufthavnen og ind til centrum i Skopje, og er blevet sat af ved Hotel Holiday Inn, når du har gået få hundrede meter mod centrum derfra, så dukker et sælsomt syn op. Et par broer med statuer en masse, flere palæer med monumentale, søjlebeklædte frontpartier, alle skinnende hvide og marmorbeklædte. Alle er de en del af Skopje 2014-planen, der voldsomt har forandret Skopjes ansigt. I sit stille sind prøver man at komme i tanke om, hvornår nyklassicisme sidst har været dominerende, når en europæisk hovedstad har gentænkt sit arkitektoniske udtryk. Nordmakedonerne har deres grunde.

Skopje har mange udtryk. Og mange andre farver end hvid marmor.

Vores første møde med foråret og varmen i 2017 blev i Skopje. Sidst i april. Bladene på kastanjetræerne var allerede ved at få en dybgrøn farve og blomstrede overalt.

Makedonien Plads

Uanset hvordan man vender og drejer det, så er der ét ubestridt centrum i Skopje og det er Makadonien Plads. Alle veje fører hertil. Alexander den Store (356-323 f.Kr.), Nordmakedoniens konge 3 århundreder f.Kr. og en ikke uvæsentlig grund til striden med Grækenland om navnet Makedonien, troner højt til hest og med svær i hånd på toppen af et enormt monument med tilhørende springvand midt på pladsen. Det kan dårligt blive imposant nok. Når mørket falder på skifter belysningen af monumentet farve med jævne mellemrum og tilføjer endnu en dimension til ét af byens vigtigste vartegn.

Stenbroen

For at nå Filip d. 2. Plads (Filip d. 2. var Alexander den Stores far) går du over Stenbroen fra Makedonien plads. Under den flyder floden Varder, der passerer gennem Skopje. Broen er en af de få bygningsværker, der har virkelig mange år på bagen i byen. Et altødelæggende jordskælv i 1963 lagde det meste af byen i ruiner. Apoteker Ristiks Palæ fra 1926 blev stående i bymidten, men dette palæ har ingen alder i forhold til Stenbroen, der er kostrueret mellem 1451-1469. Den skiller sig ud. I al sin enkelthed og i sin position som brobygger mellem det nye og det gamle Skopje. Og som pitt stop på ens vandring rundt i byen, hvor man et øjeblik stopper op og lader blikket dvæle på floden og hører dens rislen. Læg mærke til bronzeskulpturen af den yndige unge kvinde, der er i gang med at tage hovedspring i Varder. Bystyret har placeret bronzeskulpturer rundt omkring i Skopje i løbet af det sidste årti. Ikke uden humor og charme. Også andre steder end under Stenbroen.

Ottomansk byggestil.Tjifte Hamman el. "dobbeltbadet" i Den Gamle Basar. Hamman fra 1400-tallet, der nu bruges som udstillingsbygning for Makedoniens Nationalgalleri.

Mod og i Den Gamle Basar i Skopje

Filip d. 2. Plads træder du ud på, når du går over Stenbroen fra Makedonien Plads. Det 5- stjernede Hotel Stone Bridge ligger her og har en dejlig terrasse, hvor du ud til pladsen kan nyde en tyrkisk kaffe f.eks. Et passende træk inden du besøger Den Gamle Basar, der ligger i forlængelse af Filip d. 2. Plads. Eller besøg naborestauranten og drik et glas lokal rødvin på deres udendørsterasse. Professionel og diskret betjening. Alt her er dog udelukkende skrevet med det kyrilliske alfabet, så vi fandt ikke ud af navnet på stedet.  Det er også på Filip d. 2. Plads, du kan møde små opslåede boder. Henvendt til turister. Få styks. Der sælges håndlavede tegninger, også mere kitschede souvenirs, men ligeledes jazz- og funk lp'er fra 1970'erne og 1980'erne. Musikken med salgsvaren lokker i højtalerne ved boden.

Osmannerne regerede i Skopje i mere end 500 år og indtil først i det 20. århundrede. Det har naturligvis sat sit præg på byen. Det ses i Den Gamle Basar og i området omkring den. Basaren i Skopje kan dateres 1000 år tilbage via skriftlige kilder og er den næststørste på Balkan. Her er en ganske anden stemning end på Makedonien Plads. Og langt mere snævert. Den osmanske kultur er fremtrædende handelsmæssigt, madkulturelt og arkitektonisk. Gå ikke glip af Mustafa Pasha Moskeen fra det 14. århundrede, der ligger i forlængelse af Den Gamle Basar. Moskeen ligger idylisk på et lille højdedrag og er omgivet af en smuk have. Fredfyldt og med store træer, der på en på en varm dag giver sval skygge. Selve moskeen er imponerende og enkel på én og samme tid. Dens volumen er omfangsrig, dens nærmest rektangulære udformning giver den et enkelt og harmonisk udtryk.

