New York

West 54th Street. Yellow Cab og skolebus. Umiddelbart før indgangen til MoMA (Museum of Modern Art).

West 54th Street. Yellow Cab og skolebus. Umiddelbart før indgangen til MoMA (Museum of Modern Art).

Der er formentlig altid endnu et kvarter at opdage, endnu et museum at betræde, endnu en karakter at glæde sig over. I New York. Det er muligt, det mest ikoniske new yorker-vue er Manhattans skyline. Og det skal opleves. F.eks. fra Hudson-floden. Men det sjoveste er at gå midt i mylderet. På Broadway. På 5th Avenue.Over Brooklyn Bridge. Billedkunstneren Piet Mondrian indfangende i 1942-43 denne fornemmelse, da han malede Broadway Boogie Woogie, der i øvrigt hænger på MoMA. For én gangs skyld kan virkeligheden matche kunsten. Og der skal ellers noget til at konkurrere med Mondrians mesterværk. 

Vi gæstede New York City primo november 2018.

Washington Street, Brooklyn. Manhattan Bridge i baggrunden.

Washington Street, Brooklyn. Manhattan Bridge i baggrunden.

Coffee please

Kaffepausen er altid vigtig i storbyen. En hvilken som helst. I New York faldt vi for kaffekæden Brooklyn Roasting Company, der - ikke overraskende - altovervejende holder til i Brooklyn. De har dog også en enkelt filial på Manhattan. Når du fra Manhattan-siden går over Brooklyn Bridge vil du (efter at være gået ned i en viadukt ved broens afslutning) på venstre hånd finde Washington Street. Den har nærmest karakter af en gyde, Manhattan Bridge fylder næsten hele horisonten i gaden. Brooklyn Roasting Company har en filial her (45 Washington Street). I en bygning med store glaspartier, der ligner en facade fra en nedlagt fabrik. Meget bedre bliver det ikke. Starbucks er naturligvis allevegne. Forvent generelt ikke rigeligt med siddepladser i deres filialer, men tag det i stedet som en oplevelse at drikke en hurtig kaffe stående. F.eks. spejdende ud overTime Squares lyshav i Starbucks på 47th & Broadway (1585 Broadway).

Manhattan skyline i det fjerne. Ombord på færgen til Staten Island på Hudson River.

Manhattan skyline i det fjerne. Ombord på færgen til Staten Island på Hudson River.

Hudsonfloden, Manhattan skyline, Frihedsgudinden, Staten Island-færgen.

Du behøver ikke stå i en lang kø i Battery Park på Manhattan for at komme med færgen til Ellis Island, hvor Frihedsgudinden har stået siden 1886. Lavet i Paris af skulptøren Auguste Bartholdi. Du kan tage færgen til Staten Island. Den vel mest ukendte bykommune (borough) af New Yorks fem af slagsen. Færgen sejler ligesom færgen til  Ellis Island på Hudsonfloden. Modsat færgen til Ellis Island er den dog gratis at tage med. Og den sejler forbi Frihedsgudinden. Overfarten tager omkring ½ time. Den sejler 7 dage om ugen. ca. hver ½ time døgnet rundt. Vi tog, da vi sejlede med færgen, en lille spadsertur på en lille times tid på Staten Island i området i nærheden af havnen. Det er en anden verden sammenlignet med Manhattan. Landligt, provinsagtigt. Intet du vil forbinde med New York som den oftest eksponeres. At opleve New York fra søsiden minder én om, New York først og frememst består af en række øer og det er derudover en glimrende måde at opleve Manhattan skyline på. Som jo ikke ses, når du går i gaderne på Manhattan. 

Bryant Park.
Central Park.

