Kaunas

Kaunas er Litauens næststørste by. Ikke meget mindre end hovedstaden Vilnius. I 2022 skal den være Europas Kulturby. Det giver mening. Kaunas er værdig til denne titel. I mellemkrigstiden var den Litauens hovedstad. Fra 1919 til 1940. Den første periode med litauisk selvstændighed siden det Polsk-Litauiske Rige blev opløst sidst i 1700-tallet. Men så kom russerne og besatte landet i 1940, året efter besatte nazisterne Litauen og tre år efter igen atter russerne. Den sidste russiske besættelse varede 47 år. Friheden blev tilbagevundet i 1991. På Det 9. Fort-museet få kilometer udenfor Kaunas fortælles om russernes, men først og fremmest nazisternes ugerninger i og omkring Kaunas under 2. Verdenskrig.  På stedet hvor 50.000 ofre for nazismen måtte lade livet. Størstedelen af dem jøder. Men den lyse side af Kaunas histore skinner også igennem overalt i byen. Kabelbanernes passagervogne til højdedrag i Kaunas anlagt i 1930'erne står lige så skarpt og stilrene i træ ind- og udvendigt som de gjorde ved indvielserne, arkitektur med modernismepræg i officielle bygninger og i kulturinstitutioner, ligeledes anlagt under selvstændigheden i 1930'erne, vidner om en optimisme og selvtillid hos litauerne på den tid. Kultur, forvaltning og infrastruktur skulle ses i modernitetens lys. Dette skær skinner den dag i dag i Kaunas.

Den 1,7 kilometer lange gågade i Kaunas, Laisvès Aléja (Frihedens Allé), der både går gennem den nye og gamle bydel, og som man så absolut skal og også helt naturligt kommer til at vandre på som turist i byen, er hovedpulsåren i det moderne Kaunas. Den er stemningsfuld og også fuld af historie. Den begynder ved Ærkeengel Michaels Kirke, en kirke bygget i russisk-ortodoks stil 1891-95, mens Litauen var under russisk herredømme, og slutter ikke langt fra Kaunas Borg, der kan dateres tilbage til 1300-tallet, et århundrede efter staten Litauen blev grundlagt.

Vi besøgte Kaunas en weekend i april 2018.

Frihedens Allé. Lindetræerne. Og Ærkeenglen St. Michaels Kirke bagerst i billedet.

Laisvès Aléja (Frihedens Allé)/Vilnius gatvè (Vilniusgaden).

Du kommer formentlig til at gå adskillige gange på Frihedens Allé og Vilniusgaden under dit ophold i Kaunas. Det kan synes som én og samme gade, da den ene gågade nærmest afløser den anden. Kun en kort viadukt adskiller dem. Man havner der igen og igen, krydser gaderne, går et stykke af den ene elller anden efter et museumsbesøg eller i jagten på en middagsrestaurant. Folk slentrer på disse gader, det er ikke her fortravlede forretningsfolk dominerer gadebilledet.

Frihedens Allé rummer interessant arkitektur fra Mellemkrigsperioden. Modernisme. Beton og store viduespartier. Pudsede facader med enkle linjer og få detaljer.  Et eksempel er Kaunas Posthus opført mellem 1930-32, et andet er biografen Romuva opført i 1940. Modernismearkitekturen kan i øvrigt spottes mange andre steder end på Frihedens Allé i Kaunas. Der er også flere statuer eller skulpturer på Frihedens Allé, som tiltrækker nes opmærksomhed. Bl.a. en bronzestatue af Kaunas borgermester fra 1921 til 1931 Jonas Vileisis, der moderniserede byen. I hans embedsperidoe mere end fordobledes Kaunas' omfang. 

Man kan inddele den lange gågade i to dele. Viniusgaden hører til den gamle bydel, her er et rigt udbud af først og fremmest caféer og barer, Frihedens Allé er i højere grad et forretningsstrøg, dog med rig mulighed for at få stillet både sult og tørst. Og så har alléen et langt stykke med smukke lindetræer, der giver gaden et præg af en lille oase i bymyldret. 