Mixed juice stod der på menukortet på Austrian Palace. ½ appelsin-, ½ citronjuice. Mineralvand, Fanta og cappuccino (Austrian Palace-style). Eftermiddagssol og plus 20 grader. Bløde hynder i chill out terrasse hjørnet og chill deep house fra højtalerne. Livet er godt i april i Skopje.

Sol, loungestemning, kaffe og juices

Vi kom til Skopje fra et koldt aprilvejr i København. To af vores absolut bedste oplevelser i Skopje var at smide jakkerne og sidde i solen med dels en kop kaffe på fortovsbordene på Coffee and Friends på Bulevar Partizanski Odredi og dels med friskpresset juice på tagterrassen på Austrian Palace på Mitropolit Teodosij Golonanov  med udsigt til Skopje Fæstning. Klientellet er begge steder ungdommeligt, i førstnævntes tilfælde måske fordi caféen ligger tæt på universitetet for civilingeniør- samt arkitekturstudiet i Skopje. Og begge steder er volumen skruet lige over middel på musikken (heldigvis) så henholdsvis old school soul og funk (Coffee and Friends) og chill deep house lounge musik (Austrian Palace) bliver en del af oplevelsen. Vi elskede foråret i Skopje.

Skopje uden at indløse entrebillet.

Det er ikke dyrt at være i Skopje. Uanset om vi taler restaurant- eller museumsbesøg. To seværdige museer, der oven i købet ikke tager entré, er Mother Teresas Mindehus på Macedonia St. og Holocaust Memorial Center på Pava ut 39. Nobel Fredsprisvinder Mother Teresa kom fra Skopje og museeet giver et fint indblik i Mother Teresas liv. Også inden hun blev nonne og hed Anjezë Gonxhe Bojaxhiu. Ikke mindst gennem en lang række gode fotografier. Øverst i museumsbygningen er et fint lille kirkerum. Indrettet med stor æstetisk sans. Holocaust Memorial Center er åbnet i 2011 og skiller sig arkitektonisk ud fra meget andet nybyggeri i Skopje. Her er ikke tale om nyklassicisme, der ellers præger Skopjes ombygning. Memorial centret ligger, hvor der tidligere lå en jødisk ghetto og  fortæller om de makedonske jøders triste skæbne under 2. verdenskrig. De makedonske jøder blev sendt til udrydelseslejren Treblinka i Polen. Den makedonsk-jødiske kunstner Maty Grunbag udstillede sine varierede værker med holocaustet som tema, da vi besøgte museet.

Skopje er rig på makedonsk-ortodokse kirker. Flere af dem relativt nybyggede. F.eks. Sankt Konstatin og Kirke Elena, indviget i 2012 med Mother Tereas Mindehus som nabo. Kirken har smukke gyldne og karakteristiske kupler. Alligevel er det i kirkerummene, den makedonsk-ortodokse kirkes visuelle skønhed først og fremmest kommer til sin ret. Gennem den rige ikontradition, den ortodokse kirke har. Domkirken Sankt Klement af Ohrid på Bulevar Partizanski Odredi f.eks.(indviget 1990) har i sig selv et smukt kirkerum, hvor den store centrale kuppel på kirken former det rummelige kirkerum smukt, men de utallige og farverige ikonbilleder, der møder én, når man træder ind i rummet, er det stærkeste indtryk, der står tilbage efter oplevelsen.

Skopje ændrer udtryk i disse år. Nyklassicismen vinder over brutalismen. Hovedpostkontoret placeret meget tæt på Makedonien Plads, et stilrent eksempel på brutalismen  som byggestilart, er lukket. Det blev bygget i flere etaper i henholdsvis 1974, 1982 og 1989. Af den makedonske arkitekt Janko Konstantinov, der tidligere i Finland havde arbejdet sammen med den verdensberømte finske arkitekt Alvar Aalto. Hvad skal der ske med det? Skal det renoveres? Fredes? Rives ned? Det var ikke gennemskueligt som forbipasserende. Hvorom alting er, så har også brutalismen fremherskende i især 1950'erne og 1960'erne sin egen skønhed. Den minder om en arkitektonisk utopi, der nok slog fejl i praksis, men som ikke er uden kvaliteter. Ikke blot teoretiske, men også visuelt. Måske er det dog svært at se i det 21. århundrede, når man som Skopjes borgere har levet med brutalismen og den betonbårne modernismearkitektur i boligbyggeriet generelt i et halvt århundrede.

Vi skylder at nævne, Stig Albecks rejseguide "Skopje" (e-bog) har været til stor inspiration i forhold til valg af seværdigheder i Skopje. Det er den eneste rejseguide på dansk, der pt. findes om Skopje.

(Denne side er sidst redigeret i april 2019)