Bryant Park & Central Park

Bryant Park ligger i Midttown på Manhatten og er - i hvert fald i vintermånederne - fyldt op med en række madboder, en skøjtebane, små kunsthåndværkboder og- butikker. Ja sågar en gammeldags karrusel. Til glæde for de mindste. Dufte fra sydende gryder, lys fra utallige lyskæder og fra opsatte højtalere ved skøjtebanen lyden af Frank Sinatra, der synger "New York, New York" . Det er scenariet. Og et sceneri, der er svær at modstå. Bryant Park er blandt byens hyggeligste steder. Træerne omkring og i parken kan fra visse vinkler næsten skjule de omkringliggende skyskrabere. Og bede med både forskellige stauder og stedsegrønne slyngplanter som efoy eller vedbend omkring gangstierne, gør ligeledes sit til, at Bryant Park vitterligt giver én fornemmelsen af at være i en lille, grøn oase. Klods op af Fifth Avenue og East 42nd St. Parken blev grundlagt i 1840'eren, det var dog først i 1884, den fik sit nuværende navn. Navngivet efter en amerikask poet ved navn William Cullen Bryant. Bryant Park lille og kompakt, Central Park derimod stor og rummelig. Som et frimærke op mod en fodboldbane.Over 40 millioner besøger årligt parken, der blev grundlagt i 1850'erne.Også denne park ligger centralt på Manhattan. I Central Park er det rent faktisk muligt at glemme, du er i en af verdens største byer. VI besøgte parken både i styrtregn og solskin. Det store vandreservoir midt i parken fungerer som en kæmpe sø. Der er løbesti rundt om reservoiret. En særlig ting ved Central Park er, at der er klippeformationer af f.eks. kalksten, man kan vandre rundt på  eller ligge og sole sig på. I Central Park,  tæt på den indgang (én af mange), der ligger overfor Dakota-bygningen (hvor John Lennon blev myrdet udenfor) på gaden Central Park West, er der på gangstien en mindemosaik lavet til ære for John Lennon. "Imagine" står der i den. Og parkområdet omkring mosaikken kaldes "Strawberry Fields". Jonh Lennon blev myrdet i 1980. Strawberry Fields-sektionen af Central Park var etableret 5 år efter. 

Kø i regnvejr. Umiddelbart før Solom A. Guggenheim-museet åbner en morgen i november.

Kø i regnvejr. Umiddelbart før Solom A. Guggenheim-museet åbner en morgen i november.

Guggenheim og MoMA

Solomon A. Guggenheim-museet og MoMa (Museum of Modern Art) er blandt verdens mest berømte kunstmuseer. Det første er også i udpræget grad kendt for sin arkitektoniske udformning. Arkitekten bag er amerikanske Frank Lloyd Wright. Han fik opgaven at skabe et museum til den samling af moderne, international kunst, som industrimagnaten Solomon A. Guggenheim fra 1929 begyndte at opkøbe og som fra 1930'erne blev samlet og videreført i Solomon A. Guggenheim fonden. Museet stod klar i 1959. Og det ligger på 5th Avenue. Deres permanente samling rummer værker af blandt mange andre Paul Gauguin, Joan Miro, Vasily Kandinsky og Anselm Kiefer. Derudover er der skiftende udstillinger. Alt dette ændrer ikke, at selve museumsbygningen er det majoriteten af museets gæster kommer for at opleve. I hvert fald ved første besøg. Og Wrights museumsbygning er et prægtigt værk at opleve. Såvel ude-som indefra. Guggenheim-museet i Bilbao åbnede i 1997 og en anden amerikansk arkitekt, Frank Gehry, skabte endnu et arkitektonisk mesterværk (denne gang absolut først og fremmest set udefra) for Solomon A. Guggenheim-fonden.

MoMA har slet ikke samme rum omkring sig som Guggenheim-museet. Det er lukket godt ind mellem øvrige bebyggelser på 53rd og 54th Street på Manhattan. Når du entrerer museet fra 54th Street, ser du dårligt bygningen. MoMAs nuværende placering går tilbage til 1939, men museet har af flere omgange været under ombygning og er blevt udvidet. MoMa blev i 1930'erne tegnet af arkitekten Edward Durell Stone i det, der kaldes "international stil". Bygningsmaterialerne er stål, glas og cement. Kig op og betragt international style-arkitekturen, når du står foran indgangen. MoMA har naturligvis skiftende udstillinger. Det er dog den permanente samling af moderne kunst fra sidst i 1900-tallet og op gennem det 20. århundrede, der imponerer. Og det i dén grad.John D. Rokefeller. Jr.'s hustru, Abby Aldrich Rockefeller, var én af initiativtagerne til et museum i USA, der samlede og udstillede europæisk moderne kunst. Vi tror ikke, der findes et europæisk museum indeholdende en repræsentativ samling af europæisk kunst fra den moderne epoke på det niveau, MoMA leverer, Det er mageløst. Se værker af Salvador Dali, Henri Matisse, Pablo Picasso, Piet Mondrian (som nævnt i indledningen), Umberto Boccioni, Réne Magritte og Claude Monet. For nu at nævne nogle ganske få.