Toppen af Kristi Genopstandelseskirke
Der er fremrangende udsigt over Kaunas derfra.

Kirkene i Kaunas.

Modsat de to andre baltiske lande har Litauen en stærk religiøs tradition. Litauerne er katolikker. Og det ses tydeligt i Kaunas på antallet af kirke. Religiøs eller ej, så er de mange og i udformning meget forskellige kirke i byen en attraktion og kulturmæssig rigdom. Kristi Genopstandelseskirke har en særlig historie. Og en særlig udformning. På toppen af Den Grønne Bakke ligger denne monumentalistisk udformede kirke, der har en lang tilblivelseshistorie bag sig. Planlagt allerede i 1920'erne som fejring af Litauens selvstændighed 1918, påbegyndt bygget i 1930'erne og næsten færdig i 1940. da Sovjetrusland besatte landet. Under Sovjetperidoen var den ikke kirke, men radiofabrik. Litauens genvundne selvstændighed i 1991 satte atter gang i kirkebyggeriet og i 2004 var den så endelig klar til indvigelse. Knap 80 år efter dens første planlægning. Kirkerummet indvendigt er asketisk indrettet. Tag en tur op ad trapperne i kirketårnet og nyd udsigten over Kaunas fra tagterrassen, hvor der i øvrigt også er en lille kirke i kirken. Domkirken i Kaunas, Sankt Peter og Sankt Paul-katedralen, ligger lige ved siden af Rådhuspaldsen i Kaunas. På Vilniusgaden. Kirken kan dateres tilbage til 1430. Arkitiekturen rennæssance. Stor af omfang i sit ydre, men kan neutral ved første blik. Kirkens skønhed træder først frem, når du træder ind i kirkerummet. Den lille gotiske kirke St. Gertrud fra 2. halvdel af 1500-tallet  har en hellig lille tilbygning, hvor man kan tænde lys for hinanden og næsten. I alle regnbuens farver. Lyset brænder i 7 dage. Læg som os vejen forbi i tusmørket. Det er et betagende syn. Kirken ligger på Laisvès al. 101A. Ærkeenglen Skt. Michaels Kirke ligner udvendigt alt andet end en katolsk kirke. Men det er det. Forklaringen er, kirken er bygget af russerne i 1890'erne til udstationerede soldater i en tid, hvor Litauen var under russisk herredømme. Ergo er kirken udformet i russisk-ortodoks stil. Kirken ligger smukt placeret for enden af Frihedens Allé og fuldender en spraglet, meget synlig og mangfoldig kirkelig arkitektur i Kaunas. 

Museer. Sightseeing. Slentren. Coffee break. Restaurantbesøg. 

 Det 9. Fort ligger omkring 7 kilometer udenfor Kaunas og er absolut en af byens vigtigste seværdigheder. Det er muligt at tage offentlig transport til stedet. Med en 15 minutters spadsertur indregnet i turen dertil. Det 9. Fort blev bygget først i det 20. århundrede mens Litauen var under russisk herredømme som et forsvarsværk. Under 2. Verdenskrig brugte nazisterne fortet som henrettelsesplads. Omkring 50.000 mennesker mistede livet her, 30.000 af dem var jøder. Kaunas var hjemsted for en jødisk ghetto under krigen. Siden 1959 har Det 9. Fort fungeret som et museum og formidlet de tragiske begivenheder udspillet på dette sted. På museets udendørsarealer er et 32 meter højt monument i beton til minde om ofrene skabt i 1984 af skulptøren A. Ambraziunas. Monumentet er insisterende, udtryksfuldt og dominerende i landskabet omkring fortet. Præcis som det bør være. I selve museumsbygningen er et andet meget smukt udformet monument for ofrene på Det 9. Fort  skabt i 200 kvadratmeter glasmosaik af kunstneren Kazimieres Morkunas i årene 1975-82. Værket bærer navnet The Unconquered (den uovervindelige). Værket har sit eget - meget svagt oplyste - rum på museet. Det er på sin vis er det mest bevægende sted på hele museumsområdet. Hvis man giver sig tid til at være der en stund og stå der i tavshed. 