Ground Zero. Reflection Absence-monumentet tegnet af den amerikansk-israelske arkitekt Michael Arad og den amerikanske landskabsarkitekt Peter Walker. Udsnit af One World Trade Center bagved.

Ground Zero. Reflection Absence-monumentet tegnet af den amerikansk-israelske arkitekt Michael Arad og den amerikanske landskabsarkitekt Peter Walker. Udsnit af One World Trade Center bagved.

Ground Zero 

Hvor World Trade Center-tvillingetårnene stod på Manhattan fra 1973 til 2001 er der i dag to identiske monumenter. Navnene på de mere end 2700 ofre for terrorangrebet den 11. september 2001 er skrevet langs monumenternes sider. På deres fødselsdag sættes en blomst ved deres navne. Monumenterne har karakter af to vandfald, hvor vandet i sidste ende synes at løbe ned i en mørk, dyb slugt. Dets karakter er på sin vis abstrakt, men det rammer præcist og indkapsler mange følelser. Og blev indviet 11. september 2011. 

9/11 Memorial Museet ligger også her. Det blev åbnet i 2014. Også på datoen 11. september. Museet er meget stort og fortæller detaljeret om 9/11. Fortællingen om angrebet på tvillingetårnene i New York udgør den største del af museet. Men også terrorangrebet mod Pentagon-bygningen i Arlington, Virginia og det af passagerne (ombord på flyet United Airlines 93) afværgede angreb mod USA's Kongres på Capitol Hill i Washington D.C.er grundigt belyst. Øjenvidenberetninger om menneskelig værdighed blandt ofrene for terrorhandlingerne kort før de mistede livet og lydoptagelser fra mobiltelefonopkald foretaget af ofrene i de sidste stunder af deres liv er ting, man bærer med sig, men også i sig efter et besøg på 9/11 Memorial Museum.

New York City by night. Fra toppen af Empire State Building. I  midten af billedet ses det karakteristiske og unikke spir på Chrysler-bygningen.

New York City by night. Fra toppen af Empire State Building. I midten af billedet ses det karakteristiske og unikke spir på Chrysler-bygningen.

Skyskraberne

Flatiron Building fra 1902 er New Yorks ældste skyskraber. Den 91 meter høje bygning på 5th Avenue er på ingen måde blevet et med mængden. dvs. blot en af mange tidlige skyskrabere. Dens strygejernslignende, smalle facon er 100 år efter konstrukionen stadig unik i New York. Og et smukt syn. Betragt den f.eks. fra Madison Square Park, der er lige ved siden af. Så har du besøgt (endnu) en af New Yorks grønne oaser.

Empire State Building, Chrysler Building og Rockefeller Center er alle ikoniske skyskrabere i New York. Og de er fra nogenlunde samme periode. Empire State Building stod færdigbygget i 1931. I mere end 20 år var det verdens højeste bygning. Det er - sammen med Brooklyn Bridge - byens smukkeste og mest stilfulde bygningsværk. Når tusmørket sænker sig over New York oplyses den øverste den af Empire State Building. Farverne og farvemønstrene varierer og gør oplevelsen uforudsigelig, men sikkert er det, det pryder skylinen og gadebilledet. Og det var den bygning kæmpeaben King Kong i filmen af samme navn fra 1933 besteg og ragede flymaskiner itu fra. Chrysler Building har New Yorks smukke spir. Bygningen stod færdig i 1930 og var frem til midt i 1950'erne hovedsæde for bilfabikanten Chrysler. Rockefeller Center består af en række forskellige bygninger (19 i alt), nogle er fra 1930erne, andre fra 1960'erne og 1970'erne. Den mest ikoniske er bygningerne (og den højeste) er GE Building fra 1933. Fælles for Empire State Bulding, Chrysler Buildning og Rockefeller Center-bygningen GE Building er, de repræsenterer arkitekturretningen Art Deco. Foyeren i alle tre bygningerne er smukt dekoreret og indrettet i denne stilretning. Og er værd at aflægge et besøg. Det er omkostningsfrit at bevæge sig ind i foyeren alle tre steder. Det mest ikoniske Art Deco-aftryk i New York er dog spiret på Chrysler bygningen. Som Empire State Building-spiret oplyses det om aftenen. Men Chrysler bygningens spir har noget, Empire State Buildings spir ikke har. Bløde og bølgende kurver.

Brooklyn Bridge. I tusmørket på en diset novemberdag. Manhattan i baggrunden. Et par med paraply er ved at nå Brooklyn.

Brooklyn Bridge. I tusmørket på en diset novemberdag. Manhattan i baggrunden. Et par med paraply er ved at nå Brooklyn.

Brooklyn Bridge

Brooklyn Bridge fra 1883 er et uomtvisteligt turistmål, når New York besøges. At træde ud på denne ikoniske New Yorker-hængebro og tage turen fra Manhattan over East River og hen til Brooklyn-bydelen Dumbo er en uforglemmelig oplevelse. Denne elskede bro er lige så betagende i virkeligheden som den er på film. Når du står under nogle af de uendeligt mange stålkabler, der bærer broen,  er det svært ikke at blive imponeret over ingeniørkunsten bag dette bygningsværk. Cirka midt på broen kan du se Frihedsgudinden i det fjerne. Og det er også et af de steder, hvor Manhattans skyline tager sig bedst ud fra. Broen er både for gående, cyklister og biltrafik.

New York Police Department. Parkeret på Time Square.

New York Police Department. Parkeret på Time Square.

Time Square

Time Square har fået sit navn efter avisen The New York Times,  der først i det 20. århundrede flyttede ind på adressen. Et lyshav af neon og LED-skilte oplyser pladsen døgnet rundt. Siden 2010 har en del af Time Square været omlagt til gågade, hvilket gør, man uden større fare for sin sikkerhed kan rette næsen i sky og betragte det oplyste skiltescenarie på højhuse og skyskrabere på pladsen. I dag er det svært at tro, at Time Square for ikke så mange årtier siden havde en ekstrem høj kriminalitetsrate. Og at pornobutikker og -biografer fyldte godt op i landskabet. Det er ganske anderledes i dag. Hvad der til gengæld har været på og omkring Time Square i mere end 100 år - og stadig er der - er teatre. New Yorks berømte teaterdistrikt inkluderer Time Square.

Der er muligvis noget kunstigt, ja nogle bruger endog betegnelsen "kitschet", over Time Square. Vi finder pladsen fascinerende. Og strålende. I al sin kunstige, men (masse)kulturrige glans.

Yellow Cab garageanlæg i Queens.

Yellow Cab garageanlæg i Queens.

Queens

Vi boede i bydelen Queens, mens vi opholdt os i New York. Ganske anderledes end Manhattan. Ikke at bydelen ikke kan levere en skyskraber, det kan den bestemt. men overordnet skyder den langt, langt mindre i højden, er mere industriel og mindre præget af turisme og buiness. End Manhattan. Her finder du yellow cab-garager og værksteder, socialt boligbyggeri og kommunale institutioner. Højbaner og gader præget af dagligliv med bygninger i to-tre etagers højde indeholdende boliger og dagligdagsforretninger. Vi nød at se, vær i og opleve denne side af New York også. Bydelen huser det absolut anbefalelesesværdige Museum of the Moving Image. Som navnet antyder mere og andet en alene et filmmuseum. Måske hylder i den grad ligeledes spilkulturen og rummer en fin samling af historiske "skærmspil" som f.eks. Pacman. Og du kan købe mønter til maskinerne og spille på de klassiske spillemaskiner. Da vi lagde vejen forbi i november 2018 var der en særudstiling om tv-showet "The Muppet Show", der produceres fra 1975 til 1981. Og ikke mindst showets skaber Jim Henson. Museet rummer en fin. lille film- og boghandel også.

Gademotiv fra Queens. Højbanen.
High Line på Manhattan.
Nedlagt højbane fra 1930'erne. Fra 2009 en offentlig park i New York.
Husfacade i bydelen Soho.
Subway'en i New York.
Brooklyn Bridge. Stålkablerne, buegangene i nygotisk stil og gadebelysningen tændt

Seneste kommentarer

15.10 | 13:25

Læst med interesse. Skal til Manchester 27-31 oktober men en smuttur til fodbold i LIVERPOOL.

Del siden