Noget mere centralt end Det 9. Fort ligger M.K. Ciurlionis National Museum of Art. Det er et stort museum  inde i Kaunas, der hylder og formidler den nationale stolthed og litauiske komponist og maler Ciurlionis' kunst. Mikalojus Konstantinas Ciurlionis døde i 1911 i en alder af 35 år af lungebetændelse, men nåede at male mere end 300 malerier og komponere mere end 400 musikstykker i sit korte liv. Både hans malerier og musik kan opleves på museet. Udover værkerne formidler museet også Ciurlionis' liv i tekst, billeder og illustrationer i øvrigt. Adressen er V. Putvinskio g. 55.

Borgen i Kaunas. Et fæstningsværk fra 1300-tallet. Byens ældste bygningsværk.

Der er stadig storhed over Kaunas Borg fra 1300-tallet, som ligger ud til den ene af byens to gennemstrømmende floder. Floden Neris. Der er kun ét af de oprindelige fire borgtårne tilbage og selv dette ene tårn er i høj grad en rekonstruktion af det oprindelige tårn. Det er tydeligt at se, hvor det oprindelige murbyggeri erstattes af rekonstruktionen. Alligevel er der noget imposant over borgværket og dets placering. Knap har man forladt byens rådhusplads forenden af Vilnius-gaden før borgtårnet samt de omkringliggende åbne vidder med græsareal, voldgrav og flodløb møder én. Et vue udover floden fra trappearealet på borgtårnet bør være en del af oplevelserne i Kaunas. 

Et decideret panorama vue over den gamle bydel af Kaunas fås fra Aleksotas-højen. Byens anden kabelbane, der har taget navn efter højen, fører én derop.  Den er fuldt ud så imposant som Zaliaskanis kabelbanen og fra samme periode. Vuet udover Kaunas' gamle bydel, byens anden flod, Nemunas og  broen, der krydser floden, er vel det mest eksponerede billede af Kaunas, når byen skal sælge sig selv i turistmæssig øjemed. Broen over Nemunas bør krydses under dit besøg i Kaunas. Vytautas Den Stores Bro, som den hedder, har båret tilnavnet "verdens længste bro", skønt det knap tager 5 miutter at passere den til fods. Det skyldes, floden Nemunas var grænsen mellem to forskellige stater, den russiske på Kaunas-siden og den preussiske på Aleksotashøjen-siden, i en periode op til 1807. Og disse to stater havde forskellige kalendre, hvilket i praksis betød, der var gået 13 dage, når broen var passeret. Broen er i øvrigt opkaldt efter en 1300-tals litauisk storfyrste. 

Vero Caféerne er udbredt i Kaunas (og formentlig andre steder i Litauen), denne ikke-internationale coffeshop-kæde er oplagt at besøge, når kaffetørsten melder sig og benene skal have en pause. Vi oplevede årets første forårsstref en times tid ved fortorvssbordene på Vero Cafeen på Vilnius gatvè. Restaurant Miesto Sodas på Laisvès Aléja er en hyggelig restaurant på gågaden i den nye bydel i Kaunas. På en fredag aften i april samledes godtfolk og familier og på én og samme tid om måltidet, musikken fra en skarp barpianist med styr på klassikerrepertoiret og basketball (litauernes nationalsport) på den store tv-skærm i restauranten. Tingene gik på prisværdig vis op i en højere enhed i restauranten. Og så formår Miesto Sodas at servere en espresso brandvarm i rigtig kopstørrelse og med et glas vand "on the site".  "Zeppelinere" er en litauisk nationalret, der på sin vis minder om de italienske gnocchi. Blot endog meget større. Og med forskellige slags fyld. Rødbedesuppe (kold og varm) er en anden litausik specialitet. Begge dele fås på  Forto Dvaras (der er en litauisk restaurantkæde) på Rådhuspladsen (Rotuses sq. 4). Suppen var udmærket. Zeppelinerne? Nu er de prøvet!